Gå til indhold
Husdyr udgør nu 60 procent af jordens samlede antal pattedyr. Foto: Alf Ribeiro
Husdyr udgør nu 60 procent af jordens samlede antal pattedyr. Foto: Alf Ribeiro

Nyhed -

Mennesket – den dræbende promille

Banebrydende nyt studie af alt liv på jorden afslører at menneskeheden udgør en overraskende lille del af verdens biomasse. Samtidig afslører studiet, hvor uforholdsmæssig stor en indvirkning mennesket har haft på livet på jorden.

Af Gry Bossen

The Guardian bragte d. 21. maj en historie om et nyt banebrydende studie, der afslører hvor ubetydelig lille en del af den sammenlagte volumen af liv på jorden mennesker udgør, og alligevel har mennesket domineret alt andet liv på jorden. Undersøgelsen viser, at verdens 7,6 milliarder mennesker kun udgør 0,01% af alt levende biomasse på jorden. Men siden civilisationens begyndelse har menneskeheden forårsaget tabet af halvdelen af alle planter og 83% af alle vilde pattedyr, hvorimod domesticerede husdyr er i overtal.

Ifølge the Guardian er den nye undersøgelse den første, der indeholder et udtømmende estimat af massen af alle levende arter. Den viser, at bakterier med 13% udgør en overraskende stor del af alt liv. Men planter overskygger bakterier ved at udgøre 82% af alt levende stof. Alle andre væsner, fra insekter til svampe, til fisk og dyr inklusiv mennesker, udgør kun 5% af verdens biomasse. En anden overraskelse er, at det mangfoldige liv, der blev afsløret i oceanerne ved den nylige BBC-tv-serie Blue Planet II, viser sig kun at repræsentere 1% af al biomasse. Langt størstedelen af livet findes på land, mens en stor del - en ottendedel - er bakterier begravet dybt under overfladen.

Menneskets enorme påvirkning har fået videnskabsfolk til at kalde den nuværende tidsalder for den antropocæne tidsalder. Det afspejler sig også i det nye studie, som The Guardian fremhæver også viser, at opdrættet fjerkræ i dag udgør 70% af alle fugle på planeten, mens den vilde bestand af fugle kun udgør 30%. Billedet er endnu stærkere for pattedyr - 60% af alle pattedyr på jorden er husdyr, for det meste kvæg og svin, 36% er mennesker og kun 4% er vilde dyr.

"Det er ret svimlende," udtaler professor Ron Milo til the Guardian. Han arbejder hos Weizmann Institut i Israel og var leder af undersøgelsen, som blev offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences. Milo forklarede videre; "I naturfilm ser vi store fugleflokke og mange arter. Men i vores analyse fandt vi ud af, at der er langt flere tamfugle end der er vilde fugle."

Ødelæggelsen af vilde levesteder for istedet at lave landbrug og dyreopdræt, skovfældning for at udtage træ eller udvikle infrastruktur har resulteret i starten på, hvad mange forskere anser for at den sjette masseuddøen af livet i løbet af jordens fire milliarder års historie. Omtrent halvdelen af Jordens dyr anses for at være gået tabt i de sidste 50 år. Kun en sjettedel af vilde pattedyr, fra mus til elefanter, findes endnu, hvilket ifølge the Guardian overrasker selv forskerne.

"Vores uforholdsmæssige indflydelse på jorden er slående," sagde Milo til Guardian. På trods af menneskehedens store indflydelse er Homosapiens massefylde ubetydelig. Virus alene har en kombineret vægt, der er tre gange så stor som menneskets, og ligeså har orme. Fisk har en vægtfylde der er 12 gange større end menneskers og svampe er 200 gange så stor. “Men vores indflydelse på naturens verden forbliver enorm”, sagde Milo til the Guardian. “Det er især vores kostvalg, der har stor indvirkning på dyrenes habitater og på planter og andre organismer."

"Jeg håber det giver folk et perspektiv på den meget dominerende rolle, som menneskeheden nu spiller på jorden," sagde Milo og tilføjede, at han nu vælger at spise mindre kød på grund af den enorme miljøpåvirkning fra husdyr.

Kilde:

https://www.theguardian.com/environment/2018/may/21/human-race-just-001-of-all-life-but-has-destroyed-over-80-of-wild-mammals-study 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark