Skip to main content

Streaming er de unges foretrukne TV-valg

Pressemeddelelse   •   Aug 16, 2013 09:00 CEST

Helt nye tal fra Viaplay viser, at streaming af tv, film og sport hitter stort i Danmark, hvor specielt de unge har taget de nye tjenester til sig.

  • Alene i første halvår af 2013 er antallet af streams på Viaplay øget med hele 118 procent sammenlignet med 2. halvår af 2012
  • Brugerne på Viaplay i Danmark ser i snit over 6 timers TV, film eller sport på Viaplay om ugen.
  • Over halvdelen af Viaplays danske brugere er under 30 år

”De traditionelle TV-kanaler har i mange år haft svært ved at tiltrække unge seere, men friheden ved streaming, hvor man kan se film, tv og sport uafhængig af tid og sted, tiltaler i den grad de danske unge og deres måde at forbruge medier på”, fortæller Bo Bergstedt, der er dansk landechef for Viaplay.

Viaplay er nordens største streaming tjeneste, når det kommer til tv, film og sport. Tjenesten tilbyder programmer, serier og film til både børn og voksne, og et stort udvalg af live sport som Formel 1, Superliga, Premier League, Champions League, NHL, NFL samt timevis af golf. Film og TV koster 79 kr. pr. måned (første måned er gratis) mens Film, TV og Sport koster 229 kr. pr. måned. Alle nye Viasat kunder har Viaplay inkluderet i deres tv-abonnement.

Om Viaplay
Viaplay er Skandinaviens førende online-tjeneste for tv, film og sport. Viaplay tilbyder de nyeste tv-serier, tusindvis af populære film og direkte sportsbegivenheder i verdensklasse som den engelske Premier League, UEFA Champions League, Superliga, NFL, golf og Formel 1. Viaplay findes på computere, smartphones, tablets, Smart TV, Viasat-Settop-bokse, Xbox 360 og Playstation 3. Læs mere på www.viaplay.com.

Viaplay AB er en del af det internationale medieselskab, Modern Times Group (MTG) med virksomheder, der omfatter fire kontinenter og inkluderer gratis-tv, betalings-tv, radio og indholdsproduktion. MTG's Viasat Broadcasting driver gratis-tv og betalings-tv-kanaler, der findes på Viasats egen satellitplatform og tredjeparts netværk og distribuerer også tv via internettet. MTG er også den største aktieindehaver i Ruslands førende uafhængige tv-selskab, CTC Media. Besøg www.mtg.se for flere oplysninger.