Pressemeddelelse -

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Visma Consulting skal i et agilt samarbejde videreudvikle Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og forvalte styrelsens systemer

Billedtekst: "De agile projekter er vejen frem, og vi er meget stolte over og tilfredse med, at Arbejdsmarkedsstyrelsen netop valgte vores tilbud” siger adm. direktør i Visma Consulting, Carsten Boje Mølle 


Visma Consulting har netop indgået kontrakt med Arbejdsmarkedsstyrelsen om vedligeholdelse og videreudvikling af Det Fælles Datagrundlag (DFDG) samt systemforvaltning. Kontrakten består af to delopgaver, som leveres af henholdsvis et SCRUM-team og et ITIL-team.

Visma Consultings samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen omkring DFDG er et resultat af en længerevarende udbudsproces, der startede med prækvalificering allerede i december måned 2011 og afsluttede med Code Camp i maj måned 2012.

I stedet for alene at bede leverandørerne om at skrive et tilbud valgte Ar-bejdsmarkedsstyrelsen at afholde en Code Camp for alle prækvalificerede leverandører.

Formålet med Code Camp’en var at demonstrere, at leverandørerne kunne ”Walk the Talk”. I praksis blev der således stillet en opgave på Code Camp’en, som skulle løses i løbet af én hel arbejdsdag. Det afgørende var ikke at levere et resultat, men at vise, hvordan de to hold vil løse en opgave i et samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Det er anden gang, at Visma Consulting har været igennem en Code Camp i udbudssammenhæng. Og begge gange med succes.

”Vi er slet ikke i tvivl om, at de agile projekter er vejen frem, og vi er meget stolte over og tilfredse med, at Arbejdsmarkedsstyrelsen netop valgte vores tilbud, der er baseret på, at vi har samlet det bedste hold til at løse opgaven,” siger adm. direktør i Visma Consulting, Carsten Boje Møller.

De bedste hold

For at kunne indfri Arbejdsmarkedsstyrelsens forretningsmæssige målsætninger om en effektiv og koordineret beskæftigelsesindsats i Danmark, har Visma Consulting sammensat to hold af konsulenter. Holdene besidder tilsammen en unik kombination af relevant erfaring med Arbejdsmarkedsstyrelsens forretning og systemer, samt et stærkt metodeapparat med brug af SCRUM i et DFDG-team og ITIL i et Systemforvalter-team.

Målet har ikke bare været at tage de bedste konsulenter, men i højere grad at stille med de to bedste hold. Derfor har Visma Consulting også kigget efter holdspillere, der kan og vil arbejde sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen mod fælles mål. Konsulenterne er ikke alene blevet udvalgt ud fra deres fagspecifikke kompetencer, men i høj grad også ud fra deres evner til at samarbejde og fungere som et hold.

”Som en del af opstartsfasen arbejder vi lige nu på at skabe optimale rammer for de mere end 15 medarbejdere, som bliver delt i to leveranceteams for henholdsvis DFDG og systemforvaltning. At få rammerne optimeret er væsentligt lettere denne gang, da vi har prøvet det før. Vi har lært meget af tidligere og kørende agile it-projekter, og de erfaringer bruger vi nu til at gøre det endnu bedre. Denne opgave er den hidtil største i en række af agile it-projekter, Visma Consulting med succes har stået for,” siger Carsten Boje Møller.

Begge teams placeres hos Visma Consulting i Hellerup, og her glæder man sig til at byde medarbejderne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen velkommen.

Opgave med stort potentiale

Opgaven for Arbejdsmarkedsstyrelsen er en af de mest interessante opgaver i markedet i år. Størrelsen af opgaven er naturligvis interessant i sig selv, men det er især arbejdsformen og de forgreninger projektet har i hele den offentlige sektor, som gør at opgaven er en særdeles vigtig brik i digitaliseringsbølgen i den offentlige forvaltning. Carsten Boje Møller forklarer:

”Tilløbet har stået på i nogle år, men nu går det for alvor stærkt. Agil udvikling er et strategisk vigtigt område for os, og vi har allerede flere års erfaring med at benytte den agile metode i de it-projekter, vi leverer til den statslige sektor. Den agile samarbejdsform er mere fleksibel og skalerbar, og er med til at fremme et tæt samarbejde mellem kunde og leverandør. Med den agile metode kan it-projekterne løbende tilpasses kundernes reelle behov og derfor i højere grad sikre den til enhver tid optimale it-understøttelse af deres forretning.”

Related links

Emner

  • Computere, IT-teknologi, software

Kategorier

  • agil udvikling
  • visma consulting
  • arbejdsmarkedsstyrelsen
  • det fælles datagrundlag

Visma leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper.

Vi er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger.

Visma er en af Nordens største virksomheder med over 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Vores mange enheder og selskaber arbejder alle med effektivisering af forretningsprocesser på forskellige områder.

Det nordiske samarbejde gør, at vi har mulighed for at servicere virksomheder, der er repræsenteret i flere nordiske lande. Hvis din virksomhed har brug for assistance i flere af de nordiske lande, kan vi sammen skræddersy en løsning, der passer netop dit behov.

I Danmark er vi omkring 640 mennesker, der alle er parate til at effektivisere din virksomhed.

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt National PR Manager Visma Danmark Holding A/S +45 3151 2587

Rikke Junker Bundgaard

Pressekontakt Head of Marketing & Communication Visma Enterprise Danmark +45 4282 2663

Henrik Bruun Alexandersen

Pressekontakt PR Manager Visma Dinero ApS +45 50 52 52 73 Visma Dinero ApS

Mette Voigt Jørgensen

Pressekontakt Marketing Director Visma Dataløn & Proløn +45 4282 2028