Pressemeddelelse -

Gøteborg vil gøre verden grønnere

Foto: Jennie Smith

Grønt er godt for øjnene – og for verden. Og det ved vores broderfolk i Gøteborg og omegn alt om. I hvert fald investerer de stort i grønne oplevelser i hele 2016, og det omfatter parker, haver, aktiviteter og udstillinger - og alt, der i øvrigt rimer på ’grønne fingre’.

Gøteborg vil være Nordens ’grønne destination’. Og derfor storsatser de på grønne oplevelser i hele 2016. Med paraplybetegnelsen ’Gothenburg Green World’ er mange samarbejdspartnere gået sammen og har planlagt en lang række grønne oplevelser i nogle af Nordens i forvejen smukkeste parker og haver. Gothenburg Green World vil gøre verden til et grønnere sted med fokus på grønne anlæg, økologisk havebrug og økologisk livsstil. En gåtur i Gøteborg vil derfor blive en grøn en af slagsen, hvis man aflægger den fine by et visit i 2016.

- Gothenburg Green World tager initiativ til at skabe en endnu mere grøn by, end Gøteborg er i forvejen, - dette for at gå foran med et godt eksempel og gøre verden til et grønnere sted. Og der bliver ikke bare tale om enkeltstående begivenheder. Et fuldt årsprogram lover fantastiske udstillinger for hver sæson, siger Anna Kron Boysen, PR Manager for VisitSweden.

Gøteborg har et stort udvalg af parker og haver, som i forvejen er kendt verden om. Fra 1700-tallets slotspark på Gunnebo Slott, som er en af de fineste i Sverige, over den historiske bypark, Trädgårdsföreningen, med sit unikke palmehus til Gøteborgs Botaniske Have, der allerede tæller blandt Europas førende. Alle vil de deltage og sætter grønne sejl til. Gøteborgs forlystelsespark, Liseberg, har tilmed i år investeret i et nyt, grønt parkområde og en anden nyhed den helt nyskabte Jonsereds Trädgårdar, som har en klar social profil.

- Siden åbningsceremonien den 27. februar i Gøteborgs Botaniske Have med temaet ’det vilde forår’ følger vi op med et stort, grønt program med flere forskellige botaniske udstillinger. Der vil være et smukt orangeri med eksotiske planter på Gunnebo Slot, besøg af dygtige gartnere fra Tyskland og England, som giver deres grønne besyv med, flot have- og parkfotografi samt en spektakulær japansk bambusinstallation i centrum, fortsætter Cecilia Liljedahl, projektleder for Gothenburg Green World.

Økologisk landbrug og fødevarer har naturligvis også fundet vej til Göteborg Green World’s program.

- Vi ønsker at involvere hele byen i, at vi er en grøn by. Derfor bliver de vigtigste parker foregangseksempler, vidensformidlere og inspirationskilder, siger Cecilia Liljedahl.

Syv grønne højdepunkter:

  • Den 27. februar: Indvielse af Gothenburg Green World og ’Det vilde forår’ i Göteborgs Botaniske Have.
  • Den 23. april: Sæsonåbning i Liseberg, hvor det nye parkområde også åbner. Victoriansk Trädgård, Hidden Garden og Poison Garden er også værd at besøge.
  • Den 28. maj: Indvielse af udstillingen ’International Garden Photographer of the Year’ (IGPOTY) i Trädgårdsföreningen. Vinderne fra ’Spirit of Swedish Garden’ deltager. Varer til den 7. august.
  • Den 4. juni: Åbning af sommerens ’grønne version’ af Götaplatsen. På Avenyn, Gøteborgs hovedstrøg, skabes 20 pop-up haver designet af lokale, nationale og internationale deltagere. Varer til den 7. august.
  • Den 2. juli: Åbning af sommerens store haveinitiativ i Stilparken på Gunnebo Slot, herunder haver med eksotiske drivhusplanter, hvor gæstende gartnere løbende skaber nyt grønt indhold og en Land Art-udstilling af to internationale kunstnere i samarbejde med Arte Sella, Italien. Indvielse af Göteborgs Botaniske Haves nyrenoverede del ”Vandra i det vilda”. Indvielse af bambusinstallation af den japanske installatørkunstner, Tetsunori Kawana, på Milleniumplatsen, Stora Teatern.
  • Den 3. september: Jordens mad, Gunnebo Slot og Trädgårdars store høstfest skyder efteråret i gang. Fernisering på ”Flora Supersum – efterår i haven”, en fotoudstilling af Lena Granefeldt, i Trädgårdsföreningen. Varer til den 9. oktober.
  • Den 9. december: Åbning af ”Vinter” i Palmehuset i Trädgårdsföreningen med blomsterinstallationer af Gunnar Kaj, som afslutter haveåret.

Blandt samarbejdspartnerne i Gothenburg Green World er Gunnebo Slott og Trädgårdar, Göteborgs Stad Park og Natur, Göteborgs botaniska trädgård, Liseberg og Göteborg & Co.

Læs mere på: www.gothenburggreenworld.com

For mere information:

Cecilia Liljedahl, projektleder Göteborg Green World, 0705-289552

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • gøteborg
  • sverige
  • gothenburg
  • green
  • world
  • gunnebo
  • slott
  • trädgårdsföreningen
  • botaniske
  • have
  • forlystelsespark
  • liseberg
  • jonsereds
  • trädgårdar
  • 2016

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376