Pressemeddelelse -

Guide til den bedste juleshopping i Malmø

Skøjteløb og julebag for børnene, øko-marked eller 200 butikker på ét sted – lige meget, hvordan du foretrækker at få styr på din juleshopping, byder Malmø på et væld af hyggelige juleaktiviteter og shoppemuligheder fra slut november og hele december. Få her VisitSwedens bedste råd til hyggelige juleindkøb i det sydsvenske.

Det er snart december, og det betyder juleindkøb i lange baner. I år er der masser af gode muligheder for at gøre juleshoppingen til en rigtig hyggelig og måske lidt mere eksotisk oplevelse på den anden side af Øresund.

”Svenskerne har i år været ekstra kreative og har lavet nogle sjove juleaktiviteter i Malmø, så der er f.eks. både skøjteløb og julebag for børnene, gammeldags julemarkeder til de nostalgiske og et spritnyt storcenter med 200 butikker for dem, der gerne vil være effektive. Så der er altså masser af muligheder for at sætte lidt god kulør på december og juleindkøbene – og samtidig få en rigtig hyggelig oplevelse med familie eller venner,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden, og tilføjer:

”Den svenske krone er også stadig lavere end den danske, så det er også muligt at spare lidt penge og samtidig finde nogle anderledes julegaver til ens kære.”

VisitSweden guider herunder danskerne til fem unikke juleshopping-muligheder i Malmø:

Ægte julehygge-shopping i centrum

Indre by i Malmø er et oplagt shoppested i julen. I år er der nemlig skruet ekstra op for stemningen fra centralstationen til Trianglen. Her har forretningerne slået sig sammen om ekstra lange åbningstider, ekstra julepynt i og uden for butikkerne, gratis peberkager i en række butikker og gratis gløgg på shoppingstrøget. Lysdekorationer og julemarkeder langs gaderne, gademusikere, karrusel til børnene osv. ’Jule-Malmø’ bliver skudt i gang med en stor åbningsweekend den 24.-25. november med koncerter og meget andet. Se mere påwww.malmotown.com

For den travle med fokus på shopping

Emporia, det kæmpe store nye indkøbscenter ved Hyllie, ligger kun 27 minutter med tog fra Københavns Hovedbanegård. Alt er topmoderne og samlet på et sted, så man kan være hjemme igen med alle julegaverne i et snuptag. Emporia har 200 butikker, er helt nybygget og har en imponerende tagterrasse med en fantastisk udsigt over bl.a. Øresundsbroen. Læs mere påwww.emporia.se

Børnenes jul i Malmø

Der er masser af sjov for børn, der skal med på shoppingtur til Malmø. I Pysselstuga på Gustav Adolfs Torg laver børnene selv dekorationer af genbrugsmaterialer til at tage med hjem. Selveste julemanden kommer også forbi her. I Folkets Park og Raoul Wallenbergs Park er derskøjtebaner. Der kan lejes skøjter begge steder, og efter en tur på isen er der mulighed for at varme sig med en dejlig kop kakao. Som noget helt nyt kan man få lov til at bage svenske’pepparkakor’ på åben gade: Den 8.-9. december er der nemlig julebag. Det foregår i et hyggeligt og gammeldags miljø, som bygges op på gaden ved Södertull. De små får hjælp til at bage og får selvfølgelig kagerne med hjem. Desuden er det muligt at køre i hestevogn og ride på ponyer hver weekend. Se mere på www.malmotown.com

Juleshopping med god samvittighed

Vil man juleshoppe med god samvittighed, er der både mulighed for at tage på juleloppemarkeder og gøre sjove genbrugsfund eller tage på det økologiske og fairtrade julemarked Good Jul på Gustav Adolfs Torg d. 15.-16.december fra kl.11-18. Den 15.december afholdes også Bondens Egen julemarked på Drottningtorget, hvor lokalproduceret mad kan købes. Julen i Malmø er også fuld af andre gode tiltag og velgørende formål, for eksempelMusikhjälpen, hvor kendte musikere ’låses inde’ i et glasbur i flere dage og underholder til formål for gode sager. Kom forbi Stortorget, hør god musik og mærk julens godhed varme i kulden.

Jul som i gamle dage

Hvis man hverken er til den oplyste, juletravle by eller til det glamourøse nye shoppingcenter Emporia, men hellere vil langt tilbage i tiden, kan man tage på gammeldags julemarked på den smukke gård Katrinetorp, som er fra 1800-tallet. Her afholdes et traditionelt julemarked med hjemmebag, sang og dans om juletræet, og der findes et stort aktivitetstelt for børn. Markedet afholdes d. 7.-9. december. Gratis busser afgår til gården fra det centrale Malmø. Læs mere påwww.malmo.se/katrinetorp

Fakta

Der sker noget nyt hver weekend. Hold øje med alle jule-events og aktiviteter i Malmø på:

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • shopping
  • malmø
  • juleshopping
  • sverige
  • visitsweden

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376