Pressemeddelelse -

Bredt spektrum af sportsbegivenheder i Sverige i 2016

Foto: Carl-Robert Jonzon, GrandPublic

Spektakulære sportsbegivenheder trækker ikke kun sportsfolk til. Det er i ligeså høj grad tilløbsstykker for store og små, som synes, det er en oplevelse at have første parket til dygtige sportsfolks formåen. For første gang siden 1999 afholdes EM i Mountain Bike i broderlandet, men der er også andre store sportsbegivenheder i kalenderen

For første gang siden 1999 gennemføres EM i Mountain Bike i Sverige. Det bliver den 5. – 8. maj i Jönköping, hvor mere end 30 nationer vil cykle, det bedste de kan, i kampen om medaljer og hæder. Løbet gennemføres i byens smukke omkringliggende natur, så både deltagere og tilskuere kan indånde den friske svenske luft under fri himmel og se anstrengelserne på pedalerne på samme tid. Udover de klassiske EM-løb fordelt på unge og lidt ældre bliver der også et motionsløb for almindelige dødelige.

Læs mere her: http://euromtb.com


Göteborgsvarvet 21. maj – verdens største halvmaraton

Aldrig har så mange mennesker løbet maraton og halvmaraton, som det er tilfældet i dag, og flere og flere byer arrangerer de populæreløb. Det er blevet prestige at rejse rundt til forskellige byer og tilbagelægge de mange kilometer med løbesko på, og det er da også en sund måde at se verden på. Indtil videre har 64.000 løbere tilmeldt sig Göteborgsvarvet, som løber af stablen den 21. maj og er verdens største halvmaraton.

Göteborg inviterer stålsatte løbere til at tilbagelægge de 21 kilometer, og målstregen vil være at finde ved den prestigefyldte Slottsskogsvallen. Løberne kommer igennem Göteborgs hyggelige gader, hvor der er plads til et efter traditionen tro engageret publikum. Herudover vil storskærme, musik og sjove aktiviteter holder engagementet højt, også hos publikum. Sædvanen tro er cirka 200.000 mennesker på plads som heppere, når startskuddet lyder. Göteborgvarvet har trukket løbere ud i gaderne siden 1980.

Læs mere her: http://www.goteborgsvarvet.se/


Special Olympics Games, den 3. til 5. juni

’Special Olympics Games’ er Sveriges største sportsbegivenhed for udviklingshæmmede, hvor der dystes i 8 forskellige discipliner; fodbold, hockey, bowling, håndbold, svømning, judo, atletik og kunstskøjteløb. Legene finder sted i en række forskellige sportshaller rundt omkring i Göteborg, og stævnet tager sin begyndelse med en opvisningskamp på Heden og slutter med medaljer og fakkelslukning samme sted. Bag arrangementet står ’Special Olympics’, som er en del af det svenske Parasportförbundet og Sveriges Olympiske Kommitté.

Læs mere her: http://www.specialolympics.se/SpecialOlympicsGames/


’Sveriges bæst’: Mesterskab i udholdenhed den 17. -18. juni

’Beast of Sweden’, det svenske mesterskab i udholdenhed, er et adventure løb, som består af 10 sektioner og fem hårde discipliner, og det spænder over et helt døgn. Rammen er den smukke, svenske sommer i Småland, og skal man gøre sig forhåbninger om at gennemføre, kræver det teamwork, beslutsomhed og god form. For der er ingen tvivl om, at et 24-timers løb er lidt af en uhyrlig omgang for krop og psyke.

Dette udholdenhedsløb omfatter bl.a. kajakroning, trekking, mountain biking og på ruterne, hvor holdene skal holde gejsten oppe, vil der løbende dukke uforudsete udfordringer op. Konkurrencen løber af stablen den 17.-18. juni. Der er naturligvis kontrollører på, som konstant sikrer, at alle deltagere har det godt undervejs.

Læs mere her: http://pepup.se/beast-of-sweden/


UltraTri den 22. – 24. juli

UltraTri er et tredages etapeløb tværs gennem Sverige med en svømmedistance ud for den rå vestkyst på totalt set 12 km, 190 og 320 km cykling gennem Smålands naturskønne landskab og 23 samt 70 km løb. Dette ultraTri lyder hårdt, og det bliver det også og dermed også kun for dem, der er i allerbedste form. Løbet gennemføres den 22. – 24. juli, og det er fjerde gang, at det afholdes.

Se mere her: http://www.ultratri.se/


”Sjö til Sjö” den 6. august – Swimrun i Småland

En svømme- og løbekonkurrence i sø og på stier er det, Sjö til Sjö går ud på, og man gennemfører i hold. Løbet foregår i skønne Växjö den 6. august, og det er både spændende for deltagerne, men tilskuere får sig også en på opleveren. Løbet består af 30 km løb og 4 km svømning, og der er tale om en sjov og udfordrende sportsbegivenhed, hvor der skal tages svømmetag i fem forskellige søer og løbes på en lang række skovstier imellem søerne. Holdene kan bestå af to kvinder, to mænd eller blandede hold – det bestemmer man selv. Man gennemfører i våddragt (i søerne) og med svømmebriller på. Det er herudover obligatorisk at have en fløjte med, og løbskomitéen uddeler badehætter og andre vigtige ting.

Konkurrencen afholdes i Växjö den 6. august.

