Gå til indhold
Tredje generation af Touareg forventes introduceret i Danmark i 2. halvår af 2018
Tredje generation af Touareg forventes introduceret i Danmark i 2. halvår af 2018

Pressemeddelelse -

Den nye Touareg viser vejen.

  • Volkswagens nye flagskib: et statement i design, teknologi og køredynamik
  • Et nyt kapitel i en succesfuld historie: de første generationer af Touareg er produceret i næsten 1 million eksemplarer
  • Touareg har verdenspremiere d. 23. marts i Beijing

Volkswagen sparker gang i et nyt bilår med verdenspremieren på den nye og tredje generation af Touareg. Den er mærkets flagskib og bliver den næste milepæl i Volkswagens største modeloffensiv nogensinde. Som topmodel demonstrerer Touareg med sit karakterstærke design, banebrydende teknologi og køredynamik det ypperste fra Volkswagen. Verdenspremieren på den nye Touareg vil finde sted i Kina, som er det hurtigst voksende SUV-marked i verdenen og Volkswagens største individuelle marked.

Det udtryksfulde design skabt af Volkswagens designchef Klaus Bischoff og hans team giver Touareg en umiskendelig, karakterstærk fremtoning. En lang liste af banebrydende assistentsystemer sikrer, at Touareg leverer maksimal sikkerhed og kørekomfort. Med en af klassens største digitaliserede førerpladser, kaldet Innovision Cockpit, åbner Volkswagen et nyt kapitel indenfor infotainmentanlæg og integrering af dette i førerpladsen. Bilens connectivity gør den til et internetknudepunkt. Undervognen med luftaffjedring, firehjulsstyring og aktive krængningsstabilisatorer sikrer en sikker og dynamisk køreoplevelse.

Med den nye Touareg tager Volkswagen hul på tredje kapitel i en lang succeshistorie. Ligesom forgængerne vil den nye Touareg leve op til de forventninger og høje standarder, som kunderne har til en SUV i luksusklassen, der samtidig er et af de hurtigst voksende segmenter på verdensplan. Eksempelvis forventes dette segment i Kina at vokse til dobbelte frem til 2023.

Touareg har med de to første generationer demonstreret en imponerende kombination af suveræn motorkraft, luksus, kørekomfort og offroadegenskaber. Den har også skrevet sig ind i motorsportshistorien ved at vinde Dakar Rallyet tre gange i træk fra 2009 til 2011.

Volkswagen præsenterer den nye Touareg d. 23. marts i Beijing, og den forventes introduceret i Danmark i 2. halvår af 2018. 

Emner

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2016 solgte mærket 26.395 personbiler og 5.394 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Ulrik Drejsig er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co., hvor Ulrik Drejsig er administrerende direktør.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark

Volkswagen Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark