Skip to main content

Uden skovene kan vi ikke opfylde klimaaftalen fra Paris

Nyhed   •   Nov 07, 2016 17:43 CET

Når et land bevarer eller rydder skov, skal det fremgå tydeligt i landets CO2-regnskab, mener Verdens Skove. Foto: Mike Kolöffel

Mandag startede COP 22, det første store internationale klimatopmøde siden sidste års historiske klimaaftale blev landet i Paris. Til dette topmøde i Marrakech kommer slaget til at stå om, hvordan præcis vi når målene fra Parisaftalen. For Verdens Skove er én ting allerede sikker: Vi når dem ikke uden at passe på skovene. Hlif Linnetved og Gry Bossen fra Verdens Skoves klimateam beretter fra Marokko.

Af Hlif Linnetved og Gry Bossen

For tre dage siden trådte Parisaftalen i kraft og i dag (mandag) starter COP22 - de internationale klimaforhandlinger, som i år finder sted i Marrakesh i Marokko.

Selve klimaaftalen er i hus, så nu skal forhandlingerne handle om, hvad der præcis skal lægges i aftalen. Vi er taget afsted for at sørge for, at oprindelige folks rettigheder og skovens værdi (i SÅ mange betydninger) bliver en vigtig del af tiltagene for at bekæmpe klimaforandringerne.

For os trækrammere virker det så såre simpelt. Selvfølgelig skal skoven blive stående. Den holder på CO2’en og sikrer regn, næring og jord, så længe den står der. What’s not to like.

MEN. Så simpelt er det selvfølgelig ikke. Parisaftalen er en kulmination af flere årtiers forhandlinger, og der er intet ved denne proces der har været simpelt. Selvom skoven har fået en hel egen paragraf i aftaleteksten, og økosystemer (som for eksempel skove) er nævnt i indledningen, så er der stadig store trusler, som aftalen ikke tager højde for endnu. Derfor er der stadig dele af aftalen, hvor vi enormt gerne vil sikre, at sikring af skovene tænkes bedre ind.

Nogle af de ting, der skal diskuteres på dette års konference, kan komme til at have direkte eller indirekte konsekvenser for skovene.

Uden skov når vi ikke målet

Først og fremmest er det i vores øjne umuligt at sigte efter at standse den globale opvarmning ved 1,5 grader uden at tænke over, hvordan vi påvirker skovene med vores arealanvendelse (brugen af land til enten skov, landbrug, søer, byer etc.). Vi er i den grad nødt til at bevare den skov vi har og derudover genskove nogle af de fældede områder verden rundt for at opnå et CO2 optag i skovene, der er stort nok.

Gør vi ikke det, bliver vi tvunget til at bruge såkaldte ”Carbon Capture Storage” (CCS) metoder, hvilket vil sige at indfange CO2 med en bestemt teknologi, pumpe det under jorden og håbe at det bliver der. Det er en endnu uprøvet metode, som nogle mener skal redde os fra de fatale klimaforandringer. Andre – herunder Verdens Skove – mener, at denne metode er alt for risikabel, og desuden kan gå hen og blive en gevaldig sovepude. Vi mener det meget vigtigere at fokusere på at bevare og genoprette skovene og skære ned på CO2 udledningen fra vores industrier, transportsektor og forbrug.

Skovrydning skal med i CO2-regnskabet

Helt konkret vil vi til COP22 gerne have skovene med ind i diskussionerne om, hvordan landene skal tælle deres CO2-udledning op, således at denne opgørelse bliver gennemsigtig og sammenlignelig.

Vi mener, at CO2-optag i stående skov skal være en post for sig i sådanne optællinger, ligesom CO2-udledning fra skovrydning skal være en post for sig. Det skal det for at eventuelle CO2 udslip fra skovrydning ikke blive gemt eller glemt i et lands samlede opgørelse. Det er nemlig ikke lige meget, om den CO2, et land udleder, kommer fra skovrydning eller fra industrien. For fælder og afbrænder du skov, forårsager du næsten dobbelt udledning, da du både frigiver den CO2, der allerede er bundet i skoven, samtidigt med at du forhindrer den fortsatte lagring af endnu mere CO2, som ville være sket i skoven, hvis den var blevet stående.

Gennemsigtige klimaplaner

Et andet emne, vi vil fokusere på i forhandlingerne denne gang, er gennemsigtighed i landenes klimaplaner. Der skal under dette klimatopmøde udformes nogle retningslinjer for hvad landenes nationale klimaplaner skal indeholde og hvordan de skal udformes. Det er pinedød vigtigt, at disse landeplaner bliver ensartede, nemme at sammenligne og nemme at gennemskue.

Hvis ikke de gør det, risikerer man at CO2-kvoter kan tælles dobbelt – både i “værtslandet” og køberlandet, der betaler for CO2-kvoterne.

Vi mener også at det skal være muligt at se i landenes klimaplaner, hvilken indsats de gør for at bevare original skov og respektere oprindelige og lokale folks rettigheder.

Ingen CO2-kvoter i skoven

Derudover vil vi igennem hele processen i flere forskellige dele af forhandlingerne kæmpe med næb og klør for at det ikke skal være muligt at sælge eller købe CO2-kvoter, der er baseret på stående skov.

På den ene side er der mange, der mener, at man giver skovrige lande et godt incitament til at lade deres skov stå, når den får værdi som en mulighed for at sælge CO2-kvoter.

Men for det første er CO2-kvoter lige nu så billige, at de ikke tillægger skoven mere værdi stående end fældet og solgt. For det andet er den CO2, der er lagret i skov, ikke permanent fjernet fra atmosfæren. CO2’en er selvfølgelig kun fjernet, så længe skoven stadig står intakt. Og der er en stor risiko for at skoven bliver fældet - også selvom den er solgt som CO2-kvoter.

Sidst men ikke mindst er der det slående argument, at vil vi nå under de 1,5 graders opvarmning, så skal vi sætte ind med hele den tilgængelige værktøjskasse: Skovbevaring, skovgenopretning, vedvarende energi, mindre udledning fra industrien, fra flytrafikken og alle andre steder, der udleder CO2. Det nytter ganske enkelt ikke noget at sælge CO2-kvoterne fra skoven som aflad til industrien eller flytrafikken, da disse så ikke “behøver” at gøre noget videre for at nedsætte deres udslip. Det får os ganske simpelt ikke langt nok ned i CO2-niveau i atmosfæren.

Rettigheder skal tænkes ind

Og så tilbage til de oprindelige og lokale folk, som i Verdens Skoves og mange af vores netværkspartneres perspektiv er essentielle for at bevare skov i for eksempel Latinamerika.

Oprindelige folks rettigheder er egentlig ret anerkendte i FN. Dog er de ikke i sig selv på dagsordenen i dette års klimatopmøde. Men det skal ikke afholde os fra at tænke dem ind i alt, hvad vi laver hernede. Det gør vi for eksempel når vi presser på for at der kommer krav til åbenhed om disse folks rettigheder i landenes klimaplaner.

Vi vil også presse på for krav om at oprindelige folk og deres viden bliver inddraget på en effektiv måde når projekter til CO2-reducering i skovene skal måles, afrapporteres og verificeres.

Så kære venner - så sætter vi i gang!!  

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy