Skip to main content

Skal plantager og regnskove tælle lige meget i klimaregnskaber?

Nyhed   •   Maj 09, 2017 12:40 CEST

Både naturlige skove og dyrkede plantager optager CO2. Men for biodiversiteten er det langt fra det samme. Foto: Morten Bo Johansson

I disse dage diskuterer klimaforhandlere fra hele verden, hvordan klimaaftalen fra Paris skal gennemføres i praksis. En af de vigtigste diskussioner for skovene er, hvor detaljeret landene skal opgøre, hvordan de konkret har nået deres CO2 mål. Skal det for eksempel fremgå, at man har erstattet en naturlig regnskov med en palmeolieplantage, hvis bare CO2-tallet ser pænt nok ud?

I denne uge mødes klimaforhandlere fra hele verden i Bonn for at forberede det næste større klimatopmøde COP 23, der finder sted i november i år. Verdens Skove er taget med og arbejder videre for, at skovene blive inddraget på en fornuftig måde i kampen mod klimaforandringerne. Denne indsats er nemlig ikke afsluttet med Parisaftalen.

Tværtimod er det nu, detaljerne skal komme på plads – og det er som bekendt her, djævlen ligger.

Inden 2018 skal der blandt andet være styr på et sæt retningslinjer for, hvordan landene skal afrapportere på deres klimaindsats. Og disse afrapporteringer kan også få betydning for skovene.

Forhandlerne diskuterer lige nu blandt andet, hvor detaljeret landene fremover skal opgøre, hvordan de konkret har mindsket deres CO2-udledninger.

Og jo mindre detaljerede disse opgørelser er, jo mere vil det være muligt at skjule forskellige ubæredygtige praksisser bag tallene, så længe CO2-tallene bare ser pæne ud. Det forklarer Gry Bossen, der er klimatalsmand for Verdens Skove i Bonn.

Pæne CO2-tal kan dække over skovrydning
Hvis man ikke tydeligt kan se, hvor de forskellige CO2-reduktioner kommer fra, kan det for eksempel betyde, at nogle lande kunne fortsætte med at fælde naturlig skov og erstatte den med plantager, uden at deres CO2 regnskab ville se meget dårligere ud på den korte bane,” fortæller hun.

Men for naturen er det ikke lige meget om der er tale om en primær skov eller en palmeolieplantage. Godt nok optager plantager også noget CO2, men der er meget dårligere livsvilkår for planter og dyr end i en naturlig skov, og denne praksis vil derfor gøre stor skade på biodiversiteten, forklarer Gry Bossen.

Samtidigt er naturlige økosystemer også mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer end dyrkede områder, uddyber hun:

De er mere resistente overfor udefrakommende påvirkninger, som for eksempel storme eller voldsom regn. En varieret skov er også bedre for jorden, da den holder bedre på jord og næring.”

Verdens Skove arbejder derfor for, at man tydeligt kan se i regnskaberne, hvor meget CO2 reduktion der kommer fra skovbevaring, og hvor meget der kommer fra andre tiltag.

Oprindelige folk skal inddrages

En anden ting, som Verdens Skove arbejder på at styrke, mens aftalen bliver konkretiseret, er de oprindelige folks rettigheder.

”I indledningen til aftaleteksten står der nogle generelle passager om, at landenes klimaindsatser skal respektere menneskerettighederne. Men én ting er en overordnet erklæring, noget andet er, hvordan landene skal gennemføre det i praksis,” forklarer Gry Bossen.

Det er her, de konkrete retningslinjer, som der forhandles om nu, kommer ind i billedet igen.

Verdens Skove mener, at man også her skal understrege, at landene skal tage hensyn til den biologiske mangfoldighed og respektere menneskerettighederne.

Ikke mindst når det handler om at bruge skovene i klimakampen har de oprindelige folk nemlig både en vigtig rolle at spille, og risikerer samtidigt at komme i en sårbar position.

”De oprindelige folk bor i en stor del af de naturlige skove i verden. Men samtidigt er der mange lande, hvor deres rettigheder til de her områder ikke bliver anerkendt. Derfor mener vi at man skal sikre, at klimaprojekter i skovene ikke bliver gennemført hen over hovedet på de lokale folk, eller i værste fald endda fortrænger dem fra de skove, de har levet i gennem generationer,” understreger Gry Bossen.

Hun fortæller, at flere studier viser, at skove, der forvaltes af oprindelige folk ofte i langt højere grad blive stående end dem, der ikke gør:

”De oprindelige folk bruger skovene til at overleve, og er derfor afhængige af at bevare dem. De er derfor en enormt vigtig spiller i kampen mod klimaforandringer, der ikke må overses,” slutter hun.

Formødet i Bonn varer fra den 8. til den 18. maj.  

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar