Pressemeddelelse -

Kronprinsessen fylder rundt og fejrer det med folket

I år fylder den populære svenske HKH Kronprinsesse Victoria 40 år, og det skal fejres. Ikke blot med udvalgte venner og familier fra europæiske kongehuse, men med folket! Der sker på Solliden Slot på smukke Öland den 14. juli, og alle er velkomne. Forskellige store kunstnere som Magnus Uggla, de norske tvillinger Marcus og Martinus, og Jill Johnson vil bidrage til, at folkefesten bliver unik.

Det er allerede nu sikkert, at HKH kronprinsesse Victoria fejrer sin 40-års fødselsdag på Öland den 14. juli. Det er en fast tradition, at hun deler sin store dag med familien og folket på kongefamiliens favoritferiested i Sverige, og det gør hun altså også i år, hvor hun fylder rundt. Og alle sejl er sat til for at gøre det mere festligt end nogensinde. Først tager kronprinsesse Victoria sammen med sine forældre imod blomster og lykønskninger fra tusindvis af fremmødte foran Sollidens slot. Og herefter vil der være fælles aktiviteter, ikke mindst for ’folket’. Senere på eftermiddagen finder Victoriadagen sted på Borgholm idrætsplads, hvor kronprinsesse Victoria og almindelige mennesker bl.a. kan nyde en dejlig fødselsdagskoncert med mange populære kunstnere.

Portene til parken åbner for offentligheden den 14. juli klokken 08:30, så danskere kan med fordel tage af sted dagen før for at være med fra start. Det svenske kongepar og fødselaren møder offentligheden foran slottet klokken ca. 11:00 om formiddagen, og herefter går det slag i slag med fine aktiviteter inkl. uddeling af Victoria-stipendiet.

”HKH Kronprinsesse Victoria er meget populær blandt svenskerne, og det kommer til at manifestere sig ved fejringen, når hun fylder rundt. Öland har altid ligget hendes hjerte nært, og dagen vil byde på både god musik og sjove aktiviteter. Også danskere er mere end velkomne, og øen Öland er i forvejen et populært feriested som følge af øens naturlige skønhed og de gode oplevelsesmuligheder”, siger PR Manager Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

I dagene op til – og efter - selve Victoriadagen bliver der også festivitas. Dels afvikles en stor, kendt golfturnering, ’Victoriagolfen’, som lokker dygtige golfere til Öland. Victoriamesserne for hele familien foregår 13. – 14. juli 2017 og finder sted i Socitetsparken i Borgholm. Messen byder på aktiviteter, spil og underholdning for hele familien. Og endelig gennemføres 9-km løbet, Victorialoppet, den 15. juli.

Musik skal der til

En række store musiknavne vil på selve Victoriadagen om eftermiddagen underholde på Borgholm idrætsplads. Til de mere modne gæster kommer Magnus Uggla, som tilhører den svenske adelsslægt Uggla, men mest er kendt for sin populære musik. Siden 80’erne har han excelleret i god pop, og fra og med albummet Välkommen til folkhemmet (1983) har han gjort brug af satire i sine tekster, som dermed er blevet hans varemærke.

Malena Ernman, den kendte svenske operasangerinde, synger også for kronprinssessen. Malena Ernman er uddannet på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, konservatoriet i Orléansog Operathögskolan i Stockholm og har stor succes, både i Sverige, Danmark og på udenlandske scener.

Til de yngre stiller det norske tvillingepar, Marcus og Martinus, som er et decideret topnavn. De syngende tvillinger vandt i 2012 det norske Melodi Grand Prix Junior med sangen "To dråper vann", og siden har de nydt en enorm popularitet i Danmark, Norge og Sverige. Da drengene første gang skulle give koncert i Danmark i august 2016, måtte koncerten flyttes fra den lille pop-up-scene i Tivoli til den store scene på Plænen!

Jill Johnson er en meget populær country- og popsangerinde, og hun vil også synge for Victoria og folket den 14. juli. Hun har også deltaget en del gange i Melodi Grand Prix for Sverige. Johnson er i dag én af de mest succesrige sangere i Sverige med adskillige guld- og platinsælgende albums, men også danskere køber hendes musik.

Billetter kan købes på dagen i Brödboden, Crêperiet og i Slottsbodenog koster 275 svenske kroner. Små børn kommer gratis ind.

Guide til fem kronprinsesselige oplevelser i området

Vil man gøre en større tur ud af Victorias fødselsdag, kan man gøre det på kronprinsesselig vis. Her følger et par ideer fra området:

Nyhed: Storebro Herrgård

Skal man overnatte et kongeligt sted på sin tur til regionen, kan man med fordel prøve noget nyt. Storebro Herrgård i Vimmerby slår for første gang dørene op for offentligheden i juni. Her bor man i et unikt og helt fantastisk 1800-talsmiljø med restaurant og kongeligt værtskab! Stedet er så nyt, at de endnu ikke har en hjemmeside, men den er god nok!

En anden stor rund fødselsdag: Kosta fylder 275 år i år

Nu er der ingen decideret royal forbindelse, men Kosta fylder hele 275 år i år, og fødselsdagen bliver markeret af det svenske kongepar den 6. juni, hvorefter der vil være en bred vifte af aktiviteter hele sommeren igennem for at fejre de mange år i glassets tegn.

Her pustes glas under kyndig vejledning, og man får naturligvis sine små kunstværker med hjem. Man kan også slå et smut forbi flot glaskunst på Kosta Boda Art Gallery eller bo på unikke Kosta Boda Art Hotel og nyde den smukke natur.

Skal man spise godt, kan det anbefales at besøge Brasserie ved EDZ.

Se mere: http://kostaboda.se/kosta-boda-275-ar

En kongelig slotsruin

Borgholm Slotsruin er et besøg værd. Her ligger 900 års svensk historie begravet i, hvad der anses for "Nordens smukkeste slotsruin". Den imponerende slotsruin rejser sig på en 30 meter høj klippe med lodrette sider ned mod havet og giver dermed flot udsigt over Kalmarsund. Slotsruinen er meget velbevaret og kan besøges, men herudover er der smukke koncerter og udstillinger med både rock og klassisk musik – måske til synet af en nedgående sol over havet. Den permanente udstilling "Uppgång & fall" fortæller om barokslottets spændende historie fra stormagtstiden i anden halvdel af 1600-tallet til den fatale brand i 1806, der lagde slottet øde. Børn kan prøve at skyde med bue og pil, ride på hest eller male et våbenskjold.

Skal man spise kronprinsesseligt, bør man booke bord på Hotel Borgholm med én Michelin-stjerne.

Se mere: http://www.borgholmsslott.se/historiaom-slottet/

Se mere: http://www.hotellborgholm.com/

Spis og bo majestætisk på et eventyrslot

Teleborg Slott er et fantastisk eventyrslot, hvor man ’smager på’ slotslivet, som det er, når det syder af alt det bedste, inspiration, kreativitet og luksus. Her værner man om slottets historie, og værelserne er nænsomt renoverede. Teleborg Slott var en morgengave fra den velhavende og excentriske greve Fredrik Bonde af Björnö til sin unge hustru Anna Koskull. Det er et af Sveriges yngste slotte, bygget i 1900. Eksteriøret er næsten uforandret, og slottet er et smukt syn mellem rododendroner, bøge- og lindetræer. Året rundt er slotsparken en oase, perfekt til romantiske gåture. Teleborg Slott ligger i udkanten af Växjö, ikke langt fra Öland.

Se mere: http://www.teleborgsslott.com

Kongeligt teselskab på Huseby Bruk

Huseby Bruk er en af de større seværdigheder i Småland og er et lille prinsesseslot. Faktisk er stedet et tidligere jernværk med beliggenhed 20 km sydvest for Växjo og et levende museum. Her kan således ses Smålands ældste jernværk, et savværk, kornmølle, smedje, vandkraftværk og en landhandel, og man får på den måde indsigt i, hvordan en hel lille by så ud tidligere. Her er der dømt en god kombination af herregårdsmiljø og industriel historie. I dag kan man på guidede ture se det hele og samtidig få indblik i en fin samling af kunst, møbler, etc. Kongelig ’fika’ venter, når man skal have en pause.

Se mere: http://www.husebybruk.se/event/upplevelseguidning-tesalong-med-kungliga-bakverk-2/

Find flere billeder af HKH Kronprinsesse Victoria her: http://www.kungahuset.se/press/pressbilder

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • royal
  • victoria
  • kronprinsesse
  • öland

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376