Gå til indhold
Flere kommer til at opleve oversvømmelser i fremtiden
Flere kommer til at opleve oversvømmelser i fremtiden

Pressemeddelelse -

Undgå oversvømmelser – grav et hul i haven

Skybrud og heftige regnbyger forårsager i stigende grad oversvømmelser i danske haver og kældre, og medfører ofte skader på bygninger og indbo. Vandets indtrængen kan imidlertid forebygges med en faskine, som graves ned i jorden. Faskinen opsuger store regnmængder og koster ofte mindre end nye kloakrør.

Nedbørsmængden i Danmark vokser og øger kravene til landets kloaksystemer. Gamle kloakrør er ofte underdimensionerede og kan ikke rumme de øgede regnmængder, som ifølge eksperter forventes at falde over Danmark i fremtiden. Resultatet er hyppigere oversvømmelser. En faskine kan imidlertid i mange tilfælde løse problemet. Faskinen opsamler store mængder regn på kort tid og lader det efterfølgende sive langsomt ned i jorden.

Hvad er en faskine?

En faskine er et regnvandsbassin eller et hulrum i jorden. Faskinen er ofte sammensat af regnvandskassetter, som effektivt opsamler regnvandet og forsinker nedsivningen i den omkringliggende jord. Med andre ord så sikrer faskinen, at jorden kan nå at opsuge regnvandet, før der bliver oversvømmelse.

Etablering af faskine

Inden du begynder at grave et hul i haven til en faskine, skal du søge om tilladelse hos din kommune. Nogle kommuner tillader ikke regnvandsfaskiner, mens andre giver tilskud til dem.

Hvis du vil etablere en regnvandsfaskine, kan du kontakte dit nærmeste byggemarked. Her kan du få vejledning hos det faguddannede personale omkring størrelsen på faskinen samt hvilken type af faskine, der passer bedst til dit behov. Størrelsen på faskinen afhænger bl.a. af det areal, som skal afvandes og den jordtype, som er på stedet. Byggevarekæden XL-BYG har bl.a. et bredt udvalg af artikler til etablering af regnvandsfaskiner. Ligeledes kan du på kædens hjemmeside hente gratis vejledning til montering af en regnvandsfaskine - http://www.xl-byg.dk/goer-det-selv/haven/have/forebyg-mod-vandskader.htm.

Hvis en faskine ikke er løsningen

Hvis det ikke er muligt at etablere en regnvandsfaskine, findes der andre måder at forebygge oversvømmelse på. Man kan f.eks. anlægge et dræn rundt om huset, eller udskifte belægningssten med græs eller ærtesten. Det er med til at lede vandet væk fra huset. Man kan også anlægge grønne bede rundt om huset, da de også kan være med til at afvande området. Derudover er det vigtigt at rense tagrender, nedløbsrør, riste og dræn for blade og skidt med jævne mellemrum, så vandet kan komme væk.

Emner

Kategorier


Landsdækkende med lokale rødder. XL-BYG giver dig alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Med 118 forretninger, der har en samlet omsætning på ca. 8,5 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.

XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder. Flere af ejerne er 3. eller 4. generation i forretningen.

XL-BYG giver dig således alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Kontakt

Liselotte Christensen

Liselotte Christensen

Pressekontakt HR & Kommunikationschef +45 87 45 41 02 XL-BYG a.m.b.a.

Om XL-BYG a.m.b.a.

Landsdækkende med lokale rødder. XL-BYG giver dig alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Med 103 forretninger, der har en samlet omsætning på ca. 8 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.

XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder. Flere af ejerne er 3. eller 4. generation i forretningen.

XL-BYG giver dig således alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!