Pressemeddelelse -

Nu falder den første sne i Sverige

Sneen falder lige nu i Sverige, og alt tyder på endnu mere sne over weekenden. Skisæsonen er lige om hjørnet, og allerede nu har mange bestilt skiferien til de svenske fjelde.

Skisæsonen nærmer sig med hastige skridt, og Sverige er ved at gøre skiløjperne helt klar til at modtage de skiglade vintergæster. Weekenden byder på endnu mere sne flere steder på de svenske fjelde. På de populære skidestinationer Idre, Stöten og Kläppen sner det allerede nu, og med weekendens udsigter til sne og de magiske minusgrader, er det ikke til at tage fejl af. Skisæsonen er lige rundt om hjørnet.

Ikke kun de svenske skiområder mærker, at skisæsonen står for døren. Hos VisitSweden beretter de om en markant stigning af bookinger i forhold til sidste år:

”Folk er allerede i gang med at booke sine skiferier i Sverige. For eksempel oplever skiområdet Orsa Grönklitt 44 procent flere bookinger end samme tidspunkt sidste år. Og med det kølige efterårsvejr her i Danmark kan vi jo godt forstå, folk begynder at tænke på skiferie,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Hos VisitSweden håber man på en god snesæson ovenpå den sene sæsonstart sidste år, og denne uges vejrprognoser tyder på, at der er noget om snakken.

Her sner det nu

  • Stöten: Det sner lige nu i skiområdet Stöten i Sälen. Stöten ligger i den nordlige ende af Sälen-fjeldene, som er Nordeuropas største alpine skiområde. Stöten har sæsonstart den 13. december 2012, og der er stadig rabat at hente, hvis ferien bookes inden den 31.oktober. Læs mere på skiferie.visitsweden.com
  • Kläppen: I et andet af Sälen-fjeldenes områder, Kläppen, er der også faldet sne. Her er man også netop gået i gang med at teste områdets snekanoner, så de er klar til den kommende sæson. Kläppen har sæsonstart den 14. december 2012. Læs mere på skiferie.visitsweden.com
  • Idre Fjäll: Idre Fjäll i det nordvestlige Dalarna byder på et varieret terræn med pister mod alle fire verdenshjørner, og lige nu sner det også her. Idre Fjäll har sæsonstart den 16. november 2012. Læs mere på skiferie.visitsweden.com
  • Funäsfjällen: Midt i vildmarken finder du Funäsfjällen, som med sine seks unikke skiområder med i alt 134 pister og 38 lifter er Sveriges største skiområde. Funäsfjällen har sæsonstart den 27. oktober 2012. Læs mere på skiferie.visitsweden.com

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • sne
  • første sne
  • sverige
  • svenske fjelde
  • stöten
  • kläppen
  • idre fjäll
  • funäsfjällen

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376