Pressemeddelelse -

Gå i de kongeliges fodspor – tag på royal ferie i Vestsverige

Hvad enten du er til en delikat prinsessesøvn på en arkitektonisk perle af et slot eller vil helt ned på havbunden i den maritime nationalpark, gemmer naturskønne Vestsverige på en række af royale destinationer og aktiviteter. Få VisitSwedens guide til en royal ferie i Vestsverige her.

Du kan godt finde både scepter og krone frem, hvis du planlægger en tur til Vestsverige med familie, kæreste eller venner. Der er nemlig masser af royale aktiviteter at kaste sig over i området, der er let tilgængeligt for danskerne.

”Vestsverige er en perfekt sommerferiedestination for familien, hvor man kan komme helt tæt på den svenske natur både på land og i vandet. Elgparken i Dalsland giver børn mulighed for at komme helt tæt på skovens konge, og i Kosterhavets Nationalpark, som er indviet af kong Carl Gustav, kan børn og unge snorkle langs 200 meter lange snorklestier,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Men Vestsverige byder også på masser af royale forkælelser, hvis du har brug for en mere luksuspræget weekend med en ven eller kæreste.

”Du kan jo følge i Kong Oscar II fodspor og besøge det firestjernede Grand Hotel, der stadig emmer af datidens elegance, eller overnatte på et rigtigt slot som en ægte prinsesse på Bjerttorp Slot. Begge steder har restauranter, som er med i Västsvensk Mersmak. Det er et kvalitetsstempel, der viser, at stedet er rejsen værd, for dine smagsløg bliver i den grad forkælet,” siger Anna Kron Boysen.

Vestsverige er nem at komme til med både bil, tog og færge, uanset hvor man bor i Danmark. Fra København tager det kun knap fire timer, og fra Jylland er der også flere gode færgeforbindelser, der gør rejsen overskuelig – også blot for en weekendtur.

VisitSwedens royale guide til Vestsverige:

Victoriahuset i Vänerskærgården
Oplev det nye kongelige hotel Victoriahuset – Naturum Vänerskærgården i Västergötland, som var en symbolsk 30-års-fødselsdagsgave til kronprinsesse Victoria, da hun er hertuginde af Västergötland. Hotellet ligger i smukke naturomgivelser og rummer 15 værelser, et besøgscenter med information og udstilling om områdets natur- og dyreliv for både børn og voksne samt restaurant. Stedet åbnede den 4.maj 2013.Se mere på vastsverige.com/Naturum-Vanerskargarden-Victoriahuset-Hotell-Konferens/

Gå i krimidronningens fodspor
Besøg krimidronningen Camilla Läckbergs hjemsted Fjällbacka i Vestsverige. Følg i mordernes fodspor til drabsstederne i Kungsklyftan, Fjällbacka Kirke og Valö med lokalkendte Fjällbacka guider. Overnat ved vandet og forkæl dine smagsløg på Stora Hotellet Bryggan, der bl.a. serverer udvalgte retter fra Camilla Läckbergs kogebog ”Smaker från Fjällbacka”. Se mere på vastsverige.com//Bryggan-Fjallbacka-Hotell/

Spis som kong Oscar II
Du kan spise som kong Oscar II, som levede fra 1829-1907 og var den sidste unionskonge af både Norge og Sverige, på hans gamle sommerdestination Grand Hotel Marstrand. Stedet blev bygget i 1892 og emmer stadig af datidens elegance på det firestjernede hotels værelser, og det er kendt for sin smukke arkitektur. Restauranten Grand Tenan beskrives som stedets hjerte, og der serveres en række klassiske retter med inspiration fra skærgården. Grand Tenan er udvalgt til ”White Guide”, Sveriges Bedste Bord og Västsvensk Mersmak. Også i dag er stedet besøgt af de kongelige, da prinsesse Madeleine har deltaget i den årlige sejlladskonkurrence Stena Match Cup Marstrand, der i år afholdes fra den 1.-6.juli. Se mere på vastsverige.com/Grand-Hotel-Marstrand-SHR

Øje til øje med skovens konge
Kom helt tæt på de svenske skoves konge – elgen. Besøg Elgparken i vildmarken Dalsland, hvor I kan se elgene blive fodret dagligt. Stedet byder også på en lang række af andre aktiviteter i naturen. Bl.a. kan I opleve de svenske skove fra hesteryg, fiske og ro i kano. Vandet er så rent, at man kan drikke det. Se mere på vastsverige.com/Dalslands-Aktiviteter/

Få din prinsessesøvn
Sov som en ægte prinsesse på et rigtigt slot. Besøg Bjerttorp Slot, der er en sand arkitektonisk perle. Designet af en af datidens stjernearkitekter Ferdinand Boberg forenes Art Nouveau-perioden med nutidens komfort og bekvemmelighed på en måde, som ikke ses andre steder. Hvert værelse fortæller sin egen historie og forener farver og mønstre i skøn harmoni. Stedets restaurant er udvalgt til Västsvensk Mersmak, så du er også sikker på, at din prinsessesøvn bliver på en fuld og forkælet mave. Se mere på vastsverige.com/Bjertorp-slott/

Følg i kong Carl Gustavs maritime fodspor
I september 2009 indviede kong Carl Gustav Sveriges første maritime nationalpark – Kosterhavets Nationalpark. Her findes mere en 12.000 arter over og under vandet, og nogle af dem er helt unikke og lever kun i det område. 98 procent af nationalparken er hav, de sidste to procent er klipper og skær langs kysten samt Kosterøerne midt i nationalparken. I havet kan man bl.a. se sæler og marsvin, og hvis man dykker ned til bunden, kan man opleve koraler og et meget varieret dyre- og planteliv. Inde på land er der gode vandrestier langs kysten, mulighed for at bade fra klipper, og især børn og unge kan have glæde af flere 200 meter lange ”snorkelstier” – en slags havets vandrestier, hvor man snorkler langs med reb, der leder frem til info-tavler om det man ser. Stedet er et populært destinationsmål og oplagt, hvis man selv har sejlbåd. Se mere på sydsverige.dk

Fang havets sorte guld
Tag med os på hummersafari i naturskønne skærgårds Bohuslän og vær med til at hive havets sorte guld op på land. Om aftenen forkæles du og dine smagsløg med en middag, som er de kongelige værdig – friskfanget hummersupé. Hummerpremieren er den 23. september 2013. Se mere på vastsverige.com/skaldjursresan-bohuslan-vastkusten/


Emner

  • Turisme

Kategorier

  • camilla läckberg
  • victoriahuset
  • kosterhavets nationalpark
  • royal ferie
  • visitsweden
  • vestsverige
  • sverige
  • elgparken dalsland
  • bjerttorp slot
  • vänerskærgården
  • grand hotel marstrand
  • bohuslän
  • hummersafari

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376