Pressemeddelelse -

Waoo og Bjarne Riis fortsætter samarbejdet på World Tour-niveau

Med Virtu Cyclings nyligt indgåede partnerskab med World Tour-holdet NTT Pro Cycling, fortsætter historien om et dansk aftryk på verdens højeste niveau indenfor cykelsporten med Bjarne Riis i spidsen – og Waoo er med som sponsor.

“Vi har siden 2018 været med helt forrest på Bjarne Riis’ kontinental cykelhold Team Waoo i form af et hovedsponsorat. Det har været en enormt spændende rejse, og vi er derfor glade for fortsat at være en del af holdet – om end i en ny form, men med præcis de samme ambitioner; at være blandt de bedste i verden,” siger adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

Waoos sponsorat på NTT Pro Cycling er i høj grad med til at sætte et dansk aftryk på holdet og herigennem fremme dansk cykling, hvilket er en af Virtu Cyclings store fokusområder:

“Jeg er rigtigt glad for, at vi fortsætter vores samarbejde med Waoo. De har med stor passion og engagement støttet op om vores vision og mission om at blive blandt de bedste indenfor cykeleliten. At drive et World Tour-hold kræver mange ressourcer, og derfor er det vigtigt med dedikerede og motiverede partnere i ryggen – og i særdeleshed Waoo, som allerede har været med på rejsen,” siger Bjarne Riis, Virtu Cycling Group.

Første løb, som det nye hold skal deltage i med Waoos logo forrest på cykel-jerseyen, er, når cykelløbet Omloop Het Nieuwsblad køres fra 28. februar. Men selvom listen over internationale løb er lang, herunder blandt andet deltagelsen i verdens mest prestigefyldte tour indenfor cykelverdenen, Tour de France, vil NTT Pro Cycling også være at finde forrest i de store danske løb:

”Samarbejdet giver os ikke kun eksponering i form af cykelløbene – herunder de største løb på dansk jord. Vi får også en lang række aktiveringsmuligheder, hvor vi kan drage endnu mere nytte af vores partnerskab med NTT Pro Cycling – både internt og eksternt i forhold til nye kunder, egne partnere, leverandører, medarbejdere med mere. Og det har vi indtil nu haft rigtig stor værdi af,” siger Jørgen Stensgaard.

Waoo vil være ”Officiel Fibernet Partner i Danmark” for Ryder Cyclings herre cykelhold – NTT Pro Cycling Team, og sponsoratet løber for 2020.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • sponsorat
  • virtu cycling group
  • team waoo
  • bjarne riis
  • ntt pro cycling
  • cykling

Bag Waoo står nogle af landets største, lokale fibernetselskaber, som har slået sig sammen for at bringe den ultimative, digitale løsning til vores danskerne. Vores størrelse og erfaring betyder, at vi kan tilbyde de mest innovative og fremtidssikrede løsninger – naturligvis til konkurrencedygtige priser.

Waoos produkter på internet, TV, streaming og telefoni leveres af det lokale fibernetselskab, som også står for rådgivning, installation, support og kundeservice.

Se mere på waoo.dk.

Kontakt

Waoo PR

Pressekontakt PR kontakt