Pressemeddelelse -

Rekord-tidlig åbning af den svenske skisæsonen

Det er frostvejr i de svenske fjelde, og snekanonerne arbejder på højtryk. Det betyder, at den svenske skisæson allerede begynder lørdag den 25. oktober, hvilket er flere uger tidligere end normalt. Rent faktisk er det så tidligt, at det falder sammen med svenskernes efterårsferie - hvilket er noget af et særsyn. Det er blandt andet store områder som Idre Fjäll og Funäsfjällen, der allerede nu åbner de første lifter og pister.

Selvom vi kun lige har fundet efterårstøjet frem her i Danmark, gør svenskerne sig nu klar til at stå på ski. Lige nu er det frostvejr mange steder i de svenske fjelde, den første sne er faldet, og snekanonerne arbejder på højtryk. Derfor åbner de populære skidestinationer Idre Fjäll og Funäsfjällen allerede den kommende weekend.

“Normalt åbner skisæsonen i Sverige i begyndelsen af november, så der er ekstra travlhed på de svenske skidestinationer, så de kan være klar allerede i den kommende weekend, hvor svenskernes efterårsferie begynder,” fortæller Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Tidlig åbning af skisæsonen er også godt nyt for de mange danskere, der allerede har bestilt vinterferien til Sverige. Det plejer nemlig at betyde, at der venter en god skisæson forude. Og det er især godt nyt, da der i år er flere danske bookinger på svenske skidestinationer, end der har været siden finanskrisen begyndte. På destinationer som eksempelvis Kläppen og Idre Fjäll er antallet af danske bookinger øget med henholdsvis 16 og 23 procent i forhold til sidste år.

Disse områder åbner i den kommende weekend:

Idre Fjäll: I det nordvestlige Dalarna finder du Idre Fjäll, der byder på et varieret terræn med pister mod alle fire verdenshjørner. Idre Fjäll er en af Sveriges mest snesikre destinationer og byder på 40 pister og 27 lifter. Idre fjäll har sæsonstart den 25. oktober 2014.

Læs mere på http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/idre-fjaell

Funäsfjällen: Midt i vildmarken finder du Funäsfjällen, som med sine seks unikke skiområder med i alt 136 pister og 38 lifter er Sveriges største skiområde. Det ene af de seks skiområder, Ramundberget, har sæsonstart den 25. oktober 2014.

Læs mere på http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/ramundberget

For nærmere oplysninger kontakt:

-  Anna Kron Boysen, PR Manager VisitSweden, mobil 26 16 13 76 eller mail anna.boysen@visitsweden.com


Emner

  • Turisme

Kategorier

  • ski
  • skiferie
  • sverige
  • idre fjäll
  • kläppen
  • stöten
  • funäsfjällen
  • tidlig sæsonstart
  • skiaktiviteter
  • skianlæg
  • visitsweden
  • sne

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376