Læs mere her: http://pepup.se/sjotillsjo


Dalsland Kano Marathon – den 13. august

I Dalsland Kano Marathon padler deltagerne 55 km gennem fire af de imponerende og dybe søer i det bjergrige landskab, som er typiske for området. Starten går i Laxsjön ved BaldersnäsHerregård, og målstregen finder man i det centrale Bengtsfors. Dette kanomaraton er både velegnet til elite-kanosejlere og motionister, og det kan være sjovt at gennemføre sammen med gode venner eller familie. Nyhed for 2016: I år starter en ny klasse op, som er en stafet, hvor ens kano er selve stafetpinden. Hver person af de fire i stafetteamet tager en sø hver.

Læs mere her: http://www.kanotmaraton.se/


Jernmændenes dag i Kalmar den 20. august

Kalmar var den første by i Skandinavien, som arrangerede en Ironman i fuld distance, og det er hurtigt blevet en favorit blandt triatleter. Den store sportsbegivenhed i Kalmar kører igen i år, og det bliver den 20. august. Svømmetagene skal tages i Østersøen, cykeldelen foretages bl.a. på den 6 km lange bro til øen Öland, et populært sted for rejsende fra hele verden, og løbeturen går igennem de mest centrale dele af Kalmar med målstregen placeret i midtby.

Læs mere her: http://eu.ironman.com/triathlon/events/emea/ironman/kalmar.aspx#axzz45u9Z33UZ


Midnatsløbet i Göteborg, den 20. august

Göteborgs ”Midnattsloppet” er Nordens største 10-km løb, og startskuddet går klokken 21:30. Løbet byder på en fantastisk løbsrute, som går igennem den smukke gamle bydel Majorna, Masthugget og Linnéområdet i Göteborg. Løbet handler ikke så meget om at komme først over målstregen men i højere grad om at have det så sjovt som muligt, og det har ingen betydning, om man er nybegynder, motionist eller eliteløber. Det sene starttidspunkt gør, at løbet bliver ekstra spektakulært, fordi man løber igennem den lyse aften og ser mørket falde på i løbet af de 10 kilometer, som løbet omfatter. Løbet er både smukt for løbere og publikum.

Se mere her: http://midnattsloppet.com/goteborg/


Alliansloppet – den 27. august i Trollhättan

Verdens største konkurrence på rulleskøjter – det er Alliansloppets helt unikke kendetegn. Rulleskøjteløbet blev grundlagt i 2007 og har siden udviklet sig til lidt af en folkefest for motionister såvel som for elitekørere – der gås dog naturligvis ikke på kompromis med sikkerheden. Løbet starter i det unikke vandfaldsområde i Trollhättan, og derefter køres der på en speciel bane, som måler 16 km. Banens nedkørsler er ikke vanskelige, og det gør, at alle kan deltage. Så skal man bare vælge mellem distancerne 16, 32 eller 48 km.

Se mere her: http://www.alliansloppet.se/


Icebug Xperience – den 2. – 4. september

Icebug Xperience er et løb, hvor man både løber og vandrer på stier, og det varer i tre dage. Ruten går ad smukke, kystnære stier i Sotenäs kommune, hvor konkurrencedeltagerne oplever den kontrastrige kyst i Bohuslän med pittoreske skove, kyster og dale. Deltagere fra hele verden kommer for at opleve det område, som CNN har taget med på en top-ti over smukke naturområder i verden.

Læs mere her: http://icebug.com/icebugx/


Nordsøen Tall Ships Regatta den 3. – 6. september

Den 3. – 6. september er Göteborg vært ved Nordsøen Tall Ships Regatta 2016. Omkring 30 af verdens mest spektakulære både har i ugen før været på et ugelangt offshore race fra Blyth i England til Frihavnen i Göteborg, hvor de inviterer offentligheden ombord. Fartøjerne spænder vidt; fra moderne sejlbåde til fuldriggere på mere end 300 fod. Udover de flotte både vil Frihavnen boble af aktiviteter, underholdning og god mad for enhver smag og alder. Alt med gratis adgang! Den svenske sejlerhovedstad byder ikke mindst de sejlerglade danskere velkommen!

Se mere her: http://tallshipsgothenburg2016.com/


Koster Swimrun - 1 oktober 2016

Koster Swimrun er en kombineret løbe- og svømmekonkurrence omkring Koster skærgård.

Deltagerne løber og svømmer i den smukke og rå skærgård. Løbet finder således sted den 1. oktober, hvor vejret kan byde på overraskelser. Det finder sted i weekenden efter hummepremieren, som er en stor begivenhed. Er vinden stærk, vil det være ekstra svært med både bølger og strøm, og derfor kræves der ekstra erfaring med svømning i havvand, hvis man skal deltage!

Koster skærgård er Sveriges eneste marine nationalpark.

Læs mere her: http://kosterswimrun

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • göteborgsvarvet
  • special olympics games
  • sveriges bæst
  • ultratri
  • sjö til sjö
  • dalsland kano marathon
  • jernmændenes dag
  • midnatsløbet
  • alliansloppet
  • icebug xperience
  • tall ships regatta
  • koster swimrun
  • mountain bike
  • em
  • gøteborg
  • småland
  • cykling
  • svømning
  • løb
  • maraton
  • konkurrence
  • både
  • rulleskøjter
  • trollhättan

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376