Pressemeddelelse -

Waoo! lancerer nyt 48 timers TV-arkiv

Fra i dag er det muligt for Waoo!-kunder at se eller gense TV-programmer, som har været sendt inden for de seneste to døgn. Funktionen koster ikke ekstra.

Arkivet henvender sig til TV-seere, der gerne vil se eller gense en udsendelse, som er blevet vist inden for de seneste 48 timer. Der er oprettet et arkiv på de fleste kanaler og programmer, som Waoo! leverer.

Man behøver ikke have en harddiskoptager derhjemme, da TV-arkivet ligger i skyen, hvilket vil sige, at de tidligere viste udsendelser ses direkte fra Waoo!’s netværk, blot man har en almindelig TV-boks fra Waoo!.

TV-arkivet er blevet muligt, fordi Waoo! har sikret sig rettigheder til at optage og streame TV-udsendelserne fra skyen direkte til den enkelte seer. Det er en rettighed, som ligger hos de enkelte kanalleverandører.

”Vores TV-kunder har en forventning om fleksibilitet. TV-oplevelsen er ikke længere en her-og-nu-ting, man planlægger sin aften efter, men i langt højere grad lyststyret. Netflix, TV 2 PLAY og de andre webbaserede tjenester har på kort tid ændret vores TV-vaner, og derfor er det en stor fornøjelse, at vi nu kan tilføje arkivfunktionen til det bibliotek af information, seerne kan dykke ned i og bruge efter behag,” siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo!.

For at gøre det nemt og overskueligt er arkivfunktionen integreret i den TV-guide, som i forvejen ligger på TV-boksen. Alle de tilgængelige programmer kan derfor startes med få tryk på fjernbetjeningen.

Sammen med det nye TV-arkiv har Waoo! også opdateret Kanalbutikken på TV-boksen. Årsagen er at frit-valgsfunktionen, som betjenes direkte med fjernbetjeningen, er meget populær, og derfor vil Waoo! gerne gøre det endnu nemmere at vælge kanaler og pakker via den mulighed direkte på TV-skærmen.

Læs mere på waoo.dk/tvarkiv

Emner

  • Telekommunikation

Kategorier

  • tv-arkiv
  • tv-boks
  • tv

Bag Waoo står nogle af landets største, lokale fibernetselskaber, som har slået sig sammen for at bringe den ultimative, digitale løsning til vores danskerne. Vores størrelse og erfaring betyder, at vi kan tilbyde de mest innovative og fremtidssikrede løsninger – naturligvis til konkurrencedygtige priser.

Waoos produkter på internet, TV og telefoni leveres af det lokale fibernetselskab, som også står for rådgivning, installation, support og kundeservice.

Se mere på waoo.dk.

Kontakt

Waoo PR

Pressekontakt PR kontakt