Skip to main content

Når populismen rammer regnskoven

Pressemeddelelse   •   Aug 23, 2019 11:16 CEST

Brasiliens oprindelige folk frygter, at deres rettigheder vil blive svækket under Bolsonaro og at der vil komme flere overgreb imod dem på grund af jordkonflikter.

Højrepopulismen fejer hen over hele verden i disse år. Seneste skud på stammen er præsident Jair Bolsonaro i Brasilien. Hvad kommer den brasilianske variant af højrepopulismen til at betyde for Brasiliens enorme regnskov og de oprindelige folk? Få et perspektiv på krisen i Amazonas her

Af Nikolai Lang, cand.mag

Donald Trump har nu siddet over halvdelen af sin præsidentperiode i Det Hvide Hus, og det kan ikke udelukkes, at han bliver genvalgt. I Filippinerne regerer Rodrigo Duterte. I Polen og Ungarn er højrepopulistiske regeringer en stor hovedpine for EU. Men særligt i Latinamerika kan populismen få katastrofale konsekvenser for regnskoven og de oprindelige folk.

Ved årsskiftet tiltrådte Jair Bolsonaro som Brasiliens 38. præsident. Bolsonaro er reserveofficer og vakte allerede inden sit valg global opmærksomhed ved at tale varmt om Brasiliens tidligere militærdiktatur.

Bolsonaro har blandt andet lovet lettere adgang til våben for at bekæmpe kriminalitet. Dét foruroliger mange oprindelige folk, som frygter våbnene vil blive brugt mod dem.

Det forklarer antropolog Astrid Kieffer-Døssing over Whatsapp fra Oriximiná, i den nordlige del af staten Pará. Oriximiná ligger på floden Trombetas dybt inde i den brasilianske regnskov. Astrid er ved at lave feltarbejde ude hos katxuyana-folket. Katxuyanaernes landsbyer ligger på floden mere end et døgns rejse væk på floder og bifloder fra Oriximiná. Astrid sidder med andre ord midt i den regnskov, der er truet, og hun er i en særlig god position til at give en vurdering af, hvad valget af Bolsonaro vil betyde for regnskoven.

Landbrugsindustrien har fået ansvaret for skoven

Kampen om Brasiliens regnskov har bølget frem og tilbage. I en periode var afskovningen ligefrem stabiliseret. Astrid fortæller, at for de oprindelige folk, har der også været visse fremskridt:

"Der har gennem mange år været forfølgelser af oprindelige folk, og der har før været mange mord på ledere. Men de havde FUNAI, som stod stærkt og som tog sig af deres rettigheder," forklarer hun.

Straks efter sin indsættelse har Bolsonaro afmonteret FUNAI (en forkortelse for Fundação Nacional do Índio.), som er det regeringskontor, der tog sig af oprindelige folks rettigheder.

Astrid uddyber: "Det, der er meldt ud, er at man vil flytte FUNAI fra justitsministeriet og flytte ansvaret for demarkering af jord over til Landbrugsministeriet".

Det kan potentielt være en katastrofe. Det betyder nemlig, at ansvaret for regnskoven ikke længere vil søges placeret hos de folk, som lever i skoven, men i stedet hos Brasiliens mægtige landbrugsindustri, som har en umættelig sult efter jord. Desuden ligger der ofte store ressourcer gemt under regnskovens jord i form af metaller og olie.

Gamle byggeplaner genoplivesAstrid fortæller, at Katxuyanaerne ér kommet så langt i deres proces, at de reelt vil kunne afmærke deres jord, hvis der er penge til det fra FUNAI.

Den her uge begynder derfor en ”nødafmærkning” for at nå at få afmærket i det mindste en del af jorden. Det er for alle de oprindelige folk, der endnu ikke er så langt i processen. For andre kommer processen efter al sandsynlighed til at gå i stå. Stemningen er derfor ret presset blandt Katxuyanaerne:

"Stemningen er rimelig nedtrykt, har jeg hørt fra mange forskellige steder. Alting har ændret sig til det værre, siges det. Præsidenten er ikke på deres side, bliver der sagt. Men jeg hører også, at kampen fortsætter, så de skal stå fast og stå sammen for ikke blive at tromlet."

I Oriximiná-området er det især en gammel plan om at opføre et vandkraftværk, som vækker bekymring:

"Planerne for at bygge et stort vandværk bliver genoptaget.” Astrid har hørt ude i landsbyerne, at der skal være møde i marts med alle de oprindelige folk, der lever i det berørte område. Konsekvensen af byggeriet bliver, at deres floder og dermed landsbyer, marker, fiskesteder, jagt og deres skove, vil forsvinde.

