Pressemeddelelse -

Efterårsferie for hele familien på svensk

Efterårsferien står for døren, og hvis du ikke er til charterferie, er der masser af spændende aktiviteter lige på den anden side af sundet. Klatrebane i trætoppene, flotte temalegepladser eller skaldyrssafari i børnehøjde - uanset, om du vælger at bruge en enkelt dag eller en hel uge i Sverige, giver VisitSweden her tips til spændende efterårsaktiviteter for hele familien.

Hvert år tager tusindvis af danskere til Sverige i efterårsferien. Nogle vælger en hurtig dagstur, andre et par dage eller en hel uge i selskab med den skønne natur. Og der er mange spændende oplevelser i det svenske, som familien kan samles om.

”Hvert år er der masser af danskere, der vælger Sverige i efterårsferien. Vi hører, at de er glade for den korte afstand kombineret med de mange svenske oplevelser, der er så anderledes, end de er vant til hjemmefra. Så ligegyldigt, om I ønsker fantastiske natur- og dyreoplevelser, mere actionprægede oplevelser, som f.eks. den nye eventyrbane oppe i trætoppene i Isaberg, eller luksus med spa og hummersafari for børn, har Sverige masser af muligheder i efterårsferien,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

VisitSweden har samlet en række tips til, hvad du kan opleve i Sverige i efterårsferien på én dag, to dage, tre-fem dage eller mere.
Se mere her: www.visitsweden.com/sverige-dk/Aktiviteter/Efterarsferie/.


1 dag: Malmø – en dag i storbyen

Livet er en leg på Malmöhus Slott
Gå på opdagelse blandt datidens legetøj eller fremtidens køretøjer på Malmö Museer på Malmöhus Slott. På det flotte renæssanceslot midt i Malmö kan man i efterårsferien opleve flere spændende og børnevenlige udstillinger. Malmö Museer har en imponerende legetøjssamling med omkring 6.000 genstande fra 1850’erne og fremefter med alt fra modedukker med håndmalede porcelænsansigter og barbiedukker til mekanisk legetøj.
Se mere: www.malmo.se/medborgare/kultur--noje/museer--utstallningar/malmo-museer/utstallningar.

Malmøs mange temalegepladser
Der er masser af sjov og leg i Malmø, der er kendt for sine mange flotte temalegepladser. Hvis vejret er godt, kan børnene bruge eftermiddagen på f.eks. at plukke frugt og bær på Frugtlegepladsen, tage på safari på Afrikalegepladsen eller blive elefantdomptør på Cirkuslegepladsen. Hvis solen derimod nægter at titte frem, kan man i stedet boltre sig på trampoliner, fantasifulde rutsjebaner, gynger og meget andet i Leos Lekland.
Se mere om temalegepladserne: www.malmo.se/temalekplatser og Leo’s Lekland: www.leoslekland.se.


2 dage: Adventure i Småland

Tree Top Adventure-bane i Isaberg
Isaberg byder på adrenalineventyr for hele familien med den helt nye “Tree Top Adventure”-bane, der inviterer på skovtur i 15 meters højde. Man kan nemt bruge en hel dag på den nye eventyrbane, der består af tre forskellige baner i forskellige sværhedsgrader med i alt 34 platforme. Alder: Fra 8 år og op – børn under 12 år skal følges med voksne.
Se mere: www.isaberg.com/sv/sommar/aktiviteter/hoghojdsbana/.

Bærplukning med huskyhunde
Den anden dag kan være en hyggelig vandreaktivitet, hvor en huskyhund hjælper jer hver i sær med at gå på bærvandring ved hjælp af en sele, der bindes om livet. Hunden pakkes med de nødvendige redskaber til bærplukningen, dagens frokost, og så hjælper de med at bære høsten hjem, når alle de lækre skovbær er fundet. I kan også tage på en almindelig vandretur med eller uden guide i den Smålandske skov, der både gemmer på elge, friske skovbær og Sveriges næststørste skovsø Vättern.
Se mere på www.turochnatur.se/se.


3-5 dage: I pagt med naturen i Skåne og Småland

Alpakavandring i Skåne
Lad en alpaka tage dig og familien væk fra hverdagens stress og jag og bliv fortryllet af den ro, som dyret udstråler. Turen starter fra Alpakahof Hultet og går ad hyggelige snoede skovstier, hver med sin eller maks. to personer pr. alpaka. Turen varer ca. 2 timer inkl. en kaffepause på vejen.
Se mere: guide.visitskane.com/sv/evenemanget/a330107/alpackatrekking-en-annorlunda-vandring.

Et eventyrligt efterår på landet
Sagolika Höö Bed & Breakfast ligger på en ø i søen Möckeln i det sydlige Småland. Den er næsten ukendt og ligger lidt afsides fra resten af verden. Her er aktiviteter for hele familien lige fra fodring af dyrene, traktorkørsel og malkning af en ko til fisketur i robåd, svampeplukning og skovtur med mulighed for at se elge.
Se mere: www.visitsmaland.se/sv/efterar-pa-sagolika-hoo.

Efterårsfiskeri på Getnö Gård – Lake Åsnen Resort
På Getnö Gård opholder du dig i et privat naturreservat med dyr lige uden for døren og masser af fisk i søen Åsnen. Her er bl.a. mulighed for, at børnene kan komme på fiskeskole, eller I kan tage med på geddesafari. Når man booker en hytte på Getnö Gård, indgår familiefiskekort og robåd.
Se mere: www.visitsmaland.se/sv/efterar-pa-getno-gard.


5 dage eller flere: Luksus med børn i Vestsverige

Møde med sjældne dyrearter Nordens Ark i Bohuslän arbejder for at redde udrydningstruede dyrarter som f.eks. pilgrimsfalken. Her er også sibiriske tigere, der i foråret fik unger, som man kan se, mens de løber og leger. Et besøg hos Nordens Ark er en særlig oplevelse i pagt med naturen, hvor børn og voksne lærer om vigtigheden af at passe på flora og fauna. I kan med fordel spise ”fika” i cafeen med udsigt direkte til ulvene, der løber forbi lige uden for vinduet.
Se mere: www.nordensark.se/.


Klap søstjerner i Havets Hus
Havets Hus i Lysekil er et saltvandsakvarium med over 100 fascinerende arter i 40 akvarier. Her kan man f.eks. ”klappe” både søstjerner og eremitkrebs i de små akvarier, lære om havet og dets dyr på Havets Hus’ strandskole, tage med på sælsafari eller se dykkere fodre fiskene.
Se mere: www.vastsverige.com/da/products/50352/Havets-Hus-i-Lysekil/

Hummersafari i børnehøjde
Efteråret er højsæson for skaldyrsfiskeri langs den svenske vestkyst. I Bohuslän kan du sammen med hele familien prøve med egen hånd at trække det sorte guld, hummeren, op fra havet! En hummersafari i Grebbestad begynder i bådehuset, hvorefter man stævner ud med M/S Tuffa til omkring 2,5 times fiskeri!
Se mere: http://www.evertssjobod.se/content.php?page=182

Luksus og spa i Lysekil
Og hvad kunne være bedre efter nogle timer på vandet end lidt luksus på Vann Spa Hotel og Konferense, der i efterårsferien tilbyder en særlig familiepakke - og børnene er mere end velkomne i spaen.
Se mere: www.vastsverige.com/da/products/90049/Familien-Pakken-efterarsferien-pa-Vann-Spa-Hotel-og-Konferense-Lysekil/

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • sagolika höö bed & breakfast
  • getnö gård
  • fiskeri
  • vestsverige
  • sydsverige
  • bohuslän
  • nordens ark
  • havets hus
  • lysekil
  • hummersafari
  • spa
  • vann spa hotel
  • bærplukning
  • huskyhunde
  • adventurebane
  • isaberg
  • småland
  • temalegepladser
  • malmøhus slott
  • malmø
  • efterårsferie
  • visitsweden
  • sverige

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376