Pressemeddelelse -

Visma Consulting A/S valgt som SKI-leverandør på 02.15 rammeaftalen

Billedtekst: "En sådan rammeaftale gør det langt lettere for offentlige virksomheder at følge med digitaliseringen og dermed forblive konkurrencedygtige i et marked, der er under konstant forandring", udtaler Sales Manager i Visma Consulting A/S, Allan Lundgaard Hamilton.


Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) har netop godkendt Visma Consulting som leverandør på SKI-rammeftalen 02.15 - ”Teknologiske it-kompetencer på timebasis”

"En sådan rammeaftale gør det langt lettere for offentlige virksomheder at følge med digitaliseringen og dermed forblive konkurrencedygtige i et marked, der er under konstant forandring. Samtidig giver aftalen os som leverandør en blåstempling af, at vores pris og kvalitet hænger godt sammen", udtaler sales manager i Visma Consulting, Allan Lundgaard Hamilton.

Kortere og mere effektivt indkøb af it-konsulenter

Rammeaftalen 02.15 sikrer, at den offentlige sektor får markedets bedste timepriser på it-konsulenter og en større fleksibilitet i forhold til at indgå nye aftaler eller udvide en allerede eksisterende aftale. Indkøb af it-konsulentydelser bliver dermed både kortere og mere effektive, når man gør brug af rammeaftalen. Desuden undgår de offentlige virksomheder at bruge mange ressourcer på at konkurrenceudsætte en opgave.

"Effektivisering af forretningsprocesser er netop kernen i de ydelser, Visma Consulting leverer til kunderne, uanset om det er rådgivning, udvikling, integration, konfiguration eller vedligeholdelse. Derfor giver det ekstra god mening for os at være SKI-leverandør", udtaler Allan Lundgaard Hamilton.

Visma Consulting leverer i forvejen konsulenter og løsninger til den offentlige sektor og kan nu som SKI-leverandør på 02.15-rammeaftalen blandt andet tilbyde konsulenter, specialister og it-arkitektur inden for teknologiområderne Microsoft, Oracle og Open Source.

Om Visma Consulting A/S

Visma Consulting leverer it-konsulenter og it-løsninger til den offentlige sektor, liv & pension samt udvalgte brancher i den private sektor. Ydelserne spænder lige fra at hjælpe organisationer og virksomheder med at analysere deres behov over design af it-løsninger til udvikling, integration, vedligehold, support og forvaltning af systemer og applikationer.

Visma Consulting A/S indgår i Visma-koncernen, der beskæftiger flere end 5.000 medarbejdere fordelt over hele Norden. Visma Consulting har kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Litauen og beskæftiger 420 medarbejdere.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • visma consulting
  • ski
  • 02.15 rammeaftalen

Visma leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper.

Vi er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større it-løsninger.

Visma er en af Nordens største virksomheder med over 6.700 ansatte i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Rumænien, Letland og Litauen. Vores mange enheder og selskaber arbejder alle med effektivisering af forretningsprocesser på forskellige områder.

Det nordiske samarbejde gør, at vi har mulighed for at servicere virksomheder, der er repræsenteret i flere nordiske lande. Hvis din virksomhed har brug for assistance i flere af de nordiske lande, kan vi sammen skræddersy en løsning, der passer netop dit behov.

I Danmark er vi omkring 640 mennesker, der alle er parate til at effektivisere din virksomhed.

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt National PR Manager Visma Danmark Holding A/S +45 3151 2587

Rikke Junker Bundgaard

Pressekontakt Head of Marketing & Communication Visma Enterprise Danmark +45 4282 2663

Henrik Bruun Alexandersen

Pressekontakt PR Manager Visma Dinero ApS +45 50 52 52 73 Visma Dinero ApS

Mette Voigt Jørgensen

Pressekontakt Marketing Director Visma Dataløn & Proløn +45 4282 2028