Nyhed -

Nye afsnit af Blacklist og jeres foretrukne film

Blacklist endelig tilbage på Viaplay!
Blacklist – sæson 1 forpremiere

Endelig er Red Reddington tilbage på skærmen, og vi har glædet os til at se, hvilke nye udfordringer han, Liz og resten af specialteamet kommer ud for. Da vi forlod Blacklist sidst, havde Liz netop mistet et nært familiemedlem, teamet var i gang med at afsløre flere navne på den sorte liste, og Liz og Reddington var kommet tættere på hinanden. Gå ikke glip af fortsættelsen på den anmelderroste serie!

Når kun det bedste er godt nok
Kræsne købere – sæson 2 forpremiere

REPORTAGE Når nogle af Danmarks mest velhavende er på jagt efter drømmeboligen, er de sjældent tilfredse. Kun det allerbedste er godt nok, og derfor kommer landets bedste ejendomsmæglere på hårdt arbejde, når de skal finde det fejlfrie hjem.

Bromance og mænd på arbejde
Men at Work – sæson 1

KOMEDIE Da Milo bliver droppet af sin utro kæreste, tager hans tre venner det på sig som deres mission at finde en ny pige til ham. De fire fyres venskab er omdrejningspunktet for denne satiriske og skarpe sit-com om singlelivet og arbejdslivet for fyre. Der er lagt op til ægte bromance!

Jeres favoritfilm
De mest populære film på Viaplay

HITS 2014 er godt i gang, og på Viaplay har vi travlt med at købe nye serier og film, så I altid har noget godt at vælge mellem. Årets mest populære film hidtil er blandt andet Monsters University, Oscar-vindende action i Django Unchained og trekantsdramaet This Means War. Har du set dem alle?

FREDAGENS FILMPREMIERE:

Syret komedie om søgen efter kærlighed
A glimpse inside the mind of Charles Swan III

KOMEDIE Æblet falder ikke langt fra stammen, og Francis Ford Coppola har lært en ting eller to til sin søn Roman Coppola. Han er instruktøren bag denne syrede dramakomedie med Charlie Sheen og Bill Murray som et umage par, der blaffer sig ekstravagant gennem verden i søgen efter den sande kærlighed. 

Related links

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • tv
  • serier
  • film
  • svod
  • vod
  • viaplay
  • video on demand

Kontakt

Christina Haugaard

Pressekontakt Head of PR Denmark Head of PR Denmark +45-21223043

Max Andersson

Pressekontakt Head of Sport Communications +46 73 699 19 66

Anna Chrona

Pressekontakt Head of Brand & Communications +46 76 494 09 50