Pressemeddelelse -

5000 begejstrede vandrere fra hele verden indtager Sverige og Danmark

Foto: Familien Helsingborg

Skåne arrangerer et af verdens største vandrings-events, og vandrerne kommer også til Danmark

Skånes helt eget Grand Canyon. Hamlets historiske Helsingør. Og dramatiske klippeformationer, der bryder havet. Det er bare nogle af de smukke scener, der kommer til at danne rammen om et af verdens største vandringsevents, Eurorando, der til efteråret kommer til både Sverige og Danmark.

Eurorando er et verdensomspændende vandringsfænomen, der kun bliver arrangeret hvert femte år. Derfor trækker eventet også masser af entusiastiske vandrere fra hele verden til. I år bliver det afholdt fra den 10. til den 17. september.

Eventet består af en hel uges vandreture i det skånske kultur- og naturlandskab med en bred variation af længde, sværhedsgrad, tema og oplevelser. Afslappende natur blandes med pulserende byvandringer, og i programmet er der desuden mulighed for vandringer og guidede ture i Danmark

”Vi regner med, at 5000 begejstrede vandrere fra hele verden kommer til Region Skåne”, fortæller Anna Kron Boysen, PR Manager for VisitSweden.

En af dem er danske Christian Lauritzen fra Gentofte, der er næstformand i Dansk Vandrelaugs bestyrelse. Han glæder sig meget til at deltage.

”Det er anderledes og større end de vandreture, vi arrangerer til daglig, fordi man kommer til at møde andre vandrere fra hele verden, som kommer og deltager. Jeg glæder mig meget”, fortæller den forventningsfulde vandrer.

Og har man en indre vandrer i sig, så er Eurorando en oplagt mulighed ganske få timer væk, fordi alle kan deltage uanset niveau og erfaring.

”Alle kan være med. Der er blevet arrangeret mere end 80 ruter, der alle har forskellige sværhedsgrader. Og også geografisk er de meget forskellige”, fortæller Anna Kron Boysen.

Selvom der er lang tid til september, er løbsarrangørerne allerede i gang med de mange forberedelser.

”Vi er i fuld gang med at gøre ruterne klar, så de er i den bedst mulige stand til arrangementet. Det er et stort projekt, så der er rigtig mange mennesker engageret på begge sider af Øresund”, fortæller Annika Borgelin, projektleder for Eurorando.

Der vil i løbet af Eurorando-ugen være seks forskellige pakker, som de vandreglade deltagere kan vælge imellem, og hver pakke tilbyder forskellige oplevelser i både natur og kultur.

Det populære vandringsevent har tidligere været afholdt i Frankrig, Tjekkiet og Spanien. Bag arrangeret står European Ramblers Association, som er en paraplyorganisation for europæiske vandreforeninger.

Guide til de seks vandrepakker: Her bliver Eurorando afholdt

Pakke 1: Klipper møder havet
Oplev maleriske fiskerlandsbyer og dramatiske klippekyster langs officielle vandrestier. Historiske bycentre og blomsterpragt er også typiske indslag i Eurorandos værtsområde i Skåne.

Pakke 2: Skånes Grand Canyon
Vandr gennem dybe slugter indlejret i klassisk bøgeskov og oplev en nationalpark med spændende geologi, planer og dyreliv.

Pakke 3: Betagende udsigt, dybe skove og en stilhed, som du slet ikke vidste fandtes
Her kan du opleve vulkanrester i Skånes hjerte samt panoramaudsigter og træhuse i rig kulturarv, og hvis du er heldig, siger den svenske elg ’HEJ’.

Pakke 4: Den skånske vildmark
For dig som vil vandre gennem dybe skove og langs søer, som indbyder til kano- og fiskeeventyr. I dette hjørne af Skåne er der langt mellem husene, men landskabet skjuler mange hemmeligheder.

Pakke 5: Fra datid til nutid
Her inviteres du til at tænke dybe tanker langs gamle pilgrimsruter og pulserende storby med grønt fokus. Unikke fugleområder, udsigtspunkter fra broer og rost arkitektur er også bemærkelsesværdigt for dette område.

Paket 6: Åbne landskab
Kan du lide eksotiske havstrande, så er dette noget for dig. Landskabet er bølgende og berømt for sine frugtplantager, og de gamle fiskerbyer er rige på smags- og kulturoplevelser.

Læs mere på www.eurorando2016.com

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • skåne
  • sverige
  • eurorando
  • eventyr
  • vandring
  • Helsingør
  • danmark
  • vandringsruter
  • söderåsen

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376