Pressemeddelelse -

​Kærlighed til svensk kanoliv

Foto: Johan Funke

Flere og flere danskere tager på kanotur i Sydsverige, fortæller kanoudlejer. VisitSweden har også bemærket den stigende interesse de seneste år, og kanomaraton er ikke blot ’en sjov tanke’ – det findes.

Kanoer glider side om side gennem vandet forbi øer, holme og dyr i fri, svensk natur. Børnene vinker til hinanden fra kano til kano og peger på en vild klippe, hvor det næste hovedspring skal tages fra. Efter dagens mange åretag slås telte op, og en ny lejr tager form, ikke mindst bålpladsen, som skaber hygge og komfur på én og samme tid. Her tilberedes dagens fangst og bliver langsomt til den aftensmad, små og store nyder på træstammer og tæpper i jordbunden. Uden skyggen af køleskabsoverflod, elektronisk underholdningsindustri, kedelige hverdagspligter og faste sengetider.

”Vi er en stor mandegruppe, der i mange år har haft som tradition, at vi i pinsen drager på kanotur med vores børn til Sydsverige. Der er tale om børn, som er vant til at rejse, også længere væk, men hvad de glæder sig allermest til i rejsekalenderen over året er kanoturen i nabolandet. De kan godt lide at have naturen som legeplads, sejle kano, lave mad over bål på gammeldags manér og at det hele er lidt mere ’løst’. Her er der ikke så mange regler og rammer andre end, at man skal huske sin redningsvest og ’gå på toilettet’ langt væk fra lejrområdet”, siger Peter Røstbjerg med et smil. Peter er familiefar til tre og primus motor, når den årlige kanotur planlægges. I år deltog 13 fædre og 28 børn.

Håkan Lorentzson ejer af kanoudlejningsstedet Wetlandi siger:

”De danske gæster er meget vigtige for Wetlandi, og der kommer flere og flere for hvert år. Cirka 50 procent af vores gæster er fra Danmark, og takket være dem udvikles vores kanovirksomhed. På trods af det køligere vejr i år har vi haft flere gæster i maj og juni, end hvad vi havde sidste år. Når vi én gang har haft en dansk gæst hos os, kommer de ofte tilbage og tager venner og bekendte med”.

VisitSweden bekræfter den positive trend:

”Det er også vores oplevelse, at flere og flere danske børnefamilier tager på kanotur i Skåne, Småland eller Västsverige. Det er nemt at komme dertil med bil eller tog, naturen er vildere end i Danmark, og dét at ro i kano sammen i et større åsystem med familie eller venner er hyggeligt, fyldt med nærvær og smuk natur, ” siger Anna Kron Boysen, PR-manager hos VisitSweden.

Er man lidt mere ambitiøs, dukker der også flere og flere kanoløb op, bl.a. Dalsland Kano Marathon, som finder sted den 8. august. Det er Sveriges eneste kanomaraton, og sejladsen består af en 55 km lang rute gennem fire store søer i den nordlige del af provinsen. De allerfleste tager nu alligevel på en ganske klassisk kanotursferie, som er indbegrebet af ro, vild natur, nærvær og mad over bål. Og nu står den svenske sommer oven i købet for døren, som indbyder til det.

VisitSweden guider til de bedste kanoområder i Skåne, Småland og Västsverige for børnefamilier:

Skåne:

Ivösjöns skärgård/Wetlandi

Her kan man sejle mellem ikke mindre end 40 forskellige øer. Der er mange ubeboede øer, hvor man kan slå lejr. Det er nemt at lægge til, grille mad, og herudover findes allerede eksisterende lejrpladser, så man ikke nødvendigvis selv skal bygge den. Man bør ikke gå glip af ruten Humleslingan, som går rundt om Ivösjön. Her kan man smage på lokalt produceret most, øl, vin og andre frugtdrikke. Når du lejer kano hos Wetlandi, får du også det udstyr, du har brug for, for at overnatte i det fri med.

