Pressemeddelelse -

Machine learning effektiviserer bogføringen

Når virksomheder bl.a. indberetter moms til skat, kan tastefejl og forsvundne dokumenter koste dem dyrt. En ny intelligent scanningsteknologi baseret på machine learning aflæser bilagene. Det minimerer fejlene, og virksomhederne slipper for papirnusseriet i bogføringsprocessen

På trods af den digitale udvikling har det indtil nu ikke været muligt at fjerne de mest trivielle og manuelle opgaver i forbindelse med håndtering, indtastning og kontering af bilag. Men med machine learning er det nu blevet muligt at overføre og indlæse dokumenterne i bogføringsprocessen digitalt. Det er en teknologi, som Visma har implementeret i regnskabsprogrammet e-conomic og kalder Smart Inbox. 

Teknologien er med til at reducere mængden af fejl, der i værste fald kan blive meget dyre for virksomhederne:

- Hvis man som virksomhed indberetter ukorrekte tal til SKAT eller andre myndigheder, kan det resultere i store bøder – uanset om der er tale om tastefejl eller forsvundne bilag. Når bilagene opbevares elektronisk i Smart Inbox til e-conomic, kan man altid finde dem igen, siger Mads Rebsdorf, direktør for Visma e-conomic

Systemet fungerer ved at aflæse informationerne på bilagene automatisk, når bilagene kommer ind i systemet, så de er klar til at blive bogført. Aflæsningsfunktionen er i sig selv ikke ny, men ved hjælp af machine learning-teknologien lærer systemet løbende af konteringerne, så man med tiden blot skal tjekke og godkende. 

Mere tid til lønsomhed

Virksomheder får mulighed for at ride med på den digitale bølge og øge lønsomheden, da den digitale proces frigiver den tid, medarbejderne bruger på bogføring. Samtidig er virksomhederne sikre på, at alle bilag bliver bogført, da alle bilag automatisk vil lande i systemet.

- Ved at sætte strøm til bogføringsarbejdet, giver man virksomhederne og de ansatte mere tid til ting, der kan mærkes på bundlinjen. Den automatiske proces vurderes at kunne automatisere op til halvdelen af opgaverne. Det betyder, at 60 pct. af tidsforbruget til administrationsopgaverne i forbindelse med bogføringsprocesserne bliver frigivet i virksomheden, forklarer Mads Rebsdorf.

Koncentrerer sig om andet end bogføring

Jesper Christensen, der er ansat som ekspert i OK Køkkenrenovering, har fået mere tid til at fokusere på sine kunder, efter at virksomheden har valgt at bogføre digitalt. Han kan nu koncentrere sig om kunderne og salg af køkkener. Det har allerede givet resultater på omsætningen.

- Smart Inbox er præcist og meget tidsbesparende. Jeg ser modulet som en stor udvikling i e-conomic, fordi det minimerer bogføringsprocessen. Efter jeg har fået Smart Inbox, har jeg fået mere tid til at koncentrere mig om salg, og derfor er mine tal og indtjening øget markant, fortæller Jesper Christensen.


Om e-conomic

Regskabsprogrammet e-conomic udbydes af Visma, og er Danmarks mest populære regnskabsprogram med over 120.000 brugere. 

Læs mere om Smart Inbox til e-conomic

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Visma er en førende leverandør af produkter og ydelser som effektiviserer virksomheder. Koncernen tilbyder software, inkassoløsninger, retail IT-løsninger og IT-relaterede projekter og rådgivning. Visma forenkler og automatiserer forretningsprocesser, inden for den private og offentlige sektor. 760.000 nordeuropæiske kunder benytter Vismas produkter og services og yderligere 300.000 bruger Visma som hosting-partner. Koncernen har 6 600 ansatte og havde i 2016 en omsætningen på NOK 7 855 millioner.

Kontakt

Lars Engbork

Adm. direktør Visma Software & Visma e-conomic +45 22 69 28 68

Relateret materiale