Skip to main content

Sverige for børn og barnlige sjæle

Pressemeddelelse   •   Jun 04, 2019 18:00 CEST

Ikke så langt fra Kungsbacka kan børn og barnlige sjæle opleve en svunden tid i Äskhults landsby, som er et slags Frilandsmuseum. Foto: Göran Assner

Så er sommeren her og dermed også de mange helligdage. Snart venter tilmed den fulde, lange sommerferie for skolebørnene, hvor de fleste familier trækker stikket for en længere stund. Visit Sweden har samlet en række gode nyheder til børn og barnlige sjæle, hvis kompasnålen er sat mod Sverige.

Et nyt Tivolihotel med karuseller, lykkehjul og skabt i pastelfarver. En gård på landet fuld af bær, is og marengs. Og i Värmland kan familien bygge sin egen tømmerflåde med hjælp fra instruktører og herefter tage en stille sejlads på Klarälven. For blot at nævne noget af det, der sker i det svenske sommerland.

Visit Swedens guide over sommeraktiviteter for børn og barnlige sjæle

Skåne

FotoRed Bird

’Rød’ vandcykling i naturen

Her kan man udforske naturen på en helt ny måde. Red Bird vandcykling tilbyder unikke og smukke, røde vandcykler i naturskønne omgivelser. Det er sikkert og sjovt og hjælper samtidig med til at opretholde sundhed og velvære gennem fysisk aktivitet, fordi man bevæger især benene, når man cykler gennem vandet. De eneste lyde, man hører, er fuglenes kvidder og ændernes bevægelser i vandet. De unikke vandcykler kræver ikke nogen særlig introduktion for at kunne bruge dem.

Se mere: https://www.watercycling.se/

Eriksgården: Bærrenes og børnenes paradis

De første jordbær blev plantet her i 1987, og lige siden har Eriksgården været en attraktion – den har bare haft vokseværk år for år. Her vælger man sine egne bær og nyder dem med store mængder is og marengs til – og spiser i øvrigt så meget, som man vil, fra buffeten. Der er også en stor, skøn legeplads udenfor. Hunde er velkomne, hvis man har sådan en, og der er også en velassorteret gårdbutik, hvor man kan købe lækre, lokalt producerede varer med hjem.

Se mere: http://www.eriksgarden.nu/

Foto: Kulturen

"Hans og Grete" - en legeudstilling på Kulturen

Årets udstilling på Kulturen i Lund er baseret på den klassiske fortælling om Hans og Grete, skrevet af Brødrene Grimm i begyndelsen af 1800-tallet. Ligeså snart man er inde i udstillingen, er man omgivet af den skov, hvor Hans og Gretes lille hus ligger, og ligeså heksens pandekagehus. Udstillingen indeholder mange fine detaljer fra eventyret, der venter på at blive udforsket. Den er især velegnet til børn på 3-8 år. Periode: 17. februar 2019 - 12. januar 2020.

https://www.kulturen.com/welcome-kulturens-museums/kulturen-in-lund/hansel-gretel-play-exhibition/

Halland

Børnenes balancekunst på vandet

Om sommeren er der SUP & surflejre for børn og unge i Åsa, som er en klassisk badeby, hvor man nyder rigtige sandstrande, og det har man gjort, lige siden havbadet blev populært i 1920'erne. Hver mandag starter en ny camp, og torsdag samme uge er den slut. Lejren holdes enten på Vita Sands strand eller ved kiosken i Gårds Brygga alt afhængigt af vejret. Med fokus på leg i vandet, undervises der i at padle SUP. Vi forsøger også at surfe, hvis der er små bølger. I løbet af ugen gennemgås i øvrigt, hvordan vandløb virker, og hvad man skal tænke på, når man bader på en strand, hvor der kan være strøm.

Se mere: www.102.se

Foto: Marie Hidvi

Varberg: Her leger vi på ’dybt vand’

I smukke Varberg er et nyt mødested etableret. Centralt beliggende ved foden af Varbergs fæstning ligger den store badebro, som bl.a. har hoppetårn med en højde på 3,75 meter. Udspring her er altså ikke for de helt sarte. Badeområdet er placeret på Fästningspiren og giver plads til både at slikke sol, bade, hoppe og ’lege på dybt vand’ - lige i centrum. Et skønt sted at tilbringe en solskinsdag for store og små.

Se mere: https://visitvarberg.se/arkiv/uppleva/fastningsbadet.html

Kungsbacka: Äskhults landsby

Ikke så langt fra Kungsbacka kan børn og barnlige sjæle opleve en svunden tid i Äskhults landsby, som er et slags Frilandsmuseum. Her spadserer man rundt, gerne i et afslappet tempo, mellem bindingsværkshuse og gamle stengårde. Man bør også gå en tur rundt om søen. Og så kan man prøve kræfter med at kærne smør. Man kommer bl.a. tæt på grise og møder en landmand fra det 19. århundrede. Alle ugens dage er der specielle temaaktiviteter, bl.a. produktion af tasker og en uld-workshop. Periode: 17. juni - 28. august.

Se mere: www.askhultsby.se

Gøteborg

Foto: Maria Kopp

Ny udstilling om dinosaurer i Gøteborg

Her fås verdens måske mest realistiske dinosaurudstilling – nemlig i Universeum. Her kan man beskue nogle af de største og mest ikoniske fortidsdyr. Man møder Tyrranosaurus rex, Triceratops og Stegosaurus - i naturlig størrelse. Med dyrenes typiske miljø og detaljerne heri - samt dinosaurernes bevægelser - bliver udstillingen en realistisk oplevelse for både store og små dyrevenner! Kører indtil 30. september 2019.

Se mere: https://www.goteborg.com/universeum/

https://www.universeum.se/utstallningar/dinosaurier/

Foto: Best Western Plus Åby Hotel

Nyt familiehotel med Tivoli-tema

Pastelfarver, karuseller og lykkehjul. Dét og meget mere kan findes på det nyåbnede Best Western Plus Åby Hotel. Et firestjernet hotel med 223 værelser i Gøteborg, Mölndal, hvor Tivoli-oplevelsen er i fokus, og hvor design og interiør er inspireret af Tivoli-elementer hele vejen igennem, også værelserne. Hotellet er en del af Åby Arena, som også består af Åbytravet og den nye Åbymässan.

Se mere: https://www.abyhotel.se/

Vestsverige

Foto: Skara Sommarland

Waka Waka - ny attraktion i Skara Sommarland

Skara Sommarland er Skandinaviens største vandland. Med fire millioner liter vand og 45 sjove attraktioner er dette et sted for dem, der ikke kan få vand nok. Nyt for dette år er Waka Waka - den første vandrutschebane af sin art i Europa, hvor man sidder i ringe med plads til to personer på en 210 meter lang bane. Med Waka Waka har Skara Sommarland de to længste vandrutschebaner i Skandinavien, hvor den eksisterende kørsel er længst med dens 259 meter. Skara Sommarland åbner den 6. juni til 2019-sæsonen.

Se mere: https://www.sommarland.se/waka-waka

Foto: Karlsborgs fæstning

Karlsborgs fæstning bliver 200 år

Karlsborgs fæstning, som i år fejrer 200 år, giver i sig selv et ægte historisk miljø, men herudover er der et stort militærmuseum og spændende eventyrture i fæstningens underjordiske korridorer. Den kraftige fæstningsbygning på Vanäs Udde blev etableret i 1819. Byggetiden var planlagt til 10 år, men det tog alt i alt 90 år at få den færdig. I dag er det en fantastisk destination, der er perfekt til hele familien. Man kan deltage i skattejagt og selv opfinde sit eventyr. Fæstningen er åben hver dag, døgnet rundt, året rundt, og der er fri adgang.

Se mere: https://www.vastsverige.com/karlsborg/Karlsborgsfastning/

Skandinaviens længste zipline på Hafstens Resort

Hafstens Resort i Uddevalla har fået en ny zipline med navnet FlyingFox Zipline, og man svæver 90 meter over jorden med en topphastighed på 90 km/t. Turen er 900 meter lang! Der er tale om en noget nær magisk tur mellem trætoppene, som man sent vil glemme, da der virkelig er adrenalin på. Med assistance fra erfarne og uddannede guider springer man ud fra startplatformen og flyver ned over bjerget og over træerne. Turen tager cirka et minut, og på landingsplatformen modtages man også af en guide.

Læs mere: https://hafsten.se/flyingfox/

Värmland

Foto: Øyvind Lund

Tømmerflåden på Klarälven

Ønsker man sig en aktiv udendørsaktivitet, hvor hele familien er involveret? Her bygger man sin egen tømmerflåde med familie eller venner og glider herefter ned ad Klarälven. Under vejledning vil man blive hjulpet med rafter og reb og teknik, så tømmerflåden bliver sikker. Men det er et projekt, der gøres sammen – man ruller ærmerne op og tager fat. Når flåden er klar, begynder den afslappende rejse, hvor man dog skal koncentrere sig om naturen og vandet, man flyder igennem.

https://www.visitvarmland.se/sv/gora/timmerflottfard-nedfor-klaralven-54310

Mariebergsskogen – natur for alle aldre

Mariebergsskogen i nærheden af Karlstad er et populært familieudflugtsmål. Alt i denne park handler om natur og dyreliv. Parken er opbygget, så flere forskellige aldersgrupper kan finde deres ’område’. Man finder en børne-zoo for de små, hvor man kan klappe de små dyr, - og man kan ligeledes gå gennem smukke parker – med et mere voksent blik - eller besøge Naturum. I Naturum finder man skiftende udstillinger om flora og fauna i området.

Se mere: https://www.visitvarmland.se/sv/mariebergsskogen-en-park-att-trivas-i

Foto: Sun Dance Ranch

Cowboy eller cowgirl for en dag på Sun Dance Ranch

Her kan små og større børn forsøge sig som cowboy eller cowgirl for en dag. På Sun Dance Ranch kombinerer man en dejlig ridetur med den svenske naturs skønhed. Der tilbydes forskellige rideture i området under ledelse af en rideguide. Man vil lære meget om heste og den rette pleje af dem, men også om de smukkeste stier på og rundt om ranchen.

Se mere: https://www.visitvarmland.se/sv/gora/sun-dance-ranch-aktivitetspaket-38576

Småland

Flyveøgler er nyheden

I Småland findes en gård, hvor dinoerne har slået sig ned. På Tingby Gård lige udenfor Kalmar findes nemlig en imponernede udstilling af 150 dinosaurer, og hver sommer kommer der flere eller mere til. Der er tale om figurer og skeletter i fuld størrelse, så forestillingsevnen skal kun tilsættes lidt hud. Flere af dinosaurerne er animatroniske, hvilket betyder, at de kan bevæge sig og trække vejret på en naturlig måde. I år introduceres tilmed en samling af flyveøgler, som levede på samme tid som dinoerne. Periode: 20. april – 3. november (bemærk dog, at der kun er åbent i weekender i lavsæson og dagligt i højsæson, som er 15. juni – 25. august).

Se mere: http://www.aworldofdinosaurs.com/

Visit Sweden er en kommunikationsvirksomhed, der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. Vores vision er at skabe lyst til Sverige og inspirere flere udenlandske turister at rejse til Sverige. Vi er tilstede i 8 lande over hele verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med markedsomfattende kommunikation. Visit Sweden ejes ligeligt mellem den svenske stat gennem Näringsdepartementet og det svenske turisterhverv gennem Svensk Turism AB.