Skip to main content

Oplev nordlys over Frue Plads i København

Pressemeddelelse   •   Aug 30, 2013 15:43 CEST

Nordlys over Frue Plads og fire kæmpe isblokke på 1 ton hver
er bare nogle af attraktionerne, når Umeå, Europas kulturhovedstad 2014, lægger
vejen forbi København som startskud på en længere turné i syv europæiske
storbyer. Bevæbnet med alt godt fra Umeå og omegn vil de give forbipasserende
en forsmag på den storslåede natur og unikke samiske kultur, som findes i den
nordsvenske by Umeå.

”Næsten alle danskere har været i Sverige, men det er de
færreste, der har været i den nordsvenske by Umeå og opleve den helt enestående
natur og kultur, som findes i området. Derfor inviterer Umeå, Europas kommende
kulturhovedstad, alle til at komme forbi og opleve nordlys, samisk kultur og
den helt særlige krystalklare is, der hvert år bruges til at opbygge det
verdenskendte ICEHOTEL. En is-skulptør fra ICEHOTEL vil i løbet af dagen
forvandle en 1 ton tung isblok, mens de forbipasserende bliver budt på svensk
fika (kage og kaffe) på en helt ny måde,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager
hos VisitSweden.

Frue Plads i København lægger brosten til den svenske
invasion, der foruden isblokken blandt andet består af et spektakulært,
gennemsigtigt udstillingsrum inspireret af is, lejrbål og en traditionel samisk
kåta, som er den samiske udgave af en tipi. Dagen igennem vil pladsen summe af
svensk musik, film- og billedkunst, og allerede fra midnat aftenen før vil det
spektakulære lysshow Northern Lights oplyse pladsen.


Program for torsdag d. 5. september:

 - Natten til torsdag: Lysshowet Northern Lights vil oplyse
Frue Plads.

- 11.00: Arrangementet åbner, og de første besøgende vil blive
budt på nyfortolket svensk fika.

- 11.30: Isskulpturering fra ICEHOTEL. Jens Thoms Ivarsson er
designdirektør på ICEHOTEL, og han vil vise de forbipasserende, hvordan man
skulpterer i is.

- Helt frem til kl. 18.00 vil besøgende kunne opleve masser af
svensk kultur, samiske traditioner og design fra Design Labland.

Umeå er udpeget af EU som europæisk kulturhovedstad 2014.
Efter København vil Umeå-turnéen bl.a. besøge London, Paris og Barcelona.


Læs mere om Kulturhuvudstadsprogrammet: www.umea2014.se
Læs mere om Europaturnén på: www.caughtbyumea.com/tour

 

Foto. Fredrik Broman 


VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally.