Skip to main content

KRAM-teknologier til borgere på socialområdet

Nyhed   •   Maj 23, 2019 14:00 CEST

Lighed i sundhed: Mange borgere med udviklingshæmning lever med ikke-diagnosticerede lidelser som følge af en hverdag med usund kost og begrænset motion. Kan teknologi understøtte en sundere livsstil? Få inspiration til forskellige teknologier - anvendelsesmuligheder, målgrupper og pris.

an teknologi bruges som et middel til at understøtte en sund livsstil hos borgere med udviklingshæmning – og gøre dem mere selvhjulpne – og sundere?

Det korte svar er ja.

I inspirationskataloget fra projektet ’Sunde borgere på socialområdet’ får du eksempler på teknologier, som understøtter de fire KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).

Teknologierne i kataloget er inddelt i tre kategorier:

  1. Aktivitet via leg
  2. Struktur i hverdagen
  3. Medarbejderens teknologi

For hver teknologi får du inspiration til målgruppe, pris, formål, beskrivelse, KRAM-udbytte og forudsætninger for brug. Derudover er der også fremhævet særlige punkter, du bør være opmærksom på.

Hent inspirationskataloget her.

Kontakt Krista Blaabjerg Ebsen, hvis du vil høre mere om Welfare Techs arbejde på socialområdet.