Verdens Skoves forslag om et biodiversitetsråd taget i Folketinget.

Naturen mangler i den grad sit eget faglige råd. Verdens Skove foreslog derfor tidligere på året at oprette et nyt biodiversitetsråd. I dag har Alternativet foreslået det samme i Folketinget.

I dag stillede Alternativet forslaget ”til folketingsbeslutning om etablering af et uafhængigt, fagligt baseret biodiversitetsråd”. En idé, der tidligere i år også er blevet foreslået af Verdens Skove.

Danmark har i dag et Skovråd, der rådgiver miljø- og landbrugsministeren i henhold til Skovloven. Og et Vildforvaltningsråd, der rådgiver ham i henhold til Jagtloven. Men vi har ingen tilsvarende rådgivning af ministeren i forhold til Naturbeskyttelsesloven.

Derfor anbefalede Verdens Skove i starten af februar, at den kommende naturpakke bør indeholde oprettelsen af et uafhængigt Biodiversitetsråd. Formålsparagraffen kunne lyde:

”Biodiversitetsrådet er rådgivende og afgiver indstilling til miljøministeren om beskyttelse af biodiversitet og prioritering af indsatsen”.

Et biodiversitetsråd er der endda hjemmel til i Naturbeskyttelseslovens § 64, hvor det hedder: ”Miljø- og fødevareministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden for lovens område”.

Masser af viden at trække på

“Der er et skrigende behov for at inddrage den viden, der er på universiteterne og i de relevante NGO’er, for at få det meste ud af de midler, politikerne stiller rådighed. Med regeringsgrundlaget i baghovedet, skal biodiversitetsrådet også have medlemmer, der imødekommer den sidste del af regeringsgrundlagets naturpolitik om at gøre naturen attraktiv for danskerne”, fortæller Thor Hjarsen, biologisk rådgiver for Verdens Skove

Han tilføjer; “Det kunne være for eksempel IUCN’s nationale komité i Danmark for at få helt styr på fredningsbegreberne og formidle dem. Og det kunne være Naturvejlederforeningen og Biologforbundet, der ved noget om at få børn og voksne ud i naturen. Biodiversitetsrådet bør have fokus på biodiversitetens beskyttelse og ikke kigge på nyttehensyn.”

Nok at tage fat på

Kun halvdelen af de urørte statsskovområder, som alleredeer udpeget, er levesteder for den mest sårbare og truede del af biodiversiteten; de rødlistede arter. Græsningsskove anlægges i statsskov - ligeledes uden sammenhæng med rødlistede arters udbredelse.

Og ser man på de områder, der faktisk er vigtige for de rødlistede arter, ser det ikke bedre ud, mener Thor Hjarsen.

“Helt paradoksalt, foregår der uhindret skovhugst i statsskove, der er højrøde på biodiversitetskortet eller udlagt som Natura2000-områder. Biodiversitetsindsatsen prioriteres altså stadig ikke med størst virkning, end ikke i statsskovene, som det ellers forudsættes i regeringsgrundlaget fra juni 2015. Et biodiversitetsråd vil og skal naturligvis hjælpe til med at rette op på dette“, understreger han

Se forslaget her.