Pressemeddelelse -

Pris vigtigst, når vi vælger skidestination

Antallet af kroner og øre er det væsentligste, når vi vurderer, om vi skal på skiferie, og hvilken geografi, der skal lægge løjper til vores skifornøjelser. Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som dokumenterer, at prisen for os danskere er vigtigere end alt andet, også rejsetiden. Kun én aldersgruppe skiller sig ud.

Betydning for valg af skisportssted bunder i flere forskellige overvejelser men vigtigst er klart én faktor. Ingen ønsker at betale for meget, så ”en fornuftig pris” er dén enkeltstående årsag, som er af størst betydning for danskernes valg af skisportssted.

Og det på tværs af både køn, alder, indkomst og uanset om man rejser med børn/børnebørn eller ej. Eneste undtagelse er faktisk blandt de ældre i alderen 50-70 år, hvor der er en vis villighed til at gå på kompromis med prisen for at få ”smukke naturoplevelser”.

Sverige hører til blandt de billigste skiferielande af flere grunde. For det første behøver man ikke rejse så langt for at nå til et godt skisportssted, og det minimerer transportomkostningerne betragteligt, ligegyldigt om man er i bil, fly, bus eller tog. For det andet ligger den svenske kronekurs meget lavt i øjeblikket. Flere svenske skisportssteder tilbyder gratis liftkort til børn under 8 år, hvis man vel at mærke kører med hjelm, og der er også andre tips, der gør, at skiferien kan fås til meget rimelige penge i nabolandet. Branäs er et godt eksempel på et skisportssted, hvor lav pris, godt skiløb og kort transport går hånd i hånd”, siger Kenneth Bøggild fra Danmarks Skiforbund.

De fem væsentligste årsager for valg af skisportssted hos os danskere er på en førsteplads ”skiferie til en fornuftig pris”, hvilket 70 % angiver. ”Smukke naturoplevelser” er vigtigt for 60 % af os, mens ”ski in/ski out (dvs. bolig ved pisten)” angives af 55 %, når skisportsstedet skal udvælges. ”Rimelig kort rejsetid fra hjem til skisportssted” er også vigtigt (54 %). Mange af os lytter også til andres erfaringer og egne gode oplevelser, for 51 % i YouGov-undersøgelsen peger på, at ”skisportssted, man har fået anbefalet eller været på før” er afgørende for næste skiferies valg af skisportssted.

Andre tips, når man vælger et prisvenligt skisportssted, er, at man bør gå efter et mindre skisportssted, da prisniveauet ofte ligger lavere end på de større og mere berømte. Har man små børn på under 8 år med, bør man med fordel lede efter et skisportssted, hvor det er gratis at køre i lift for den aldersgruppe, hvilket er tilfældet mange steder i Sverige. Eller i det hele taget gå efter perioder på året, hvor priserne er lavere som følge af, at de ligger udenfor industriferier eller højtider, hvor priserne pga. efterspørgslen presses i vejret.

”Lofsdalen er et af de steder, som måske er mindre kendt blandt danskere, og en af de positive følger er, at prisniveauet er lavere, fx hvad gælder liftkort, men der er også mange andre som Falköping, Ulricehamn og Branäs, der kan bryste sig af at tilbyde godt skiløb, uden at man skal spise havregrød resten af året efter endt skiferie”, siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

Prisvenlige skisportssteder

Falköping Alpin

Ca. 4,5 timers kørsel fra København finder man det mindre og meget hyggeligge Falköping Alpin. Det lille skiområde hører til blandt de allermest snesikre i Sydsverige, og da det er lille og knapt så kendt, hører det også til blandt de billigere skisportsområder. Her er det Mössebergsbacken, der er omdrejningspunktet for skiløbet. Der findes fire pister og tre lifte, og skimulighederne er velegnede til nybegyndere, eller for dem som bare vil have en smagsprøve på skiløbet uden at skulle sætte himmel og hav i bevægelse. På Falköping Alpin er der mulighed for skiskole, både privat eller i gruppe. Herudover er der gode langrendsmuligheder.

Ulricehamn med højt professionelt niveau og gode priser

Ulricehamn ligger i Vestsverige, blot en time fra Göteborg, og her er der både gode langrendsmuligheder med et certificeret Vasaløbscenter, og gode alpine forhold. I Ulricehamn kan man stå på ski på seks pister, og der er også sjove skiaktiviteter for hele familien. Områdets seks pister er i varierende sværhedsgrad, så alle skiniveauer i familien kan få noget ud af skiløbet, samtidig med at prisniveauet er rimeligt. Der er gode børneforhold i Ulricehman og også en funpark, hvis man vil have adrenalinen op, samt gode skiskoler.

Branäs for børn og til gode priser

For tiende år i træk har Branäs vundet den store børneferiepris i kategorien Sveriges bedste skiområde for børnefamilier 2017 (via barnsemester.se). I Branäs byder skiferien på alt fra sorte nedfarter til flade familiebakker til leg og skiløb i behageligt tempo. Og endda til gode priser. Branäs har priser som et mindre skisportssted, men fritidscentret har 30 nedfarter, 21 lifter (inklusive en kabinelift) og Sveriges tiende højeste fald på 415 meter. Ski-anlægget ligger cirka otte timer nord for København.

Lofsdalen

Lofsdalen er en rolig og børnevenlig fjeldby. Her får man en skøn ferie på fjeldet, og samtidig er en massiv opgradering af hele langrendsområdet i øjeblikket i gang. Uberørt storslået natur kombineret med veldrevne skianlæg gør Lofsdalen til noget særligt, og da området ikke er så kendt i Danmark, kan en skiferie her fås til rimelige penge. Der er mange forskellige indkvarteringsmuligheder, også de prisvenlige, men også luksus-lodges ude i terrænet.

Undersøgelsen er netop gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 507 CAWI-interview med danskere i alderen

20-70 år, som har været på skiferie inden for de seneste 3 år og/eller forventer at tage på skiferie i den kommende skisæson. 

Emner

  • Turisme

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. Vores vision er at skabe lyst til Sverige og inspirere flere udenlandske turister at rejse til Sverige. Vi er tilstede i 10 lande over hele verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med markedsomfattende kommunikation. Visit Sweden ejes ligeligt mellem den svenske stat gennem Erhvervsministeriet og det svenske turisterhverv gennem Svensk Turism AB. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376