Skip to main content

Flere dyrker ekstrem langrend med Vasaløbet som mål

Pressemeddelelse   •   Jan 18, 2016 14:42 CET

Danskerne er blevet vilde med langrend og gerne med Vasaløbets udfordrende 90 kilometer som mål. Løbet har igennem de seneste år trukket flere og flere danske skientusiaster og ekstremsportsudøvere til. Er du en af de mange danskere, der har mod på udfordringen, så er der en række gode råd til, hvordan du forbereder dig bedst.

På blot 10 år er antallet af danske deltagere i det legendariske Vasaløbet gået fra nærmest ikke at være til stede til i dag at udgøre omkring 700-800 danske skientusiaster. Blandt dem har Kronprins Frederik de seneste fire år slidt sig igennem de 90 kilometer på ski i Dalarnas smukke landskaber. Og løbet har da også en royal historie.

”Det traditionsrige løb er opkaldt efter og er til minde om den svenske Kong Gustav Vasa og hans flugt fra den danske konge i 1521. Den 90 kilometer lange strækning, som hvert år i Vasaløbsweekenden gennemføres af titusinder af deltagere, går fra Sälen til byen Mora i den region, der hedder Dalarna”, fortæller Anna Kron Boysen, PR Manager i VisitSweden.

Løbet er især på grund af sin længde ekstremt udfordrende. Derfor har VisitSweden udarbejdet en række gode råd til, hvordan man klarer sig igennem løbet. Fra optakt til gode træningssteder i Sverige.

”Normalt forbereder mange sig og kommer i form på rulleski hjemme i Danmark, men der er mange kvalitetssikrede træningsanlæg i Sverige, blot et par timer fra Danmark, hvor man kan få den optimale optakt og træning til løbet, og en træningstur til Sverige er den bedste måde at få styr på sin teknik”, fortæller Anna Kron Boysen.

Ulricehamn er som noget helt nyt blevet en del af World Cup’en fra 2017. Det bringer anlægget op i topklassen af internationale skisportssteder og kan nu sammenlignes med steder som Lillehammer, Davos og Lahti. Så her kan man nemt lade sig udfordre.

Her er alle de gode træningsdestinationer tæt på Danmark:

For at blive et officielt Vasaløbscenter skal man tilbyde ekspertvejledning udi kost og langrendsteknik. Man skal også konstant videreudvikle og optimere snesystem og træningsfaciliteter. Derfor er et officielt Vasaløbs-stempel ens garanti for gode træningsforhold.

Ulricehamn

Ulricehamn er Nordeuropas mest moderne kunstsne-anlæg, hvad gælder langrend med et 3,5 km langt oplyst spor, forskellige natursne-spor på mellem 5 og 15 km samt stedets golfbane, der om vinteren omdannes til et 7 km langt motionsspor. Og så ligger det tæt på Danmark, kun en time fra Göteborg og 3,5 timer fra Øresundsundsbroen.

Ulricehamn er som noget helt nyt blevet en del af World Cup’en fra 2017. Det bringer anlægget op i topklassen af internationale skisportssteder og kan nu sammenlignes med steder som Lillehammer, Davos og Lahti.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/oplevelser/skiferie/aktivitet/ulricehamn/

Billingen

Billingens fritidsområde ligger lige uden for Skövde, mindre end 2 timer i bil fra Göteborg og kun ca. 4 timer fra Øresundsbroen. Stedet er et officielt Vasaløbscenter, hvilket indebærer, at anlægget har klaret Vasaløbets hårde kvalitetskontrol. OL-vinderen Marcus Hellner kommer fra Skövde-egnen og har startet sin karriere på Billingebakken. På Billingen er der intet mindre end 40 km præparerede langrendsspor, hvoraf de 4 km er med kunstsne. Der er også et vildtmarksspor på 16 km, så man rigtigt kan komme ud at opleve naturen.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/oplevelser/skiferie/aktivitet/billingen/

Skidome i Gøtebørg

Blot 15 min. fra Göteborgs centrum kan man træne i Nordic Wellness Skidome, som åbnede i sommeren 2015. I Skidomen er temperaturen altid minus 2 grader, så her kan der køres langrend på en 1,2 km lang kuperet bane året rundt. Arenaen er desuden en del af Nordens største multisportsanlæg og rummer blandt andet fodboldbaner, sportshaller, skoler, hotel og restaurant. Du kan leje udstyr, og efter skituren kan du slappe af i en jacuzzi, gå i varmt damp- eller tørbad og meget andet.

Læs mere her: http://nordicwellness.se/skidome/

Idre Fjäll

På Idre Fjäll er der rig mulighed for at stå på langrend, i alt 82 km spor. Tursporene giver mulighed for at se fjeldet og nyde naturen. For dem, som gerne vil have lidt rendyrket kredsløbstræning ud af deres skiferie i Sverige, findes motions- og træningsspor, som er beregnet helt specifikt til dette. Hvis du ikke har stået på langrend, siden du var barn, eller hvis du føler dig lidt rusten, kan du med fordel tage et par timer i Idre Fjälls langrendsskiskole.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/oplevelser/skiferie/aktivitet/idre-fjaell/

Orsa Grönklitt

Orsa Grönklitt er et af Sveriges absolut bedste steder til langrend. Her findes hele 80 km med varierede spor. Det snesikre område, 500 m.o.h. er et sandt paradis for skituristerne såvel som de lokale. Der er både træning, konkurrencer og ture – Orsa Grönklitt har noget for enhver.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/oplevelser/skiferie/aktivitet/orsa-gronklitt/

10 gode råd til langrendsløberen: Disse ting skal du have tjek på

For at få den bedste oplevelse ud af det ekstreme skiløb gennem det smukke sneklædte landskab, kræver det god forberedelse, og til det er der 10 gode råd. Læs dem her: http://danmark.visitsweden.com/oplevelser/skiferie/artikel/10-gode-raad-til-langrendsloeberen/

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt.