Pressemeddelelse -

Wonderfestiwall åbner op for ansøgninger til Wonder Puljen og Legat

Wonderfestiwall donerer sit overskud fra sommerens festival, har det til formål at støtte; velgørende eller almennyttige ungdomskulturelle formål og amatøridræt på Bornholm. Derudover uddeles Wonderlegater som består af 3 legater á 5000 kr. Legaterne gives til en ung bornholmer, der ved sit virke indenfor kulturen eller idrætten gør sig selv bemærket på sit store talent, som sætter Bornholm på et nationalt landkort.

WONDER LEGAT

Wonderfestiwall uddeler hvert år, hvis regnskabet tillader det, vores Wonderlegater, som i år består af 3 legater á 5000 kr. Legaterne gives til en ung bornholmer, der ved sit virke indenfor kulturen eller idrætten gør sig selv bemærket på sit store talent, som sætter Bornholm på et nationalt landkort.
Legatet kan gives til et ungt mennesker som ikke er ældre end 25 år.

Det er muligt at indstille unge til legaterne via: wonderlegat@wfw.dk

Deadline for indstillinger er den 1. april 2017.

WONDER PULJEN

Når Foreningen Wonderfestiwall donerer sit overskud fra sommerens festival, har det til formål at støtte; velgørende eller almennyttige ungdomskulturelle formål og amatøridræt på Bornholm.

Som deltager på Wonderfestiwall – hvad enten du er frivillig eller betalende gæst – er du med til at øge livskvaliteten for alle på Bornholm.

Foreningen har momsfritagelse for arrangementet Wonderfestiwall. Alle donationer skal derfor godkendes af SKAT, som sikrer, at de momsfri midler uddeles løbende og kun uddeles til formål, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Foreningen Wonderfestiwalls formålsparagraf.

Det totale beløb til uddeling offentliggøres hvert forår af Foreningen Wonderfestiwalls generalforsamling som herefter udpeger Wonderrådet bestående af 2 repræsentanter fra Foreningen Wonderfestiwall, repræsentanter fra Bornholm Regionskommune, Destination Bornholm, de bornholmske fonde samt en række erhvervsdrivende som er sponsorer for Wonderfestiwall.

Der kan ansøges til velgørende eller almennyttige ungdomskulturelle formål og amatøridræt på Bornholm. Wonderrådet vil lægge vægt på ansøger som rammer så mange bornholmere som muligt og som har perspektiver for Bornholms udvikling.

Der kan ansøges via: http://wonderfestiwall.dk/wonder-puljen/

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • talent
  • idræt
  • overskud
  • donation
  • bornholm
  • forening
  • legat

Wonderfestiwall afholdes den 17. til 20. august 2017 på toppen af klippeøen.

Gæsterne får en uforglemmelig oplevelse krydret med sommeridyl, sild og fede koncerter. 2017 er 10-årsjubilæum med spændende overraskelser, som vi glæder os til at dele med jer. Så kom, se, lyt og mærk forskellen. Lad de intime rammer og den storslåede musik forføre dig ved Nordbornholm.

- Vi ses på Bornholm!

Besøg os på vores hjemmeside x Facebook x Instagram x Twitter x G+
#wonderfestiwall #wonder17

Kontakt

Frederikke Wulff

Pressekontakt Web +45 53 80 18 36

Daniel Mühlendorph Jensen

Pressekontakt Formand +45 24 22 74 72