Pressemeddelelse -

Flere danskere holder jul på ski

Danskere kan godt lide at holde juleferie på ski med masser af sne. På deres seneste skiferie valgte næsten hver tiende af de danske skigæster at fejre juledagene med skiløb, snegaranti og idyllisk hyttestemning. Det viser nye tal fra VisitSweden. Også i år er interessen stor, og fra flere svenske ski-destinationer er meldingen klar: ”Book nu, hvis du vil være garanteret en hvid jul.”

En hvid jul står højt på ønskesedlen hos mange danskere, men om der falder sne juleaften i år er aldrig til at vide. På skiområderne i vores nabolande er der til gengæld bunkevis af sne, og hele otte procent af den skiglade danske befolkning har da også valgt at forene deres sidste skiferie med julehygge i snehvide omgivelser med charmerende fjeldidyl, viser nye tal fra en undersøgelse, som Maxus har udarbejdet for VisitSweden.

”På ski-destinationerne i Sverige er der allerede faldet rigtig meget sne, og vi forventer en god skisæson denne vinter. For mange danskere hænger sne uløseligt sammen med ægte julehygge, og på de svenske ski-områder går vi en hvid jul med en helt speciel stemning i møde. I Stöten i Sälen skaber de charmerende fjeldhytter med åbne pejse den ideelle ramme, når den lækre julemiddag skal nydes, og i Orsa Grönklitt kan juleaften tilbringes i områdets store dyrepark med gløgg og peberkager og fodring af tigrene. Og så er det, ifølge svenskerne, jo også i dette område, at julemanden bor,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden

Flere skiområder har få pladser tilbage i julen

I det svenske skiområde Kläppen i Dalarna i Midtsverige er næsten alt allerede fuldt booket i julen. Kläppen har de seneste tre år oplevet en stigende interesse fra de danske skigæster for at holde jul på ski, og faktisk er der mere end en tredjedel flere danskere, der i år tager gaverne med til Kläppen og fejrer julen end for bare to år siden.

”Der er rift om pladserne i Kläppen både over jul og nytår i år, så hvis man har planer om at tage af sted, er det vigtigt, at man booker nu, mens der stadig er indlogeringsmuligheder tilbage. Vil man hellere til f.eks. Vemdalen, kan det være rigtig hyggeligt at starte turen i snetoget, hvor I efter en rolig nat vågner op ved til snedækkede fjelde og julehygge på destinationen,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

VisitSweden anbefaler her fire ski-områder med den helt rigtige julehygge:

Stöten inviterer til juleferie med klassisk julebord og besøg af julemanden
Stöten fejrer i år julen med blandt andet et godt klassisk svensk julebord samt besøg af julemanden, og der er stadig pladser at hente i Stöten over julen, og lige nu er der rabat på udvalgte ophold i uge 7 og 8.
Læs mere på http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/stoeten

Tag snetoget til Vemdalen med dans om juletræet og hundeslæde
Der er stadig få pladser tilbage i Vemdalen – og ombord på det nye tog, Snötåget, som man kan hoppe på fra Malmø fra d. 21. december. Både over jul og nytår er der i Vemdalen forskellige konkurrencer og aktiviteter for hele familien både på hest, slæde og ski. Og så bliver julen også fejret med dans omkring juletræet og andre klassiske juletraditioner.
Læs mere på http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/vemdalen

Jul i Orsa Grönklitt blandt tigre og nisser
Hold juleaften i Orsa Grönklitt og oplev ’Alle-vi-børn-i-Bulderby’-stemning, når det er allerbedst, samt gode aktiviteter for børnene. Tæt på skiområdet ligger julemandens land ’Tomteland’, hvor børnene kan møde julemanden og opleve nisser, teater og eventyr. Og så kan familien fejre juleaften med glögg og peberkager sammen med tigrene i skiområdets store dyrepark.
Læs mere på http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/orsa-groenklitt

Julebord, besøg af julemanden og slalomkonkurrencer i Kläppen
Hvis man vil have noget sne og vinterstemning i forbindelse med julen er der pladser tilbage i Kläppen efter nytår, hvor man kan køre det nye år ind på ski.
Læs mere på http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/klaeppen

Om undersøgelsen
Analysen er lavet i samarbejde med Maxus Research, baseret på 1.000 respondenter indsamlet i april 2013 via M3 Research.


Emner

  • Turisme

Kategorier

  • julestemning
  • sne
  • stöten
  • vemdalen
  • orsa grönklitt
  • kläppen
  • ski
  • jul
  • juleferie
  • vinterferie
  • skiferie
  • visitsweden
  • sverige
  • hvid jul
  • nytår
  • snetoget

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376