Skip to main content

Volkswagen udvider privatleasing-program med et nyt attraktivt tilbud på Golf

Pressemeddelelse   •   Nov 26, 2015 10:18 CET

Markedet for privatleasing er i kraftig vækst, og Volkswagen har haft stor succes med et omfattende leasingprogram, der dækker en række modeller fra den lille handy up! over MPV-modeller som den nye Touran til klassiske familiebiler som Passat. Nu udvides privatleasingprogrammet med et nyt tiltag, der gør det endnu lettere at få en ny Golf i garagen og samtidig nyde godt af de sædvanlige fordele ved leasing.

For en førstegangsydelse på 10.000 kr. og en månedlig ydelse på 3.499 kr., gør Volkswagen det nu muligt at blive kørende i en Golf 40 Years Edition. Det nye privatleasingtilbud gælder kun for modellen Golf 1,4 TSI 40 Years Edition, og laves leasingkontrakten inden årsskiftet, binder kunden sig for 13 måneder med et maksimalt kilometertal på 16.250.

Golf 40 Years Edition er udstyret med en 125 hk/200 Nm stærk 1,4-liters turboladet benzinmotor, der kombinerer gode præstationer (0-100 km/t på 9,3 sek., topfart på 204 km/t), med lavt brændstofforbrug (19,2 km/l). Golf 40 Years Edition kan også leveres med en 7-trins DSG dobbeltkoblingsgearkasse, der bidrager med fornem kørekomfort, og her er den månedlige ydelse på 3.749 kr.

En Golf 1,4 TSI 40 Years Edition på leasing er udstyret med en DK-pakke med blandt andet parkeringssensorer for og bag, regnsensor og automatisk nedblændeligt bakspejl. Desuden kan den leveres med metallak uden merpris. Udover den ovennævnte DK-pakke har Golf 40 Years Edition et omfattende standardudstyr, så som radiosystem inkl. Bluetooth mobiltelefonforeberedelse, USB-stik til iPod/iPhone, kørecomputer, multifunktionsrat, fartpilot og 2-zonet klimaanlæg.

Læs mere om det nye leasingtilbud og Golf 40 Years Edition på www.volkswagen.dk

Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2014 solgte mærket 23.000 over personbiler og 4.600 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og er en del af Skandinavisk Motor Co., der står for importen af Volkswagen erhvervs- og personbiler, SEAT og Skoda. Vi har hovedsæde i Brøndby og på landsplan er vi ca. 1.300 ansatte i Skandinavisk Motor Co. hvis administrerende direktør er Ulrik Schönemann.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument