Skip to main content

Klimakonference: Der blev diskuteret skov, oprindelige folk og klima på Christiansborg

Pressemeddelelse   •   Nov 03, 2016 14:44 CET

Emberá-folket i Panama er for eksempel vigtige allierede i klimakampen.

Af Jonas Schmidt Hansen

Skove og oprindelige folk kan bidrage og udgøre en kæmpe forskel i klimakampen. Og det kan du også selv. Det var budskabet fra klimakonferencen på Christiansborg i sidste uge arrangeret af af IWGIA og Verdens Skove.

Afskovning udleder lige så meget CO2 som hele EU eller som hele verdens transportudledning til sammen. For eksempel er Brasilien og Indonesien blandt de største karbon udledere i verden, alene på grund af deres afskovning af gammel, tropisk regnskov. Samtidig er oprindelige folks territorier, især i Latinamerika, ofte de steder, hvor skovene bliver bevaret bedst. Derfor er klimakampen uløseligt forbundet med skovbevarelse og oprindelige folks rettigheder. Det var det budskab, der skinnede klarest igennem til de 130 fremmødte til klimakonferencen, som IWGIA og Verdens Skove afholdt i torsdags, sidste uge, hvor flere eksperter og politikere gav deres bud på, hvordan Danmark kan bidrage til at løse problemerne.

”Vi er den første generation, der forstår klimaforandringerne., men den sidste, der reelt kan gøre noget,” lød det fra Jarl Krausing, international chef for tænketanken, CONCITO. Han henviste til, at siden Danmark har en forholdsvis stor miljøpåvirkning på grund af vores høje forbrug, har vi også et stort ansvar for at gøre noget. Både for at plante mere skov i Danmark, men også med at hjælpe andre lande med at standse afskovning. I lyset af en klimaaftale ved COP21 i Paris og de 17 verdensmål, som FN har vedtaget, er der nu værktøjer til at bekæmpe klimaforandringerne. Udover politiske løsninger, kan danskerne selv gøre en forskel, hvis man er bevidst om grønnere forbrugsvaner, fortalte Jarl Krausing.

Kollektive territorier virker bedst

I forhold til budskabet om oprindelige folks bidrag til klimakampen, er tildeling af kollektive territorier uden mulighed for frasalg af land den bedste løsning. For det er langt fra altid, at oprindelige folk bevarer skovene på deres territorier. Der findes eksempler på, at de forskellige stammers ledere er korrupte, og at en hurtig profit sættes over den langsigtede værdi af skovene og andre naturområder. Det fortalte Stine Krøijer, der forsker i udvinding af naturressourcer, miljøbevarelse og oprindelige folk ved Institut for Antropologi på KU. Det er ofte lykkedes virksomheder at skabe splid i forskellige stammer, hvor der opstår uenighed, om man for eksempel skal rydde regnskov for tømmer eller sælge til virksomheder, der vil dyrke palmeolie, eller om man skal bevare skovene og den oprindelige livsstil.

Erfaringerne viser dog, at de territorier, som oprindelige folk har fået tildelt kollektivt, som ikke kan afvikles af individer, ofte er dem, hvor skovene bedst bliver bevaret. "Oprindelige folk ser ofte skoven og dens bevarelse som et produkt af deres kultur," fortalte Stine Krøijer. Omvendt er der større risiko for, at virksomheder formår at lokke individer med en hurtig profit ved frasalg, når områderne er opdelt i private jordlodder.

Forskellige meninger

Efter oplæggene blev der nedsat et klimapanel. Her var der dog ikke enighed om, hvor højt klima, skove og oprindelige folk skal prioriteres. Erling Bonnesen, miljø-, fødevare- og landbrugsordfører for Venstre, mener ikke, at Danmark bør bidrage mere til at hjælpe andre lande.

”Vi ligger på et bistandsniveau, som vi godt kan være bekendt. Men vi har også et budget, som vi skal have til at hænge sammen. Hvis vi får mere vækst og tjener flere penge, og dermed også får flere skattekroner, så skal der nok komme nogle flere gaver,” sagde han.

Selvom han afviste at afsætte flere penge til klima og skove, og at udviklingsbistanden bliver på 0,7 procent, påpegede han, at det samlede beløb vil stige, hvis Danmarks økonomi bliver større. Desuden mener han ikke, at Danmark hverken bør eller kan gøre meget for klimaet.

”Alt hvad der ligger i sporet nu, forslår som en skrædder i helvede. Desuden hjælper det ikke, hvis vi for eksempel sænker svindproduktionen i Danmark. For så svines der bare mere andre steder.”

Til gengæld var Christian Poll, miljø-, klima- og energiordfører for Alternativet mere opsat på at gøre noget mere for klimaet.

”Der skal afsættes flere penge til klimaindsatsen. Og så skal klimaindsatsen og den øvrige bistand opdeles skarpt. Vi skal også selv reducerer vores forbrug og ændre vores forbrugsmønster. Vi kan se, at folk er begyndt at diskuterer det mere og har skruet ned for kødforbruget,” sagde han. Han tilføjede, at det er bedre at oplyse og undervise end at belære og opdrage på folk, hvis man vil have dem til at ændre deres forbrugsvaner.

Biodiversitet og klima

Tilhørerne kunne desuden rette spørgsmål til paneldeltagerne. Her gjorde en af tilhørerne opmærksom på, at biodiversiteten ofte bliver ignoreret, når man diskuterer skove i klimakampen. Ikke mindst da mange nye såkaldte skove ikke er andet end plantager, der ikke indeholder meget liv. Til det svarede Jakob Kronik, international chef for Verdens Skove:

”Biodiversiteten er helt lige så central, som klimaet er. Vi skal ikke bare se skovene som lagre for kulstof, men også som hjem for arter, deres evne til at opsamle og rense vand og andre værdifulde ting. Virksomheder, der ejer palmeolieplantager kæmper for at få palmeolieplantager gjort til en del af regnskabet, så de kan få en del af midlerne. Det gælder om at holde dem fra fadet, så de ikke fælder endnu mere skov” sagde han.

Verdens Skove vil selv være til stede på FN´s næste klimakonference, COP22, der finder sted i i Marrakesh fra d. 7 -18. november. Her vil det især blive diskuteret, hvordan man implementerer aftalen, der blev indgået i Paris, og Verdens Skove arbejder for, at skove og oprindelige folk får en vigtig rolle i klimakampen.

Støt de oprindelige folks kamp for deres skove. Meld dig ind i Verdens Skove her 

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kommentarer (1)

    Hvor finder jeg fotos fra klimakonferencen?

    - lilian nielsen - 2016-11-13 22:20 CET

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy