Pressemeddelelse -

Kunst fra hele Europa: Fejring af Umeå som årets kulturhovedstad

Hele weekenden fra d. 31. januar til d. 2. februar 2014 indvies Umeå i Nordsverige som Europas kulturhovedstad 2014. I løbet af de tre dage er det ikke bare selve byen, der hyldes, men initiativer og kunstnere fra hele verden, der ønsker at blive synlige på den internationale kunstscene.

Byen Umeå i Nordsverige, som ligger i indløbet til Den Botniske Bugt, 650 km nord for Stockholm og 400 km syd for polarcirklen, er blevet udpeget til Europæisk Kulturhovedstad 2014. Med titlen som Europas kulturhovedstad 2014 kan nordsvenske Umeå bryste sig af at være en by med et rigt kulturliv og en bred mangfoldighed. Festen, som hylder Umeå som årets kulturhovedstad, skydes i gang d. 31. januar og varer i 3 dage.

Højdepunktet finder sted lørdag aften d. 1. februar i Rådhusparken med indvielsesceremonien Burning Snow, der er et samarbejde mellem kunstnere, der alle har et tilhørsforhold til Umeå, det nordiske rum og Europa. I løbet af de tre dages fejring af kulturhovedstaden vil der blandt andet blive sat ild til sne med samiske trommer i baggrunden, og brændende søjler af is og store bål vil vise vej i mørket. Derudover vil man kunne opleve, at hele Rådhusesplanaden bliver forvandlet til en lang scene, hvor musikstjerner vil optræde, og lyden vil pulsere gennem byen ved hjælp af en særligt indrettet container.

”Åbningsweekenden vil få hele Umeå til at emme af pulserende lyd, lys og overdådige kunstværker, der sætter fokus på de kulturelle skatte i Europa. I Umeå bor Europas sidste nulevende urbefolkning, samerne, stadig, og den samiske kultur og de otte samiske årstider har central betydning for skikkene og livet i og omkring Umeå. Det er den kulturelle kunst, som er speciel for byudviklingen, men også den europæiske og ikke mindst nordiske kultur generelt ”, siger Umeås borgmester og formand for kulturhovedstadsudvalget, Marie-Louise Rönnmark.

Programmet baseres på de otte samiske årstider

Umeå ligger i området Sápmi, samernes land, og derfor er programmet for Den Europæiske Kulturhovedstad baseret på den samiske kalender med otte sæsoner (tidligt forår, forår, tidlig sommer, sommer, sensommer, efterår, sent efterår og vinter). Hver årstid har sin egen karakter og sit eget særpræg, der vil blive afspejlet i de planlagte aktiviteter i løbet af året, hvor Umeå er europæisk kulturhovedstad.

Datoen for indvielsen falder sammen med begyndelsen af Dálvvie, vinter, der er den første af otte årstider i den samiske kalender. I løbet af året er der planlagt omkring 40 festivaler, 80 events og 100 projekter foruden åbning af nye museer og kultursteder.

Den store fejring i Umeå har bl.a. følgende på programmet:

Burning Snow
Burning snow er navnet på den officielle indvielsesceremoni for årets kulturhovedstad. Ceremonien vil blive afholdt ved Umeälven og er en koreograferet festival med lys, musik, sang og dans.

City of Winter
Under åbningsweekenden inviterer City of Winther dig til at opleve et spektakulært kunstværk i sne, is, ild og video. Umeå vil blive totalt forvandlet - byen vil blive indtaget af kunstneriske og medskabende happenings. Brændende søjler af is vil give lys og vise vej i mørket, mens kæmpe bål vil give varme og fungere som mødesteder.

Lit City
Under åbningsweekenden vil bygninger og begivenheder blive lyst op, og en laserstråle vil skyde vej gennem byen. Der vil ske en forvandling af Rådhusesplanaden og byens centrum, når den nye belysning indtager Umeå.

Sápmi Today
Hjertet af Umeå, Rådhustorget, vil være fuldstændig forandret under åbningsweekenden. Sápmi Today vil gøre torvet til et både nutidigt og futuristiskt samisk sted med både simregryder, rensdyr og gæster fra alle verdenshjørner.

Soundscapes
Soundscapes leverer det musikalske indslag til åbningsweekenden og giver Umeå et helt nyt lydlandskab. Musikken, der pulserer gennem byen, bliver skabt i en specielt indrettet container på Rådhusesplanaden. Der er tale om en live performance med musikere fra den elektroniske musikgenre.

Umeå Today
Oplev, hvordan Rådhusesplanaden bliver lavet til én lang kollektiv scene. Skyggespil, vinter petanque og et gigantisk broderi indtager gaden, hvor man kan varme sig ved store bål i den kolde vinter. Tag plads og betragt alt det, der foregår omkring dig, eller tag selv del i begivenhederne.

Words Needed
Find nye måder at udtrykke sprog på gennem Words Needed – et fascinerende ordkunstværk hvor tekst, der bevæger sig, projiceres på snevægge. Forskellige internationale kunstnere vil samarbejde for at fremhæve den rigtige brug og udvikling af sproget. Det er tale om et fælles arbejde, der gør det muligt for dig at mærke ordenes betydning.

Men der er meget mere på programmet. Se alle events i åbningsweekenden i eventkalenderen:

- Events fredag d. 31. januar

- Events lørdag d. 1. februar

Events søndag d. 2. februar

Emner

  • Kunst

Kategorier

  • europas kulturhovedstad
  • capital of culture
  • visitsweden
  • sverige
  • umeå2014
  • umeå

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376