Pressemeddelelse -

Gøteborg helt til tops i by-bæredygtighedsmåling

For tredje år i træk kaprer Gøteborg førstepladsen på det globale bæredygtighedsbarometer Global Destination Sustainability Index 2018, som er en bred international måling af bæredygtighedsarbejde i 50 byer verden over.

Gøteborg vandt over byer som Washington og St. Petersburg – og mange andre. For tredje år i træk er Gøteborg i følge Global Destination Sustainability Index 2018 endt helt i toppen, når det kommer sig til en bys bæredygtighed. Det blev afsløret den 14. november. Undersøgelsen baserer sig på en international rangordning af bæredygtighedsarbejde udført blandt 50 af verdens byer.

"Vi er utroligt stolte over denne pris. At Gøteborg lykkes med at fastholde topplaceringen for tredje år i træk er en præstation, der viser, at byen og turistindustrien tager bæredygtighedsindsatsen alvorligt og udfordrer andre byer til at gøre det samme”, siger Camilla Nyman, administrerende direktør i Göteborg & Co.

Rangordningen i bæredygtighed blev introduceret i 2016, og i år var interessen for at deltage større end nogensinde. 50 byer og destinationer deltog, og steder som Washington, Bangkok, St. Petersburg og Monaco var nye deltagere.

Med en score på 94 point ud af 100 mulige drønede Gøteborg i følge Global Destination Sustainability Index (GDSI) ind i toppen af listen over ’byer til møder og arrangementer’. Gøteborg opnåede sidste år 92 point og tog også dengang førstepladsen.

GDSI blev lanceret af MCI-Group i fællesskab med den internationale organisation ICCA. Onsdag den 14. november modtog Annika Hallman, direktør for Gothenburg Convention Bureau, prisen på vegne af hele Gøteborg, dette på ICCA's årlige verdenskongres i Dubai.

"Selvfølgelig er vores mål at ende helt øverst i toppen - men på den lange bane er det vigtigere for os, at flere byer begynder at arbejde aktivt på bæredygtighedsproblemer og lære af hinanden. Det var også grunden til, at GDSI oprindeligt blev etableret", fortæller Annika Hallman, direktør for Gothenburg Convention Bureau.

"Jeg er begejstret over at se, at præstationsniveauet på GDS-indekset forbedres år for år (+ 6% i 2018). Dette er et yderst godt tegn på, at destinationer tackler bæredygtighedsudfordringerne i vores branche, og at GDS-indekset driver og leverer målbare resultater", siger Mélanie Delaplanche, GDS-Index Project Director.

Alle bæredygtighedselementer måles: det miljømæssige aspekt, det sociale og det økonomiske. Men for at få en placering højst oppe er det ikke tilstrækkeligt blot at involvere turismen i Gøteborg med faciliteter og hoteller; byen skal som helhed være involveret i bæredygtighedsinitiativer.

Byerne, der deltager, vurderes ud fra omkring 30 kriterier: f.eks. hvor effektivt byen genbruger og bortskaffer affald, miljøcertificering af hoteller og restauranter, emissioner af drivhusgasser, tilgængelighed, trafikforhold, udlejningscykelsystemer og om både offentlige og private interessenter har bæredygtighedsstrategier på plads.

"Gøteborg er et godt eksempel på bæredygtighed, og mange mennesker skeler til, hvad vi har gjort. I år blev vi også inviteret til at holde foredrag og workshops for at inspirere andre destinationer. Stadig flere byer er nu klar over, at bæredygtighed er et afgørende argument for at få lov til at afholde konferencer og arrangementer”, siger Annika Hallman.

Se mere: http://gds-index.com/

Grønne områder i Gøteborg

Gøteborg inviterer til frisk luft og en rask gåtur, og ofte tager beboere og gæster i byen ud til Slottsskogen, en enorm og smuk naturpark i byens sydvestlige hjørne. Det meste er skov med åbne lysninger ind i mellem. Vil man ud på en længere tur eller måske sejle i kajak, så er Delsjön i naturområdet sydøst for byen et velegnet sted. Der er to forbundne søer (kaldet ”Stora” og ”Lilla”) med træklædte klipper, skov og små dale.

Er man til æstetisk havekunst, udsøgte samlinger af planter og store, hyggelige haver, perfekt til en picnic, så kan man besøge byens botaniske have, Göteborg Botaniska Trädgård. Det er en af de fineste af sin slags i Europa. Her er op imod 20.000 plantearter, blomster, træer, smukt spredt over det 175 hektar store område.

Øerne i den sydlige del af Gøteborgs skærgård ligger kun en kort sejltur fra Saltholms Terminalen i den sydvestlige del af byen; man kan tage sporvognslinie 11 fra Centralstationen og ud til terminalen. De nærmeste øer er Styrsö, Vrångö og Donsö. Et besøg på øerne giver et godt indtryk af livet på vestkystens øer. Her er smukt med mulighed for gå-, cykel- og svømmeture fra de hyggelige små strande.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • göteborg
  • pris
  • bæredygtighed
  • gøteborg

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. Vores vision er at skabe lyst til Sverige og inspirere flere udenlandske turister at rejse til Sverige. Vi er tilstede i 10 lande over hele verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med markedsomfattende kommunikation. Visit Sweden ejes ligeligt mellem den svenske stat gennem Erhvervsministeriet og det svenske turisterhverv gennem Svensk Turism AB. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376

Relateret materiale