Pressemeddelelse -

Produktsponsor på bygningsuddannelserne

Ved at give studerende på de byggefaglige akademiske uddannelser og elever på de byggefaglige håndværksuddannelser adgang til byggematerialer til deres projekter, er Weber med til at give de unge optimale betingelser for at udvikle sig på deres uddannelser. Samtidig medvirker Weber til at styrke uddannelsesniveauet på landets bygningsuddannelser – en opgave, som virksomheden er stolt af at kunne medvirke til.

Et af disse projekter er Isak Vorre Fogeds forskningsprojekt ”Environmental Tectonics”. Han er i øjeblikket Ph.d.-studerende på Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design og Medietek-nologi.
I sit projekt har han undersøgt, hvordan en arkitek­tonisk struktur - i dette tilfælde en murstensvæg - kan artikuleres ud fra miljømæssige faktorer, sådan så miljø, arkitektur og æstetik spiller optimalt sammen.

Muren er opbygget af murerelever fra Tech College Aalborg (teknisk skole i Aalborg) - og sammen med Randers Tegl har Weber sponsoreret byggematerialerne. Til projektet er det anvendt en mørk sten og en farvet mørtel.

Isak forklarer sit projekt således:

- Som grund­lag for dette studie er der skabt en digital generativ model, som kan søge forskellige rotationspositioner for hver sten, der tilsammen udgør væggen, der eval­ueres i forhold til implementerede arkitektoniske krav.

Væggen skal forstås som et segment af en større væg, der vender mod syd, hvor et højt aktivitetsniveau er til stede i det rum, som muren indrammer - fx en gymnastiksal.

Den 3.-5. juli præsenterede Isak sit forskningsprojekt på den internatio­nale CAAD Futures Conference 2013 i Shanghai.  

Se Isaks video om projektet her: http://vimeo.com/68851110

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • tech college aalborg
  • bygningsuddannelser
  • utzonhuset i aalborg
  • aalborg universitet
  • arkitekt
  • byggematerialer
  • byggetekniske udannelser
  • opmuring
  • mørtel
  • produktsponsor
  • weber
  • saint-gobain weber

Weber er kendt som førende leverandør af kvalitetssikrede og innovative løsninger til byggeriet, udviklet i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.
Webers produkter og løsninger anvendes til såvel nybyggeri som renovering samt til professionelle og til "gør-det-selv”-folket og forhandles i tømmerhandler og byggemarkeder over hele landet.

Webers sortiment omfatter specialprodukter og løsninger til: Fundament, terrændæk, kældervægge, fugtisolering, opmuring, pudsning og overfladebehandling, facadeisolering, gulvopbygning, vådrum, vandtætning, fliseopsætning, restaurering, fugtregulering og betonrenovering.