Pressemeddelelse -

Nu kan du booke hele Sverige på Airbnb

En ny kampagne udarbejdet i et unikt samarbejde mellem Visit Sweden og Airbnb skal promovere Sverige som rejsedestination. Og hvordan gør man det? Man udlejer hele landet på Airbnb.

Hver eneste uge kommer der nye boliger på Airbnb, men i denne uge er det en anderledes en af slagsen. Nu kan du nemlig finde hele Sverige på Airbnb. For første gang nogensinde har Airbnb slået sig sammen med en turistorganisation, i dette tilfælde Visit Sweden, som i fællesskab står bag kampagnen, der tager udgangspunkt i allemandsretten og har fokus på at tiltrække flere turister til vores svenske naboer. Kampagnen fra Airbnb og Visit Sweden er døbt ”Freedom to Roam” og blev lanceret tidligere på ugen.

"Vi er meget glade for at kunne byde Sverige velkommen på Airbnb og give alle vores gæster mulighed for at opleve landet. Et partnerskab mellem et turistråd som Visit Sweden og Airbnb er det første af sin slags og har til formål at fremme Sverige som rejsedestination. Og netop her er Airbnb det oplagte valg, når det kommer til at fremvise de mange ekstraordinære steder, du kan bo – på tværs af hele Sverige," siger James McClure, General Manager for Nordeuropa hos Airbnb.

Med allemandsretten har alle ret til at opholde sig i den svenske natur og gå, cykle eller slå lejr på et stykke land. Dog lige med undtagelse af private haver og marker. Idéen om allemandsretten findes i alle svenskeres DNA, men internationalt er konceptet mere eller mindre forbløffende – på en positiv måde. Men med stor frihed kommer ansvar. En generel regel er "forstyr ikke, ødelæg ikke" - ligesom i ethvert andet hjem.

”Denne kampagne er kun mulig takket være allemandsretten, som giver alle ret til at færdes i den svenske natur. Det betyder, at svenskerne har mulighed for at opleve den smukke natur og nyde det svenske dyreliv på tætteste hold. I Sverige har vi alt fra høje bjerge til dybe skove, fra smukke øgrupper til rolige enge. Sammen med Airbnb byder vi alle velkommen til Sverige, og med allemandsretten kan de få en unik oplevelse i vores vidunderlige natur," siger Jenny Kaiser, Country Manager for USA hos Visit Sweden.

Det bedste er, at du slet ikke behøver at booke via Airbnb for at gøre brug af allemandsretten. Du skal bare finde et shelter eller medbringe et telt. Og hvis du vil have en upgrade, finder du bare et nyt sted at slå dig ned. Hver sø er din swimmingpool, hver bjergtop er din terrasse, hver eng er din have og hver skov udgør et spisekammer fyldt med svampe og bær.

Læs mere om Sverige på Airbnb her.

Find billedmateriale her

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • sverige
  • allemandsret
  • natur

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376