Nyhed -

Waoo hovedsponsor for globalt cykelevent

I sensommeren får danske cykelmotionister mulighed for at teste sig selv i en direkte duel med cykellegenden og den dobbelt OL-guldvinder Fabian Cancellara, i et nyt event, som kommer til at bære navnet Chasing Cancellara powered by Waoo.

De fleste cykelinteresserede danskere har formentlig set det schweiziske tempofænomen Fabian Cancellara tordne over målstregen til endnu en klassiker-sejr, et verdensmesterskab eller en OL-guldmedalje på TV’et derhjemme i stuen. Nu får de en unik mulighed for også at måle formen ansigt til ansigt med den pensionerede fartlegende i et nytænkende format i august og september i henholdsvis Silkeborg og Farum.

De nordiske rettigheder til eventen har Virtu Cycling Group, Bjarne Riis, Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersens koncern af cykelaktiviteter, erhvervet sig. Og Waoo er hovedsponsor på eventen, som kommer til at bære navnet Chasing Cancellara powered by Waoo.

Fabian Cancellara og tre venner sætter som første hold en tid, der så bliver målestokken for alle startende. Udfordrerne kører også i hold bestående af fire. Dermed adskiller konceptet sig på mange måder fra noget, der tidligere er set i Danmark. En del tidligere cykelkoryfæer har allerede meldt deres ankomst, lige som Team Virtu Cycling også stiller op til den sjove udfordring.

”Vi vil gerne give danskerne det, som vores navn indikerer, nemlig Waoo-oplevelser, og det har den her event i høj grad potentialet til. Derfor var vi også hurtige til at indgå en aftale, da vi fik mulighed for at etablere et samarbejde med Virtu Cycling Group. Cykelsport – både på professionelt niveau og på motionsniveau - er en passion for rigtig mange danskere i alle aldre og på tværs af køn og job, og så er det en fantastisk TV-sport. Men samtidig er eventen også nytænkende i sit format. Den kobling flugter med DNA’et i Waoo, hvor vi er kendt for at være første med det nye. Derfor har vores hurtige internet bl.a. været kåret til Danmarks bedste syv år i træk,” siger adm. direktør i Waoo, Jørgen Stensgaard.

De to danske afdelinger af Chasing Cancellara powered by Waoo foregår i Silkeborg d. 26. august og efterfølgende i Farum d. 2. september.

Læs mere om eventen her: www.chasingcancellara.dk

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • cykling
  • chasing cancellara powered by waoo
  • virtu cycling group
  • sponsorat

Kontakt

Waoo PR

Pressekontakt PR kontakt

Relateret materiale