Pressemeddelelse -

Skiferie: Valutafordel lokker danskere

Skiferie til rabatpris? Endda med god klimasamvittighed? Prisen for 100 svenske kroner ligger nu på rekordlave 69 danske, hvilket betyder, at kursen er rekordlav i ti år. I følge en ny undersøgelse er det noget, danskerne er uhyre bevidste om. Forbrugerøkonom anerkender besparelsesmuligheden.

Som dansker kan man spare mange penge på sin skiferie, hvis man denne sæson pakker skigrejet og tager turen til de svenske pister. Og det er da også noget, der synes at have betydning for os danskere. 40 % tilkendegiver i en ny YouGov-undersøgelse, at det har stor eller afgørende betydning for valget af skisportssted 2019/2020, at der er en valutafordel at hente. I tillæg siger 37 %, at det har nogen betydning.

”Hvis man ikke har prøvet at tage til Sverige tidligere, er der ekstra god grund til det nu med den rekordlave svenske krone, der er for tiden. Skiferien kan næsten ikke blive billigere, også når det kommer til leveomkostninger på destinationen. Går man ud og spiser, sparer man penge, og herudover er der en lav moms på fødevarer i Sverige, så man behøver ikke tage maden med hjemmefra, hvis man bor i hytte. Det er med andre ord yderst favorabelt p.t. at feriere og købe ind i Sverige”, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Skiferieoplevelsen i Sverige kan gøres til rekordlave summer, men det er også umagen værd at tænke i at købe andre ting, der går hånd i hånd med en skiferie som skitøj og skiudstyr, så flere fluer slås med et smæk.

Man bør bestille tidligt

Vil man toppe den favorable valutakurs med andre nyttige besparelsesfif, er det ikke vanskeligt.

”Hvis muligt kan man også tænke i at bestille sin skiferie så tidligt som muligt, gerne i oktober eller november. I de måneder er der en bestil-tidligt rabat på en række populære destinationer, fx Orsa Grönklitt, Kläppen og Åre”, siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.

Man kan også spare op mod 50 % på en skiferie ved at bestille i lavsæson, fx i Mullsjö. Bestiller man sin skiferie i de uger, som ikke er højsæson, dvs. uge 2-6 samt 12-14, er der store summer at spare og også færre skiløbere på pisterne. Lige i øjeblikket er der også særlige lavsæsonstilbud fra f.eks. Kläppen, Stöten, Orsa Grönklitt, Lofsdalen og Åre.

”Udover valutafordelen lægger flere og flere forbrugere vægt på klimadagsordenen, når de forbruger, både til hverdag og på ferier, og køreturen til Sverige er ikke så lang, så det gavner både klimaregnskabet og pengepungen”, siger Ann Lehmann Erichsen.

Undersøgelsesmetode

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2.146 CAWI-interview med et nationalt repræsentativt udsnit af danskere i alderen 20-70 år, hvoraf de 508 tilhører målgruppen af personer, som har været på skiferie inden for de seneste 3 år og/eller skal på skiferie i den kommende sæson.

Undersøgelsen er gennemført i perioden d. 4. - 8. oktober 2019.


For mere information:

Anna Kron Boysen, Senior PR Manager Visit Sweden, mobil 26 16 13 76 eller mail anna.boysen@visitsweden.com

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom Nordea, mobil 61 55 81 81 

Emner

  • Turisme

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. Vores vision er at skabe lyst til Sverige og inspirere flere udenlandske turister at rejse til Sverige. Vi er tilstede i 8 lande over hele verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med markedsomfattende kommunikation. Visit Sweden ejes ligeligt mellem den svenske stat gennem Näringsdepartementet og det svenske turisterhverv gennem Svensk Turism AB. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376

Relateret materiale