Pressemeddelelse -

weber Stone Fix – en lille genistreg på dåse

Skumlimen er speciel udviklet til vores nye Leca® Lock Blok, som er en del af Leca® blok-familien.
weber Stone Fix bruges til opbygning af skillevægge med Leca® Lock Blokke i 10 centimeters bredde. 
Om produktet siger produktchef Jesper Ketelsen, Saint-Gobain Weber:

- Den færdigblandede skumlim på dåse er en ny løsning, der har samme styrke som en cementbaseret mørtel/limmørtel, men er meget drøjere i brug – én dåse rækker til mindst fem kvadratmeter væg!
Produktet er også meget let at anvende, fordi det lægges på med en limpistol. Og hvis der monteres et specieludviklet mundstykke, ”Twin tip” på pistolen, så tager det kun ca. fem sekunder at lægge én meter dobbeltstribet lim på blokkene. Der kan altså udlægges hele to limstriber i én arbejdsgang, siger Jesper Ketelsen og fortsætter:

- weber Stone Fix kan også bruges om vinteren ned til - 5 °C, så ved hjælp af det lille mirakel behøver byggepladsen ikke at ligge stille – i hvert fald ikke i den lidt mildere del af vintermånederne.

FAKTA – weber Stone Fix

  • Færdiblandet skumlim på dåse
  • Anvendes til Leca® Lock Blokke til opbygning af skillevægge
  • En sikker, hurtig og tør løsning!
  • Lægges på med limpistol. Med et specielt mundstykke på limpistolen ”Twin tip” tager det ca. fem sekunder at lægge en meter dobbeltstribet lim ud.
  • Lavt forbrug En dåse rækker til fem m2 væg
  • Kan bruges ned til - 5 °C – og derfor anvendes til vinterbyggeri
  • Har mindst samme styrke som en mørtel/limmørtel


Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • weber
  • saint-gobain weber
  • byggeri
  • skumlim
  • weber stone fix
  • byggeprodukt
  • byggemateriale

Weber er kendt som førende leverandør af kvalitetssikrede og innovative løsninger til byggeriet, udviklet i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.
Webers produkter og løsninger anvendes til såvel nybyggeri som renovering samt til professionelle og til "gør-det-selv”-folket og forhandles i tømmerhandler og byggemarkeder over hele landet.

Webers sortiment omfatter specialprodukter og løsninger til: Fundament, terrændæk, kældervægge, fugtisolering, opmuring, pudsning og overfladebehandling, facadeisolering, gulvopbygning, vådrum, vandtætning, fliseopsætning, restaurering, fugtregulering og betonrenovering.