Pressemeddelelse -

Bornholmsk festival offentligører de fire første navne

Den bornholmske musikfestival Wonderfestiwall er klar med de fire første navne. Det er den 11. udgave af festivalen og afholdes fra den 16. august til den 19. august 2018. Den afholdes igen ved foden af Hammershus, men på en helt ny plads i Slotslyngen på Nordbornholm. Den første bandpakke indeholder solide danske navne, med alt fra det nyeste upcoming, til fremadstormende danske stjerner.

Festivalen starter med et ekstraordinært 24-timers tilbud mandag den 27. november. Denne dag vil partoutbilletterne kun koste 595,- kroner, og der vil være et begrænset antal billetter til salg. Partout- og endagsbilletten vil blive sat i salg den 1. december, hvor det almindelige salg starter.

1. december starter billetsalget af den populære pakkerejse også. Pakkerejsen er inklusiv 3-dages partoutbillet, samt rejsen fra København til festivalen tur/retur. 

De fire første navn er:

Scarlet Pleasure

Vi er stolte af, at kunne præsentere den populære, danske musiktrio, Scarlet Pleasure til Wonderfestiwall 2018! Med hits som 'Limbo', 'Good Together' og 'Deja Vu' har bandet sunget sig ind i danskernes hjerter siden deres opstart i 2013. For nyligt markerede bandet sig flot ved DMA 2017 med hele 2 priser. Bandet består af sangeren Emil Goll, trommeslageren Joachim Dencker og bassisten Alexander Malone.

Grib en fadøl og kridt danseskoene - du kommer med garanti ikke til at kunne stå stille, når Scarlet Pleasure indtager scenen til Wonderfestiwall 2018.

Bikstok

Det er os en fornøjelse, at kunne præsentere den danske dancehallgruppe Bikstok til Wonderfestiwall 2018.
De væltede scenen på Wonderfestiwall i 2015, og de er mere end klar til at gentage succesen til sommer, hvor de står klar med et helt nyt album. 

Bandet består af kunstnerne Eagger, Pharfar og Blæs Bukki, som siden bandets opstart i 2004, har beriget danskerne med hits som 'Cigar', '80'eren' og 'Delerium'.

Gør dig klar til at blive væltet omkuld af reggaerytmer og god energi, når Bikstok går på scenen til dette års festival. De vil sætte gang i en fest, som du bare ikke vil gå glip af!


Kongsted

For første gang, har vi fornøjelsen af at kunne præsentere den prisvindende DJ og musikproducer, Kongsted på Wonderfestiwall. Andreas Lau Kongsted, som gemmer sig under kunstnernavnet 'Kongsted', har blandt andet vundet priser som 'Årets Mainstream DJ', 'Årets Danske Deejay-Favorit' og 'Årets Danske Artist' ved Danish DeeJay Awards. Kongsted står bag hits som 'Whine Dat', 'Say My Name' og 'Chuck Norris'.

Kongsteds genkendelige rytmer vil med garanti kunne mærkes over det meste af solskinsøen - så tag dine venner under armen, og gør dig klar til at give den gas, når Kongsted vælter scenen og sætter gang i festen på Nordbornholm og tager det helt store show med.


IAMJJ

I år har vi også æren af, at kunne præsentere en upcoming stjerne på den danske musikscene, den 23-årige københavner, IAMJJ. Siden sin opstart i 2016, har IAMJJ udgivet numre som 'Bloody Future', 'Susie May' og seneste udgivelse 'Clyse' fra 2017.

IAMJJ vil berige de bornholmske festivalgæster med melankolske toner og lækre rytmer, som vil kunne mærkes over hele Nordbornholm. Så snup en øl til ganen, og gør dig klar til at rokke med, når IAMJJ går på scenen til Wonderfestiwall 2018.

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • bikstok
  • kongsted
  • iamjj
  • scarlet pleasure
  • wonderfestiwall
  • musik festival
  • musik
  • koncert
  • festival
  • bornholm

Regions

  • Hovedstaden

Wonderfestiwall afholdes den 16. til 19. august 2018 på toppen af klippeøen.

Gæsterne får en uforglemmelig oplevelse krydret med sommeridyl, sild og fede koncerter. Kom, se, lyt og mærk forskellen. Lad de intime rammer og den storslåede musik forføre dig ved Nordbornholm.

- Vi ses på Bornholm!

Besøg os på vores hjemmeside x Facebook x Instagram x Twitter x G+
#wonderfestiwall #wonder18

Kontakt

Frederikke Wulff

Pressekontakt Web +45 53 80 18 36

Daniel Mühlendorph Jensen

Pressekontakt Formand +45 24 22 74 72