Pressemeddelelse -

Spa i Sverige til vinterkolde danskere

Foto: Hooks Herregård.

Spaophold i Sverige er populære som aldrig før, men hvad er godt? Og hvilke skal man gå efter? VisitSweden har samlet en guide til en række unikke, svenske spa-perler.

Var det noget med et spaophold omgivet af designerglas og kunst på et glashotel, hvor glasset også spiller en aktiv rolle på massagebriksen? Eller hvad med at rejse tilbage i tiden og opleve et spaophold anno 1867? For nylig modtog Hooks Herregård en pris i klassen ”Årets nyhed” fra Spa Awards, så Sverige høster også priser på den front. Og spahotellet PM & Vänner kan prale af at have Sveriges bedste sommerlier, Johan Nilsson, som vandt det svenske sommerlier-mesterskab i maj 2015.

Danskerne er vilde med weekendophold på spahoteller i Sverige, der både byder på afslapning og genopladning i verdensklasse, når hverdagen spidser lidt for meget til.

”Vi mærker en stigende interesse for spaophold. Generelt melder hotellerne om, at der bliver foretaget flere bookinger end tidligere. Derfor er det en god ide at booke i god tid, hvis man vil af sted på et særligt tidspunkt”, fortæller Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Spaopholdene er især populære, da den svenske krone fortsat er billigere end den danske, og så får man altså endnu mere for pengene. Men der venter også en række oplevelser og afslapning i særklasse, der trækker i mange danskere.

En af de helt unikke oplevelser får man i Småland, der er verdensberømt for sine glaskunstnere.

”Kosta Boda Art Hotel i Kosta er et utroligt univers af glaskunst. Hele hotellet er indrettet af Kosta Bodas dygtigste designere, og hvert værelse har sin egen stil. Det er et flot og særpræget designhotel, som ligger midt i Smålands verdensberømte glasrige. Test hotellets unikke spa-oplevelse Art Glass Escape, en kropsbehandling med varme glasstykker”, anbefaler Anna Kron Boysen.

En anden unik, svensk spaoplevelse finder man i Vestsverige, hvor man kan rejse tilbage i tiden på kurstedet Mösseberg i Falköping, der siden 1867 har været et sted for rekreation og inspiration. I dag har det bevaret sin unikke tidsånd med hotelværelser, som de så ud i 1900-tallet.

”Sverige har en lang kurbadstradition, som er repræsenteret mange steder i Sverige, og Mösseberg er et fint eksempel på denne gamle tradition”, fortæller Anna Kron Boysen.

VisitSweden har her samlet en udførlig guide over en række svenske spa-perler i kort køreafstand fra Danmark, der byder på unikke oplevelser i særklasse og afslapning i verdensklasse.

Guide: 9 skønne svenske spa-perler

Småland:

Hooks Herregård

Hooks Herregård har aner fra 1300-tallet og er i dag et veletableret herregårdshotel. Hooksøen og golfbanen danner en smuk ramme om herregårdens elegante hovedbygning og fløje. I over 50 år har familien Edberg, som driver Hooks Herregård, forkælet gæsterne og sørget for en god oplevelse.

Blandt de seneste skud på stammen af spa-anlæg er Hooks Herregårds Spa, som blev indviet i oktober 2014. Det arkitekttegnede spa-anlæg falder smukt ind i omgivelserne med flotte materialer, store vinduespartier, naturkontakt og en afslappet atmosfære. Der er saunaanlæg og forskellige bassiner, og der kan vælges mellem en række wellness- og spabehandlinger. En af specialiteterne erhorisontalbrusebad, et liggende masserende brusebad, og i hele Norden findes det kun på Hooks Spa. For nylig modtog Hooks Herregård en pris i klassen ”Årets nyhed” fra Spa Awards.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/regioner-og-byer/smaland/aktivitet/hooks-herrgaard/

PM & Vänner Hotel (Le Lac)

Skov, eng og sø – filosofien er enkelt opbygget omkring de tre hjørnesten på dette skønne hotel, spasted og restaurant. Men oplevelsen er alt andet end enkel. Restauranten fremviser hele den rigdom, som Småland kan tilbyde – på en moderne måde. Og med stor succes, hvilket alle priser og udmærkelser vidner om. Madretter og drikkevarer i verdensklasse – det har PM & Vänner leveret siden 1992. De kan også prale med at have Sveriges bedste sommerlier, Johan Nilsson, som vandt det svenske sommerlier-mesterskab i maj 2015.

På hotellets tag ligger det, der kaldes TAK – en smuk bar med stor terrasse og udsigt over byen. Her serveres lækker og sund morgenmad, og her kan hotelgæsterne boltre sig i den flotte pool.

Lige ved siden af hotellet findes Växjös nyeste skønhedssalon og spa – Le Lac. Her er alt, hvad hjertet kan begære af professionelle behandlinger fra top til tå. Frisører, hudterapeuter, make up-artister, massører og spabehandlere tager godt hånd om gæsterne.

Præcis som på PM & Vänner har Le Lac stort fokus på omgivelserne og helhedsoplevelsen. Miljøet er afslappende, og som gæst kan man nemt bevæge sig rundt på hotel og i spaafdelingen uden at skulle forlade hotellet. En elevator tager en direkte til skønhedssalonen og spaområdet via en tagterrasse med pool og japansk bad.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/oplevelser/weekend/struktur/aktivitet/pm-amp-vaenner/

Kosta Boda Art Hotel

Kosta Boda Art Hotel i Kosta er et utroligt univers af glaskunst. Hele hotellet er indrettet af Kosta Bodas dygtigste designere, og hvert værelse har sin egen stil. Det er et flot og særpræget designhotel, som ligger midt i Smålands verdensberømte glasrige. At Kosta Boda Art Hotel, også kaldet Glashotellet, er meget specielt, mærker man allerede i foyeren, hvor der hænger en gigantisk lysekrone af store glasdråber, signeret Bertil Vallien. Hvor end man befinder sig på hotellet, møder man dekorationer, installationer og overraskelser i form af glas i fantastiske farver og former. Værelserne er indrettet af kendte glaskunstnere som Ulrika Hydman Vallien, Kjell Engman og Åsa Jungnelius – og alle glasgenstandene er til salg.

I hotellets flotte koboltblå glasbar, designet af Kjell Engman, føles det som om, man befinder sig under vandoverfladen. Apropos vand, så har hotellet et prisbelønnet spa-anlæg med to indendørs og en udendørs pool. Test hotellets unikke spa-oplevelse Art Glass Escape, en kropsbehandling med varme glasstykker.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/regioner-og-byer/smaland/aktivitet/kosta-boda-art-hotel/

Västsverige:

VANN Spa & Hotel

VANN Spa & Hotel ligger i Bohuslän ved Gullmarsfjorden i nærheden af Lysekil. Med havet og en pool udenfor og seks bassiner med forskellige temaer indenfor, tilbydes næsten ubegrænsede muligheder for badning og afslapning.

Lokale råvarer og skønne wellness-behandlinger står på menuen på resortet VANN. Hotellet har en smuk beliggenhed ved Gullmarsfjorden med flere af Bohusläns golfbaner i nærheden. Med arkitektonisk inspiration fra den glitrende granit i skærgården er dette hotel et af kystens flotteste.

I spa-afdelingen kan man altid få skønne wellness-behandlinger, fra ansigts- og kropsmassage til indpakninger og romantiske oplevelser for to. Man kan desuden deltage i yoga, meditation og pilates hver dag.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/regioner-og-byer/vestsverige/aktivitet/vann-spa-hotell/

Strandflickornas Havshotell

Oplev et idyllisk strandhotel med indretning fra begyndelsen af 1900-tallet og tag med på østers- og muslingeture. Kong Oskar II’s besøg i Lysekil i begyndelsen af 1900-tallet har været inspirationskilde for Strandflickornas Havshotell. Alle værelser har forskelligt tema og indretning. Vil du være skipper på kaptajnens kahyt, opleve charmen i Hannas pigekammer eller bo på et værelse med tyrkiske dufte?

Badepavillonen er hotellets mest populære og eksklusive sted. Her hopper man i vandet fra badebroen, sidder i det udendørs spabad eller bag glasvæggen i saunaen og spejder ud over Gullmarsfjorden.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/regioner-og-byer/vestsverige/aktivitet/strandflickornas-havshotell/

Marstrands Havshotell

Hotellet ligger længst ude på Koøens yderste kaj og har udsigt over øen Marstrand, under en times kørsel fra Göteborg. Her får man den tiltrængte afslapning og et lille pusterum fra den travle hverdag.

Hotellets spa-afdeling har tre bassiner, og alt hvad man ellers behøver for at koble helt af. Udover selve spa-afdelingen kan man også udfolde sig aktivt enten i fitnessrummet, hvor man også kan bestille en time med privat træner, eller man kan begive sig ud i området rundt om hotellet.

