Pressemeddelelse -

Vækst i Visma baner vej for ny direktør

Erfaren IT-profil overtager stillingen som adm. direktør i Visma Consulting efter Carsten Boje Møller, der intensiverer sit arbejde på gruppeniveau som divisionsdirektør i Visma-koncernen med fokus på europæisk ekspansion.

Tirsdag d. 8. august tiltrådte Torben Ryttersgaard stillingen som dansk direktør i Visma Consulting efter Carsten Boje Møller, der er divisionsdirektør for Custom Solutions i Visma-koncernen; en division, der på bare fem år, har øget omsætningen fra ca. NOK500mio. til mere end NOK1.300mio.

»Torben Ryttersgaard er en stærk profil med en solid teknisk baggrund, en skarp kommerciel forståelse og med ualmindeligt flotte vækstresultater i bagagen. Torben skal foruden at lede den danske afdeling af Visma Consulting også have helhedsansvaret for Custom Solutions herhjemme«, fortæller Carsten Boje Møller, der i 2011 blev direktør for Visma Consulting i Danmark og året efter i tillæg blev udnævnt som divisionsdirektør for Custom Solutions på gruppeniveau.

Oplagt vækstpotentiale

Torben Ryttersgaard, der tidligere har haft ledelsesposter hos både IBM og Ementor, er hentet fra en stilling som Vice President i det 600 mand store IT-konsulenthus CGI Denmark, hvor han senest havde ansvar for CGIs Commercial Sector Division med 230 medarbejdere, der, som navnet antyder, udelukkende servicerer den private sektor.

»Visma er en fantastisk spændende virksomhed i rivende udvikling, og jeg håber selvsagt at kunne være med til fortsat at sikre vækst på det offentlige marked, hvor vi har en stærk position. Dernæst ser jeg et oplagt vækstpotentiale i at styrke vores position på det private marked, som jeg gennem de seneste år har beskæftiget mig med«, fortæller den nye direktør.

Visma ekspanderer kraftigt

Hos Nordens største IT-virksomhed, Visma, har man et ambitiøst vækstmål på 15% årligt, og man har da også over de seneste år oplevet en flot vækst. Alene Custom Solutions-divisionen er vokset fra tre selskaber i tre lande i 2012 til i dag at tælle 12 selskaber i fem lande - senest med opkøbet af danske MIND4iT i fjor, ligesom man i år har opkøbt svenske Optivasys AB og finske Infrastone Oy, hvilket ansættelsen af Torben Ryttersgaard ifølge divisionsdirektøren er en naturlig konsekvens af.

»Custom Solutions-divisionen har udviklet sig hastigt over de seneste fem år, og vi har i sinde at fortsætte med at vokse i både Norden og de øvrige europæiske lande, hvor Visma ekspanderer. Med Torben bag roret i Danmark, kan jeg lægge større fokus på det strategiske divisionsarbejde på tværs af landene, samtidigt med at der fra Torbens side fokuseres 110% på den danske forretning og den daglige ledelse heraf«, afslutter Carsten Boje Møller.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Om Visma

Visma er en førende leverandør af produkter og ydelser, der effektiviserer virksomheder. Koncernen tilbyder software, inkassoløsninger, retail IT-løsninger, IT-relaterede projekter og rådgivning. Visma forenkler og automatiserer forretningsprocesser inden for både den private og offentlige sektor. Flere end 600.000 nordeuropæiske kunder benytter Vismas produkter og services, og yderligere 300.000 bruger Visma som hosting-partner. Koncernen har 5.500 ansatte og havde i 2016 en omsætningen på NOK 7.855 millioner.

Det nordiske samarbejde gør det muligt at servicere virksomheder, der er repræsenteret i flere nordiske lande. Hvis jeres virksomhed har brug for assistance i flere af de nordiske lande, kan vi sammen skræddersy en løsning, der passer netop jeres behov.

I Danmark er vi omkring 640 mennesker, der alle er parate til at effektivisere jeres virksomhed.

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt National PR Manager Visma Danmark Holding A/S +45 3151 2587

Rikke Junker Bundgaard

Pressekontakt Head of Marketing & Communication Visma Enterprise Danmark +45 4282 2663

Henrik Bruun Alexandersen

Pressekontakt PR Manager Visma Dinero ApS +45 50 52 52 73 Visma Dinero ApS

Mette Voigt Jørgensen

Pressekontakt Marketing Director Visma Dataløn & Proløn +45 4282 2028