Pressemeddelelse -

Få pengene hurtigere hjem med MobilePay

Fra juni måned er det muligt at fakturere privatkunder direkte gennem MobilePay Invoice. Det vil give virksomhederne hurtigere betaling, reducere mængden af rykkere og medføre en betydelig ressourcebesparelse. Privatkunderne får en markant nemmere løsning, hvor de blot skal acceptere og godkende.

Virksomheder, som udsteder enkeltfakturaer til deres kunder, kan nu se frem til at få betalingen hurtigere i hus. Sammen med Visma-selskabet Sproom har Danske Bank udviklet MobilePay Invoice, som gør det muligt at fakturere kunden direkte gennem MobilePay. Derfor behøver man fremover blot at etablere en aftale med kunden, og få dennes telefonnummer for at kunne sende regningen af sted.

Med tre millioner MobilePay-brugere er der en stor kundebase, som kan se frem til nemmere og hurtigere betaling af de regninger, som f.eks. opstår efter en bilreparation, en tandlægekonsultation eller et håndværkerbesøg.

Hidtil har de modtaget regningen med mail eller post og har skullet indtaste en stribe tal og beløb. Fremover kan de nøjes med at acceptere betalingen ved at swipe godkendt i MobilePay. For Sprooms over 40.000 registrerede virksomheder betyder det desuden, at de får mulighed for at bringe fordelene ved elektronisk fakturering videre ud til B2C segmentet på en intelligent måde.

  • Det er en ægte win-win løsning. Kunden får sin regning digitalt og betaler nemt og enkelt. Virksomheden vil ofte få pengene hurtigere retur og opleve færre rykkere og mindre behov for fejlsøgning ved afstemning af betalinger, siger Lars Sjögren, chef for Transaction Banking i Danske Bank.

Køreklar med få tilføjelser i økonomisystemet

Det er nemt for dig som virksomhed at komme i gang med fakturering via MobilePay Invoice. Det kræver blot nogle mindre tilføjelser i dit økonomisystem. Samarbejdspartneren og e-fakturavirksomheden Sproom, som er en del af Visma-koncernen, håndterer i forvejen elektronisk fakturering for over 40.000 virksomheder, som nu får en løsning, som med få tilpasninger giver fuld adgang til at benytte MobilePay Invoice.

  • Vi glæder os over at have indgået dette samarbejde med Danske Bank om MobilePay Invoice, som har et fantastisk potentiale. Den vil forbedre virksomhedernes cashflow, styrke likviditetsstyringen og bringe Danmark tættere på det papir- og kontantløse samfund. Udover at det vil fjerne store udgifter til fysisk forsendelse af fakturaer, er det også en væsentlig smidigere vej til kunden end den gammeldags PDF, siger Thomas Permin Berger, CEO hos Sproom.

Gastech-Energi tester løsningen

Danske Bank og Visma-selskabet Sproom lancerer i fællesskab løsningen i juni måned, men tester allerede nu hos udvalgte erhvervskunder. En af dem er Gastech-Energi, som leverer og servicerer opvarmningsløsninger til industrien og private.

  • Hidtil har vi brugt mail og post til at udsende opkrævninger af enkeltstående fakturaer. MobilePay-løsningen bliver et super supplement, fordi det gør betalingen lettere for kunderne,” siger Kim Bach Hansen, økonomichef i Gastech-Energi.

Betalingen af fakturaer vil være gratis for privatkunderne, mens erhvervskunder skal betale et mindre beløb pr. betaling. Alle danske virksomheder kan benytte MobilePay Invoice, også selvom de er helkunde i en anden bank. Man skal blot have en konto hos Danske Bank, før servicen kan tages i brug.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • faktura
  • app
  • software
  • it
  • mobilepay

Visma leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper.

Vi er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger.

Visma er en af Nordens største virksomheder med over 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Vores mange enheder og selskaber arbejder alle med effektivisering af forretningsprocesser på forskellige områder.

Det nordiske samarbejde gør, at vi har mulighed for at servicere virksomheder, der er repræsenteret i flere nordiske lande. Hvis din virksomhed har brug for assistance i flere af de nordiske lande, kan vi sammen skræddersy en løsning, der passer netop dit behov.

I Danmark er vi omkring 640 mennesker, der alle er parate til at effektivisere din virksomhed.

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt National PR Manager Visma Danmark Holding A/S +45 3151 2587

Rikke Junker Bundgaard

Pressekontakt Head of Marketing & Communication Visma Enterprise Danmark +45 4282 2663

Henrik Bruun Alexandersen

Pressekontakt PR Manager Visma Dinero ApS +45 50 52 52 73 Visma Dinero ApS

Mette Voigt Jørgensen

Pressekontakt Marketing Director Visma Dataløn & Proløn +45 4282 2028