Gå til indhold
Jan Ole Haagensen stopper som sekretariatschef i Verdens Skove efter en turbulent tid.
Jan Ole Haagensen stopper som sekretariatschef i Verdens Skove efter en turbulent tid.

Pressemeddelelse -

Jan Ole Haagensen stopper som sekretariatschef i Verdens Skove

Jan Ole Haagensen stopper som sekretariatschef i Verdens Skove

Af Anne Liv Eberlein

Efter Verdens Skove blev skåret i 2016 og var nede i en bølgedal, er organisationen nu igen inde i en rivende udvikling. Foreningen har fået mange flere medlemmer, finansieringsgrundlaget er sikret, omsætningen er steget betydeligt, synligheden i offentligheden er styrket og vi har fået flere dygtige ansatte.

Dette er resultatet af en stor fokuseret indsats fra medarbejdere og ledere og fundamentet for en sund udvikling er lagt. Bestyrelsen har foretaget et midtvejs review af foreningens 2021 strategi og har i denne forbindelse gjort status over, hvad foreningens næste skridt bør være.

Det har bestyrelsen gjort sammen med sekretariatschef Jan Ole Haagensen, og man er nået frem til, at samarbejdet slutter dags dato, idet Jan Ole Haagensen ønsker nye udfordringer og vil overlade posten til en anden.

Bestyrelsen takker ham for den store arbejdsindsats og de markante resultater.

Jan Ole Haagensen udtaler i den forbindelse:

”Jeg er stolt over at overlade en organisation, som har sit økonomiske fundament på plads, sådan at Verdens Skove kan forfølge sit vigtige mål om bevarelse af regnskoven og en rig skovnatur. Det har ikke været en rejse uden omkostninger. I den forbindelse vil jeg takke alle medarbejdere for den fantastiske indsats, der er ydet de seneste tre år og takke for det gode samarbejde i en svær tid. I har min store respekt. Det har været et privilegium at arbejde med så dygtige og dedikerede medarbejdere. Verdens Skove og medarbejdere ønskes alt godt fremover.”

Formand for bestyrelsen i Verdens Skove Anders Morten Christoffersen udtaler:

”Jan Ole Haagensen har været en markant sekretariatschef for Verdens Skove, som har været med til at skabe store resultater for organisationen. Derfor er det også beklageligt, at samarbejdet nu stopper. Men bestyrelsen har besluttet, at det har vist sig, at der er for store uenigheder om samarbejde og ledelsesstil til, at vi sammen kan føre Verdens Skove videre. Vi siger mange tak for indsatsen og ønsker Jan Ole Haagensen held og lykke fremover.”

Kommunikationschef Nikolai Lang er konstitueret som sekretariatschef indtil bestyrelsen har ansat en ny sekretariatschef. 

Emner


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark