Skip to main content

Sverige tildelt syv nye stjerner i Michelin Guide Nordic Cities 2015

Pressemeddelelse   •   Feb 27, 2015 15:21 CET

Foto: Mats & Ebbe Vollmer FotoPhoto Sophie Håkansson (sophie@studiojk.se)

Sverige er blevet tildelt 21 Michelin-stjerner, de er spredt ud over 18 restauranter i den skelsættende Michelin Guide Nordic Cities som netop er udkommet. Syv af stjernerne er helt nye, og Sveriges tredjestørste by Malmø er repræsenteret for første gang. Den nye guide tildeler samlet set 45 stjerner i Sverige, Danmark, Norge og Finland, og Sverige modtager altså næsten halvdelen af disse.

Malmø har tre stjerner, nu hvor Ambiance á Vindåkra, Bloom in the Park og Vollmers alle er blevet tildelt en stjerne. Malmø-restauranterne Bastard og Sture har desuden modtaget Bib Gourmand priser, givet til restauranter der leverer store madoplevelser til rimelige priser. Malmø er den største by i Skåne som med henvisning til det frodige landskab ofte bliver kaldt Sveriges spisekammer. Inden for de seneste år er restauranterne i Malmø blevet kendt for konstant at komme med nye fortolkninger af det svenske køkken.

Som Sveriges hovedstad har Stockholm været med til at løfte svensk mad internationalt, og den nye guide stadfæster Stockholms position som kulinarisk hovedstad ved at tildele byen hele tolv Michelin-stjerner. Selvom restauranten kun har været åben i to år, er Oaxen Krog nu blevet tildelt sin anden Michelin-stjerne. Restauranten slutter sig således til Frantzén og Dahlgren’s Matsalen i det eksklusive selskab af Stockholm-restauranter med to stjerner. Den smukt beliggende havnefronts restaurant, styret af Magnus Ek og Agneta Green, eksemplificerer det mix af traditioner og nytænkning der kendetegner Stockholms moderne køkken. Restaurantens uformelle søster, Oaxen Slip, er også blevet tildelt en Bib Gourmand i den seneste guide.

Gøteborg er også blevet tildelt to nye Michelin-stjerner og kan således ikke forbigås. Det er Koka og SK Mat & Människor der har modtaget stjernerne. Og når nu Gøteborg bryster sig af en uovertruffen kystlinje og en lang tradition for god fisk, er det ikke overraskende, at begge stjernetildelte restauranter tilbyder et væld af friske og pirrende retter, hvor inspirationen er hentet direkte fra havet. Totalt er Gøteborg blevet tildelt seks stjerner og en Bib Gourmand.

For mere information om Michelin Guide Nordic Cities

www.michelin.com/eng


Hele restaurantlisten i den nye Michelin Guide Nordic Cities 2015


Svenske restauranter i guiden:

To stjerner i Stockholm: Frantzén, Mathias Dahlgren-Matsalen, og Oaxen Krog (ny).

En stjerne i Stockholm: Ekstedt, Esperanto, Gastrologik, Mathias Dahlgren-Matbaren, Operakällaren og Volt (ny).

En stjerne i Gøteborg: Thörnströms Kök, 28+, Sjömagasinet, Bhoga, Koka (ny) og SK Mat & Människor (ny).

En stjerne i Malmø (ny by): Ambiance à Vindåkra (ny), Bloom in the Park (ny) og Vollmers (ny).

Bib Gourmand i Stockholm: Brasserie Bobonne, Den Gyldene Freden, EAT, Oaxen Slip, Proviant, Rolfs Kök, Ulla Winbladh and Lilla Ego (ny).

Bib Gourmand i Gothenburg: Familjen.

Bib Gourmand i Malmø (ny by): Bastard (ny) og Sture (ny).


Danske restauranter i guiden:

To stjerner i København: Noma, Geranium og a|o|c (ny).

En stjerne i København: Clou, Den Røde Cottage, Era Ora, formel B, Grønbech og Churchill, Kadeau, Kiin Kiin, Kokkeriet, Marchal, Relæ, Søllerød Kro og Studio at the Standard.

En stjerne i Århus (ny by): Frederikshøj (ny), Gastromé (ny) og Substans (ny).

Bib Gourmand i København: L’Altro, Bror, Enomania, Famo, Frederiks Have, Kødbyens Fiskebar, Marv & Ben, Mêlée, Pluto and Rebel.

Bib Gourmand i Århus (ny): Hærværk (ny) og Pondus (ny).


Norske restauranter i guiden:

To stjerner i Oslo: Maaemo.

En stjerne i Oslo: Statholdergaarden, Ylajali og Fauna.

Bib Gourmand i Oslo: Restauranteik og Oro Bar & Grill.

Finske restauranter i guiden:

En stjerne i Helsinki: Ask, Chef & Sommelier, Demo, Luomo og Olo.

Bib Gourmand i Helsinki: Boulevard Social, Emo, Farang, Gaijin og Pure Bistro.

VisitSweden is a communications company that works to promote the brand of Sweden and the Swedish destinations and experiences internationally.