I restauranten på Marstrands Havshotell dominerer de svenske smage, og det er populært at sidde på terrassen og nyde den pragtfulde udsigt over havet. Restauranten serverer Fairtrade kaffe med økologisk mælk eller fløde, og der er også økologiske vine på vinkortet.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/regioner-og-byer/vestsverige/aktivitet/marstrands-havshotell/

Bokenäs Hav Spa Möten

Her nydes livet i den moderne spa-afdeling, spises god mad i restauranten, og man er indkvarteret med fantastisk havudsigt i en rummelig lejlighed på Bokenäs. Spahotellet Bokenäs Hav Spa Möten ligger i Bohusläns skærgård med smuk udsigt over Koljöfjorden, 30 km uden for Uddevalle mod Lysekil.

Stedet råder over en 360.000 kvm stor strandgrund med masser af muligheder for rekreation og motion. Bokenäs er det rette sted, uanset om man vil være fysisk aktiv eller ønsker at slappe helt af. Man kan boltre sig i fantastiske træningsfaciliteter med havudsigt, wellnessbassin med vandfald og vandlounge med åben pejs samt to udendørs varme kilder.

Hotellet lægger vægt på at have et højt niveau, både når det gælder service, mad- og drikkevarer. Restauranten Hav byder på god atmosfære i et miljø inspireret af skærgården. Med kort afstand til havet er fisk og skaldyr selvfølgelig en specialitet.

Bokenäs er et firestjernet spa-anlæg, som tilbyder et bredt udvalg af spa-behandlinger. Her tilbydes også en lang række forskellige skønheds- og wellnessbehandlinger.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/regioner-og-byer/vestsverige/aktivitet/bokenas/

Smögens Hafvsbad

Smögens Hafvsbad kur- og mødehotel blev grundlagt i begyndelsen af det forrige århundrede. I dag er hotellet med konference- og spa-afdeling i Bohuslän på vestkysten et af Sveriges smukkeste.

Hotellet har en spa-afdeling med et stort udvalg af wellness-behandlinger, swimmingpool, boblebad og en stor konferenceafdeling. Der er 73 lyse og fine hotelværelser fordelt på to bygninger.

Smögens Hafvsbad kan tilbyde en bred vifte af aktiviteter til gæster, der vil berige deres besøg fx med en skærgårdstur, en skaldyrssafari eller andre hyggelige aktiviteter.

Restauranten på Smögens Hafvsbad er en a la carte restaurant, som har specialiseret sig i havets delikatesser så som hummere, krebs, østers, rejer og blåmuslinger. Her kan man virkelig snakke om dagens friske fangst, direkte fra bådene i havnen.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/regioner-og-byer/vestsverige/aktivitet/smogen-hafvsbad/

Kurorten Mösseberg

Et besøg på kurstedet Mösseberg er en rejse tilbage i tiden. Lige siden 1867 har hotellet været et sted for rekreation og inspiration. Kurstedet ligger i Falköping i Vestsverige.

Samtlige hotelværelser har udsigt over den fredfyldte og smukke Mössebergpark, og interiøret har beholdt sin oprindelige klassiske stil. Flere af værelserne har egen balkon. Stilen er fra 1900-tallet, men alle værelser er renoveret.

Morgenbuffeten serveres på første etage, og spa-afdelingen ligger i behagelig afstand, så du kan tage badekåben på og gå dertil fra værelset.

Arvids restaurant og bar byder på velsmagende måltider og hyggelige stunder med friske råvarer og sæsonens smage. Om søndagen serverer restauranten en brunch, som virkelig er værd at overveje.

Alle hotelgæster har fri adgang til hotellets spa-afdeling med varmtvandsbassin, sauna, boblebad, fitness- og relax-afdeling.

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/regioner-og-byer/vestsverige/aktivitet/kurorten-moesseberg/

Læs mere her: http://danmark.visitsweden.com/aktiviteter/spa-wellness/

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • weekend
  • art
  • kosta boda
  • le lac
  • bar
  • restaurant
  • behandling
  • kropsbehandling
  • falköping
  • mösseberg
  • kurorten
  • smögens hafvsbad
  • smögen
  • bohuslän
  • mødelokaler
  • bokenäs
  • marstrand
  • boblebad
  • relax
  • fitness
  • spabehandling
  • massage
  • mad
  • gastronomi
  • hotel
  • pool
  • dampbad
  • sauna
  • kurbad
  • kur
  • spa
  • svensk
  • sverige
  • småland
  • vestsverige
  • vann
  • strandflickornas havshotell
  • marstrands havshotel
  • hooks herrgård
  • pm & vänner

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376