Blogindlæg -

DET SKAL DA FOR POKKER GIVE MENING!

Om det handler om at skabe generel arbejdsglæde og motivation eller om at få medarbejderne ombord i en digital transformation, er evnen til at skabe mening afgørende.

INDRE MENING

Mening skabes primært på to niveauer. Vigtigst er den indre mening som handler om, at medarbejderne oplever at arbejdet eller forandringen giver mening for medarbejderen selv. Typisk handler det om, at man føler sig som en del af et fagligt fællesskab, hvor der er synligt hvordan man bidrager, at man oplever at blive udfordret og udvikler sig både fagligt og personligt, at man har mulighed for at bruge sine styrker og påvirke sine arbejdssituation eller forandringen. At få succes med at skabe indre mening handler blandt andet om give plads, at være nysgerrig på medarbejderens tanker, drømme, ambitioner, faglige kompetencer og udviklingsønsker.

PURPOSE

Næstvigtigst er den større mening ofte refereret til som Purpose som handler om, at den enkelte oplever at arbejdet eller forandringen har et formål, der er værdifuldt og ligger uden for virksomheden eller, at giver mening i lyset af virksomhedens situation. At få succes med at skabe større mening består blandt andet i evnen til at oversætte det større formål til dagligdagens opgaver og vice versa; samt synliggøre hvordan de daglige opgaver bidrager til det større formål. At få succes med at skabe forandring handler om at beslutningerne skal kommunikeres, forklares, underbygges, ligesom at medarbejderne skal inddrages og involveres.

LEDEREN SOM BROBYGGER

I nogle tilfælde vil organisationens udtalte formål flugte med medarbejderens behov for at opleve en større mening med arbejdet eller forandringen. Andre gange indfrier det organisatoriske purpose ikke medarbejderens oplevelse af eller behov for mening. Det er derfor central ledelsesopgave at forene organisationens formål og den enkeltes behov for mening. Som brobygger skal ledelsen formå at oversætte virksomhedens mission og vision i et langsigtet og meningsfuldt perspektiv og samtidigt bringe det ned i øjenhøjde for medarbejderne så det giver mening i forhold til daglig praksis.

I WASP hjælper vi virksomheder med at få digital transformation til at give mening for medarbejderne. skal vi også hjælpe dig?

Kontakt os | rar@waspcph.dk | +45 51 91 22 40 |

Related links

Emner

  • Tjenester, konsulent, service

Kategorier

  • digitaltransformation
  • motivation
  • mening

Regions

  • Hovedstaden