Pressemeddelelse -

WONDERPULJEN ER EN REALITET

Wonderfestiwall er blevet momsfritaget, hvilket betyder at festivalen hvert år skal uddele sit overskud fra sommerens festival. Wonderpuljen har til formål at støtte; velgørende eller almennyttige ungdomskulturelle formål og amatøridræt på Bornholm.

”Som deltager på Wonderfestiwall – hvad enten du er frivillig eller betalende gæst – er du med til at øge livskvaliteten for alle på Bornholm. Vi er sindssygt glade for at det er lykkedes os at lave den omorganisering af vores foreningen, som har betydet at vi nu kan dele midler ud. De få bornholmske kulturmidler er i dag blevet til mange flere. Det er nærmest historisk”, mener formand Daniel Mühlendorph.

I år var overskuddet på 135.000 kr., hvoraf de 20.000 allerede er uddelt som 2 Wonderlegater på hver 2 x 5.000 kr. som i år er gået til violinisten Mayken Christensen og skeet-skyderen Mikkel Koefoed. Det resterende beløb det bliver at søge midler fra udgør derfor 115.000 kr.

Det bliver ikke Foreningen Wonderfestiwall som alene skal stå for udvælgelsen. Festivalen har udpeget to repræsentanter fra foreningen som nedsætter et Wonderråd bestående af repræsentanter fra Bornholms Regionskommune, Destination Bornholm, de bornholmske fonde samt en række erhvervsdrivende som er sponsorer for Wonderfestiwall. Dem som ønsker at deltage.

”Vi ønsker ikke alene at sidde med udvælgelsen. Vi har behov for assistance fra dem som virkelig har et overblik over hvad der rør sig og hvilke projektet de måske allerede har støttet osv. Derfor vil vi indenfor kort tid sende invitationer ud til dem, som vi håber på vil deltage i udvælgelsen. Det er også væsentligt at huske på, at både BRK, fondene og erhvervslivet stadigvæk, og altid vil være, grundlaget for en festival af Wonderfestiwalls størrelse, derfor er det også logisk, at de får medbestemmelse, understreger Daniel Mühlendorph.

Al information omkring hvordan man ansøger og kriterierne herfor, kan findes på Wonderfestiwalls hjemmeside www.wonderfestiwall.dk. Ansøgningsfristen er den 30. marts kl. 12.00

Andre nyheder

I løbet af de kommende dage, vil festivalen åbne op for sit pakkerejsetilbud samt sætte sine eftertragtede hytter i salg. Indenfor de næste 14 dage vil nye navne også blive offentliggjort til årets program, som lige nu tæller: L.O.C., Marie Key, De Eneste To, Stine Bramsen, The Minds Of 99, Wangel. Festivalen mangler fortsat at offentliggøre næste 30 navne.


Så der er god grund til at følge med på festivalens hjemmeside, Facebook og i den bornholmske presse.

Kærligste hilsner Wonderfestiwall

Related links

Emner

  • Arrangement

Wonderfestiwall afholdes den 20. til 23. august 2015 på toppen af klippeøen. Køb din billet på Billetlugen

Gæsterne får en uforglemmelig oplevelse krydret med sommeridyl, sild og fede koncerter. 2015 er ‘speciel edition’ med spændende overraskelser, som vi glæder os til at dele med jer. Så kom, se, lyt og mærk forskellen. Lad de intime rammer og den storslåede musik forføre dig.

- Vi ses på Bornholm!

Besøg os på vores hjemmesideFacebookInstagramTwitterG+
#wonderfestiwall #wonder15

Kontakt

Frederikke Wulff

Pressekontakt Web +45 53 80 18 36

Daniel Mühlendorph Jensen

Pressekontakt Formand +45 24 22 74 72

Relateret materiale