Skip to main content

Vi planter ikke den bedste klimaskov i plantager

Nyhed   •   Jan 08, 2020 14:35 CET

Mange skove er egentlig plantager, hvor der gror én type træer på lige rækker. De er ikke så gode som naturlige skove til at binde CO2 og bevare biodiversiteten.

Plantager og skove, der er intensivt drevne har ikke samme klima-stabiliserende effekt som oprindelige og naturlige skove. Det slår forskere fra University of Edinborough og University College London fast. Alligevel plantes plantager ofte i stedes for mere varierede og naturlige skove, og reelt plejer man økonomiske interesser frem for at pleje klimaet.

Af Jonas Schmidt Hansen

Når de fleste mennesker tænker på en skov, forestiller de sig formentligt tætstående træer, hvor kronerne mødes højt oppe og med striber af solskin, der trænger ned mellem bladene. Der kommer måske lyde med i forestillingen med summen fra insekter, fuglekvidder, dufte og lyden af knasende blade eller nåle under fødderne, hvis man har forladt stien, der bugter sig mellem underskovens krat.

Hvilket billede man end måtte have af, hvad en skov er, er det næsten sikkert, at det er smukkere end det, FNs Food and Agriculture Organization (FAO) definerer som skov. For ifølge FAO er en skov  “landområder, der er større end 0,5 ha og bevokset med træer, som kan nå en højde på mindst 5 meter på lokaliteten, hvor trækroner dækker mindst 10 % af arealet, samt hvor hovedanvendelsen af arealet ikke er landbrug.”

Det vil sige, at rigtig mange arealer, som de fleste slet ikke vil forbinde med skov, ikke mindst plantager, er klassificeret som skov. Den slags “skov” er der kommet meget af på verdensplan, og mange steder har plantager ligefrem taget over for de naturlige og oprindelige skove, ikke mindst de tropiske skove. 

Fra et klimaperspektiv er skove enormt vigtige, fordi de er fyldt med vegetation, svampe og mikroorganismer, der trækker CO2 ud af luften og opbevarer den. Selv om hvor meget CO2 de kan absorbere nogle gange bliver overvurderet, så står det klart, at en sund skov er en billig og lavteknologisk måde at optage og lagre CO2 og bekæmpe klimaforandringerne.

Det var på den baggrund, at FN lancerede sit REDD+ program, der giver udviklingslande penge for at beskytte skovene frem for at fælde dem. REDD+ blev ligeledes en del af klimaaftalen i Paris som en del af et program for at genoprette store, afskovede områder på verdensplan.

Den private sektor er også sprunget på vognen med at kompensere for sine andre svinende aktiviteter. Eksempelvis har oliegiganten, Shell, smidt $300 millioner efter skovgenrejsningsprojekter i Holland og Spanien. I Danmark har vi også set flere private og offentlige initiativer til at plante skove, ikke mindst med den nylige indsamling, der

Problemet er bare, at hvis man planter efter FAOs definition af, hvad en skov er, vil resultaterne ifølge eksperter let bliver udhulede, og de påståede klimaeffekter vil udeblive. Til det videnskabelige magasin, Nature, fortalte Simon Lewis, professor i global forandringsvidenskab ved University College London, Charlotte Wheeler, en skovforsker ved University of Edinburgh, og deres medforfattere i april, at næsten halvdelen af det område, der var planlagt under skovprogrammet, Bonn Challenge, var plantager, der indeholder enkelte arter af træer, og hvis formål især var at producere træ eller fødevareafgrøder, skriver onlinemagasinet, Undark. På papiret er de områder ifølge FAO skov, og med den metode bliver skovdækket på verdensplan officielt større. Til gengæld vil den slags plantager ikke gøre ret meget for at nå initiativets mål med at reducere klimaforandringerne.

”Selvom disse kan understøtte lokale økonomier, er plantager meget dårligere til at opbevare kulstof end naturskove, der udvikler sig med ringe eller ingen forstyrrelse fra mennesker,” skrev de. ”Den regelmæssige høst og afskovning af plantager frigiver lagret CO2 tilbage i atmosfæren hvert 10ende til 20ende år. Derimod fortsætter naturlige skove med at binde kulstof i mange årtier.”

Den slags skove, hvor træerne fældes hver 10. eller 20. år har vi eksempelvis rigtig mange af i Danmark, hvor vi har forsvindende lidt urørt skov. Det er ifølge forskerne til skade for klimaet, når der fældes og ryddes i skovene, også selvom der genplantes.

Det handler ikke kun om kulstof. Sunde, modne skove er hjem for rigtig mange former for livsformer, der giver og tager næringsstoffer, levesteder og skygge. Naturskove fanger, opbevarer og filtrerer vand. De forbedrer luftkvaliteten ved at fjerne forurenende stoffer. Og deres virkninger strækker sig uden for deres grænser. En fungerende skov forhindrer jord i at erodere og holder den næringsrig, naturskove kan reducere risikoen for oversvømmelse på lavere liggende arealer og såfremt, at de ikke overhøstes, som en produktionsskov, bidrage med ressourcer i form af træ, mad, medicin og jobs til mennesker.

Som nævnt er stort set alle I Danmark er stort set alle skovene drevet intensivt med henblik på maksimalt udbytte. Sågar har skovbruget ført an af Dansk Skovforening, haft travlt med at lobbye og skabe en fortælling om, at de urørte skove, stik imod hvad forskerne siger, er til skade for klimaet, og at de intensivt drevne danske plantage-skove har både mere biodiversitet og klimastabiliserende effekter. Det er et tegn på, at flere brancher enten prøver at kapitaliserer på det grønne momentum eller decideret er bange for, at lige netop deres branche vil blive ramt af krav om at gøre tingene mere klimavenligt.

Det er derfor ifølge Lewis og Wheeler op tilbeslutningstagerne at afveje modstridende interesser, så man faktisk får løst de problemer og når de mål, programmerne reelt er sat i verden for at løse frem for at købe de økonomiske interessers fortælling om, at lige netop deres produktionsform er den grønneste og mest effektive.

For mens det samlede, oficielle skovdækker er stigende på verdensplan, så er de oprindelige skove på tilbagegang. Det gælder især de tropiske skove, ikke mindst regnskovene.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.