Pressemeddelelse -

Vi overnatter mere og mere i Sydsverige

31 % flere danske overnatninger i Skåne i første kvartal 2015.

Vi overnatter mere og mere i Sydsverige. Danskernes glæde ved Sydsverige, den lave svenske kronekurs og opsvinget i dansk økonomi gør, at rekordmange danskere tog på tur derover i første kvartal af 2015. Især Skåne trækker.

18,6 % flere danske overnatninger blev det gennemsnitligt til i Sydsverige i første kvartal af 2015 jævnfør med samme periode året før. Det gælder regionerne Skåne, Blekinge, Halland, Kronobergs län, Jönköpings län, Region Kalmar og Västra Götaland. Ser man på Skåne alene, lå stigningen på 31 % og er den største stigning målt på et kvartal nogensinde. Hvad gælder Malmø, steg antallet af danske overnatninger med 14 %.

”Det blev til langt flere danske overnatninger i Sydsverige i første kvartal jævnfør med samme periode 2014. Skåne lægger sig i spidsen med en stigning på 31 %. Flere og flere danskere tager på ferie i Sydsverige, men flere og flere tager også på smutture med en overnatning. Når danskerne vil opleve noget kulturelt eller spise en god middag, fx i Malmø, snupper de også en overnatning med i højere grad end tidligere”, siger Anna Kron Boysen, PR-Manager hos VisitSweden.

Spa-ophold på lækre hoteller, overnatning på slotte og herregårde, og svenskernes fokus på gastronomi er blandt årsagerne til, at så mange danskere vælger blåt og gult, når de skal planlægge en miniferie – eller en ferieuge. Også økonomiske fordele bidrager til, at Sydsverige synes tættere på end nogensinde.

De økonomiske fordele

Den lave svenske kronekurs giver naturlige fordele, når der skal shoppes, købes teaterbilletter, spises god mad og overnattes, for danskerne får meget for pengene. Kursen er i øjeblikket fordelagtig for danskerne; 1 DKK = 1,24 SEK, hvilket betyder, at danskere på visit i broderlandet får næsten 20 % rabat på indkøb.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • sydsverige
  • skåne
  • malmø
  • västra götaland
  • blekinge
  • halland
  • kronoberg
  • jönköping

VisitSweden er en kommunikationsvirksomhed der promoverer Sverige som rejsedestination og styrker det svenske brand internationalt. 

Kontakt

Anna Kron Boysen

Pressekontakt Senior PR Manager +45 2616 1376