Foto: Over halvdelen af Amazonas-regnskoven ligger i Brasilien. Det anslås, at der i Amazonas lever over 2,5 millioner arter af insekter, 2200 arter af fisk, 1300 fuglearter, over 400 forskellige pattedyr og 40.000 plantearter. 

Brasilien før alt andet og Gud over alle

Ud over disse ødelæggende projekter, forklarer Astrid, betyder Bolsonaro også en ændring i befolkningens syn på oprindelige folk som ligeværdige mindretal. Bolsonaro er evangelisk kristen, og det samme er den kvindelige minister, Damares Alves, som han har udnævnt til at tage sig af den anden halvdel af FUNAI:

"Den anden halvdel af FUNAI er den del, der handler om at håndtere de oprindelige folks administrative forhold. Den del kommer ind under Ministeriet for Kvinder, Familier og Menneskerettigheder, som for eksempel kommer til at tage sig af udstedelse af identitetspapirer."

Damares Alves er, ligesom Bolsonaro, en del af pinsekirken og Bolsonaros valgslogan mindede om Trumps, men med en tilføjelse: ‘Brasilien før alt andet og Gud over alle’

Astrid beskriver Bolsonaros kampagneplatform som nationalistisk og med et særligt syn på oprindelige folk, som ikke bare handler om naturressourcer, men også om, hvad det vil sige at være rigtig brasilianer.

"Det er mit indtryk, at til forskel fra den forrige præsident, Lula, som også havde en vis portion nationalisme, der handlede om et Brasilien for de mange, så har Bolsonaro en anden forståelse af det nationale: Han vender den om og siger, at der ikke skal være særrettigheder for nogen, og at alle er brasilianere.”

Én måde at være braslianer påAstrid mener, at Bolsonaros politik bygger på en bestemt fortælling, som handler om, at Brasilien er blevet frarøvet sine rigdomme og sin regnskov af internationale NGO’er, oprindelige folk og fremmede magter.

Der er en bestemt teori om den nye populisme, som er fremsat af politologen Jan Werner Mueller. Teorien definerer populisme som den politiske ideologi, der hævder at tale på vegne af det ægte folk. Mueller ser populisme som en særlig ideologi, som vil udskille alle dem, der ses som en trussel mod det “ægte folk” - typisk indvandrere, internationale organisationer eller mindretal.

Det er en teori, der både rummer en præcis karakteristik af Bolsonaros politik og giver et pessimistisk perspektiv på regnskovens fremtid i Brasilien.

Brasilien er et meget multikulturelt og multietnisk land, der udover at rumme verdens største område af regnskov, spænder over en enorm mangfoldighed i livsformer, kulturer og etniciteter. Der er mindst 305 oprindelige samfund og ikke mindre end 274 forskellige sprog. Hertil kommer, at hele resten af Brasilien er et kludetæppe af efterkommere fra portugiserne, fra slaverne og mange hundrede års indvandring fra hele verden.

Men hvis der i fremtiden kun er én måde at være brasilianer på, så kan det fjerne mange sårbare folk fra deres jord permanent.

Astrid fortæller: "Bolsonaro har en fortælling om de oprindelige folk, der ikke anerkender de anderledes vilkår, som de lever under. Man siger herinde i byerne, at de oprindelige folk sulter på deres jord, og de burde blive integreret fremfor at have lov til at leve på deres jord, hvor de alligevel skal bruge hjælp i form af for eksempelvis uddannelse. Det er en form for meget gammeldags moderniserings-fortælling."

Foto: Rundhuset, en såkaldt tamiriki, i katxuyana-landsbyen Santidade. Tidligere boede landsbyernes familier i sådan et hus, i dag bruges det som skolelokale. Røgen i baggrunden er fra afbrænding af marker i regnskoven. Foto: Astrid Kieffer-Døssing


Den latinamerikanske “stærke mand”

Bolsonaros nationalisme og det politiske ønske om igen at få magt over Brasiliens rigdomme er blevet en særligt mærkbar trussel for skoven, oprindelige folk og naturen - men den stærke mand, der løser alle problemer, er ikke noget ukendt fænomen i Latinamerika.