Se mere her: http://www.wetlandi.se/

Immeln

Immeln er Skånes tredjestørste sø, og her er der også kanoudlejning. En fin kanorute går fra kanoudlejningsstedet videre til de nærliggende søer Filkesjön, Raslången og Halen. Om aftenen kan man tilberede de friskfangede fisk på et campingkomfur og nyde naturen. Tjek for udstyr og forskellige turforslag på Immeln Kanotcenter.

Se mere her: http://www.immelnskanotcenter.se/

Småland:

Emån

Emån er et af Sveriges største åsystemer og tilbyder både rolige, naturskønne strækninger og vildere ruter. Her kan erfarne kanotursmennesker få udfordringer, men begyndere kan også nyde ruten, fordi der er flere muligheder og sværhedsgrader. Emån er et af Sydsveriges bedste kanoområder, og fra Søen Solgren til Em er der en 22 mil lang ’hovedfærdselsåre’. Området har status af europæiske Natura 2000. Her findes også en række sjældnere dyrearter.

Læs mere: www.eman.se

Kyrkekvarn

Tidan er en 187 km lang å, inklusive kilder, og en af ganske få svenske åer, som løber mod nord. Den har sit udspring i Strängseredsjön mellem Ulricehamn og Bottnaryd, passerer søen Strøgene ved Sandhem og fortsætter mod nord gennem et fint landskab forbi landsbyerne Tidaholm, Tibro, Tidan, søen Östen og munder ud i Vänern ved Mariestad. På strækningen kan man aflægge flere forskellige fine steder et visit, fx Kyrkekvarn udenfor Mullingar, som er et aktivitets- og konferencecenter. Her kan også lejes hytter.

I Kyrkekvarn kan fx lejes kanoer og kajakker. Man kan også reservere en pakke med telte, liggeunderlag, camping-komfur og andet til et par gode dage i naturen.

www.Kyrkekvarn.com

Värendsleden

Värendsleden er en 120 km lang kanorute, hvor man oplever et varieret naturområde. Her sejles igennem store nåleskovsområder i den nordlige del, mens man i den sydlige del ser flere søer med mange bugter og øer – og knapt så megen nåleskov. Åsystemet tilbyder både rolig kanosejlads i et åsystem, der bugter sig gennem landskabet og spændende river rafting-lignende løb i hurtigtstrømmende vand. Åsystemet giver adgang til flere kendte turistmål som

Kronobergs Slottsruin, Huseby Bruk och sjön Åsnen.

Læs mere her: http://www.visitsmaland.se/sv/artikel/282/vaxjo-och-asnenomradet/varendsleden-en-120-km-lang-kanotled

Dalsland

Dalsland er en af Sveriges mindste provinser. Ikke desto mindre har landskabet en mangfoldighed af natur og kultur. Dalslands kanal består af en perlerække af store og små søer, bugter, fjorde og mindre åer bundet sammen på kryds og tværs. Hos Silverlake Camp & Kanot kan man bl.a. leje kano og kajak og senere bo på fx Baldersnäs eller Vita Sandars camping.

Bonusinfo er, at Dalsland Kano Marathon finder sted den 8. august 2015. Der er her tale om Sveriges største kanomaraton, og sejladsen består af en 55 km sejlads gennem fire store søer i den nordlige del af provinsen. Konkurrencen kan gennemføres i både en en-mandskajak, to-mandskajak eller i kanoer. Deltagere må max bruge 11 timer på at klare hele strækningen.

Dalslands Kanal: http://www.dalslandskanal.se/

Silverlake Camp & Kanot: http://www.vastsverige.com/sv/dalsland/products/46429/Kanotuthyrning-Silverlake/

Dalslands Kanotmaraton: http://www.vastsverige.com/sv/dalslandkanotmaraton/

Læs mere om Kanotur i Sverige her

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • bål
  • kronobergs slottsruin
  • värendsleden
  • småland
  • skærgård
  • familie
  • børn
  • ivösjön
  • kano
  • sverige
  • skåne
  • fiskeri
  • tidan
  • emån
  • immeln
  • å
  • dalsland
  • åsnen
  • huseby bruk
  • humleslingan
  • vänern

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376