Magnus Boding Hansen er Weekendavisens korrespondent i Latinamerika. Skov & Folk fanger også ham over Whatsapp for at få et perspektiv på Bolsonaro. Magnus nævner caudillo-kulturen, som er spansk for 'anfører' og som henviser til en bestemt type latinamerikansk leder, som bruger militær- og industriel magt til at føre nationen:

Magnus forklarer: "Tendensen med at være den stærke mand, messias eller frelser er en form for populisme, der er meget velkendt i Latinamerika - både på højre- og venstrefløjen. Aktuelt har Mexico også fået en ny præsident, der er populist, hvis vi forstår populist som én, der giver lette løsninger på svære problemer og sælger sig selv som frelseren, der kan ordne det hele."

Samme drejebog som TrumpPopulismen kommer i mange former, og i Mexico har andre former for populisme været en mindre trussel for skov og folk. Men Brasilien er et enormt land, der er på vej frem og er den næststørste amerikanske økonomi. Samtidigt lever mange brasilianere stadig i fattigdom, og det gør valget af Bolsonaro kritisk.

I hvert fald mener Magnus at Bolsonaro rent faktisk har tænkt sig at gennemføre, hvad han siger.

"Han vil nok følge samme drejebog, som Trump har gjort i USA. Først bliver folk forargede og overraskede over, at han siger de ting, han siger. Og senere bliver de overraskede og forargede, når han faktisk begynder at gøre, det han har sagt..." Magnus mener altså, at han vil agerer på en måde som er i overensstemmelse med sine løfter.

Magnus uddyber: "Der er jo mange steder, hvor han har været meget ukonkret, så det er ikke til at vide, hvad han vil gøre, men der hvor han har været konkret, vil han forsøge at få det gennemført.”

Astrid er ligeledes meget pessimistisk:

"Konsekvensen bliver nok det værst tænkelige: Hvis han helt stopper for afmærkning af jord, så bliver de oprindelige folk tvunget ind til byerne, og så vil skoven nok blive fældet."

Astrid mener, at Bolsonaro vil gå meget hårdhændet til værks og bygge veje og vandkraftværker, og omlægge jord til soja, kvæg og miner, der skal skabe materiel rigdom for Brasilien.

Kritisk oplysning afgørende

Ifølge Brasiliens nationale institut for rumforskning, der holder øje med skovrydningen i landet via satellitbilleder, er afskovningsraten i de brasilianske skove allerede steget med 50 procent i månederne siden det først stod klart, at Bolsonaro ville overtage magten.

Men hvorfor kan brasilianerne ikke være stolte af deres regnskov og bevare den i stedet?

Astrid mener, at det er svært at svare på, men fortæller:

"Bolsonaro ser ikke den rigdom. Mange brasilianere er stolte af regnskoven, men de har også fornemmelsen af at den allerede er væk, og allerede er koloniseret, men af de forkerte."

Astrid forklarer, at lige oppe af den flod hun opholder sig ved, ligger en mineby, der graver bauxit ud, som bruges til at lave aluminium.

"Folk kan konkret se, hvordan al den bauxit bliver sejlet direkte ud af Brasilien uden at komme Brasilien til gode. Det giver en oplevelse af, at deres land bliver udnyttet af alle andre end dem selv."

- Så hvad kan vi gøre for at hjælpe de oprindelige folk med at holde på deres rettigheder og deres skov?

"I kan oplyse om, hvad der foregår. I kan hjælpe med at gøre folk i Vesten opmærksom på, hvor de køber varer fra og være kritiske over for projekter som Belo Monte-dæmningen og holde fokus på forbindelserne mellem udnyttelsen af regnskoven og den vestlige verden."

Verdens Skove har ikke konkrete projekter i Brasilien, men vil følge udviklingen tæt og fortsætte med at oplyse om konsekvenserne for Amazonas regnskoven.

Fakta:

  • Størstedelen af den oprindelige befolkning i landet blev udryddet af de spanske conquistadorer og de sygdomme, de bragte med sig.
  • I dag lever der omkring 200 forskellige oprindelige stammer i Brasilien, herunder bekræftede FUNAI i 2007 eksistensen af 67 ukontaktede stammer i brasiliansk Amazonas.
  • Brasiliens grundlov fra 1988 anerkender oprindelige folks ret til at følge deres traditionelle levevis og deres permanente og eksklusive ejerskab over deres traditionelle territorier.
  • Dette bliver dog langt fra altid respekteret i praksis, og Brasilien er et af de lande i verden, hvor der bliver begået flest forbrydelser mod oprindelige folk og andre miljøaktivister.

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.